Reformudspil om pædagoguddannelsen: Som at tisse i bukserne for at få varmen
“Vi har brug for, at pædagoguddannelsen bliver talt op i stedet for ned, så dygtige unge får lyst til at søge ind. Det er som at tisse i bukserne for at få varmen, når regeringen vil forkorte uddannelsen og sænke kravene for optag for at få flere ansøgere,” siger Kirsten Gunvor Løth, som er formand for LFS.
Tekst: Anna Louise Stevnhøj
For få unge søger ind på pædagoguddannelsen, og der er for stort frafald blandt dem, der når at begynde på uddannelsen. Det betyder, at der allerede i dag er en stærkt bekymrende mangel på uddannede pædagoger.
Tirsdag den 8. oktober kom regeringen så med et reformforslag, som skal løse problemerne.
10. klasse og HF skal nedlægges. Til gengæld skal viften af gymnasieuddannelser, som i dag består af de treårige uddannelser hhx og stx, udvides med en toårig gymnasieuddannelse, epx, som skal være mindre boglig og mere erhvervs- og professionsrettet. Det hører med til historien, at regeringen vil skærpe karakterkravene for at blive optaget på hhx og stx.
Pædagoguddannelsen betaler gildet
Den nye toårige gymnasieuddannelse, epx, skal kunne give adgang til at blive optaget på pædagoguddannelsen.
Regeringen vil også afsætte ca. en milliard til styrkelse af merituddannelsen til pædagog og uddannelser på deltid og til styrket efter- og videreuddannelse. Men det bliver pædagoguddannelsen, der kommer til at betale gildet: Finansieringen skal nemlig skaffes ved at forkorte pædagoguddannelsen med tre måneder.
Formanden for LFS, Kirsten Gunvor Løth, kan slet ikke forstå regeringens rationale:
”Vi ved rent faktisk fra undersøgelser, at de største årsager til, at mange unge vælger pædagoguddannelsen fra, er at de står af på dårlige arbejdsvilkår, lav løn, lav prestige – og for lavt fagligt niveau på uddannelsen. De vælger den ikke fra, fordi de synes, niveauet er for højt,” siger Kirsten Gunvor Løth.
Formanden for LFS synes slet ikke, at det giver mening, at regeringen lægger op til, at unge fremover kan komme ind på pædagoguddannelsen og socialrådgiveruddannelsen med en toårig epx, mens det kræver en treårig gymnasial uddannelse at blive sygeplejerske eller lærer.
”Det er en trist underkendelse af vores fag. Og det er svært at forstå, at der åbenbart skal stilles færre krav til pædagoger, som skal understøtte den psykiske, sociale og sproglige udvikling hos både børn og mennesker med handicap, og til socialrådgivere som sidder og fortolker tung lovgivning og tager vidtrækkende beslutninger om udsatte borgeres liv.”
Hvad er løsningen?
Spørger man formanden for LFS, hvad der skal til for at gøre pædagogfaget attraktivt for dygtige unge, skal uddannelsen først og fremmest forbedres.
”Der skal ske et generelt økonomisk løft af hele pædagoguddannelsen, som ligger lavere end en række af de uddannelser, den kan sammenlignes med. Der skal være højere kvalitet, flere undervisningstimer og mere feedback. Og så skal der ske et opgør med modulopbygningen, som har gjort de studerendes oplevelse af faget alt for fragmenteret,” sige Kirsten Gunvor Løth, der også peger på, at regeringen er nødt til at tage flugten fra velfærdsfagene alvorligt:
”Det handler om lave lønninger og dårlige arbejdsvilkår, som automatisk fører til lav prestige. Det løser man kun ved at begynde at tage ansvar for den offentlige sektor. Det er en smule latterligt at tro, at man kan løse problemerne ved at gøre pædagogfaget endnu mere lav-prestige ved at sænke adgangskravene.”