8. marts på Arbejdermuseet sammen med Fagbevægelsens Hovedorganisation
Fagbevægelsens Hovedorganisation inviterer til 8. marts sammen med Arbejdermuseet, og du kan nå at få en bid af programmet med, selv om du også tager til ligestillingsbanko i LFS.
Der er 8. marts program hele dagen, når Fagbevægelsens Hovedorganisation og Arbejdermuseet inviterer til fejring af Kvindernes Internationale Kampdag.
Programmet begynder klokken 13 og fortsætter frem til 17 med oplæg, fællessang med Katinka og rundvisninger. Derefter følger festmiddag og dans.
Du kan i løbet af dagens program høre om kvindekroppen, der er på overarbejde, og om fortidens og nutidens brevkassedilemmaer, og du kan lære grundlæggende selvforsvarsteknikker - og meget, meget mere
Som medlem af LFS har du gratis adgang til hele programmet, men du skal booke en billet.
Kan du ikke få nok af kampdag og gejst, så gå ikke glip af aftenprogrammet, hvor der er fest med folkekøkken, hygge, dans og disco. Det koster 120 kroner at deltage i festmiddagen.
Du kan se det fulde program og booke billetter her.