• Læs op
• Udskriv

Af Anne Guldager 

Susanne Frølich: Fik nyt job

Efter godt otte år på en skærmet enhed for demente borgere på Lærkegård Center i Herlev Kommune trængte social- og sundhedsassistent Susanne Frølich til ny luft og nye input.

Det fandt hun på skolebænken som studerende på akademiuddannelsen i sundhedspraksis, som hun færdiggør i efteråret 2018.

“Min motivation for at læse videre blev egentlig vakt, da jeg startede som arbejdsmiljørepræsentant for fire år siden”, fortæller Susanne Frølich.

“Jeg kom ud, fik nye kontakter og lærte af andres måder at gøre tingene på. Det betød, at jeg fik lyst til endnu flere nye impulser, så da jeg tilfældigvis faldt over akademiuddannelsen, blev jeg tændt”.

Det samme blev heldigvis Susannes leder, der mente, at arbejdspladsen især kunne drage nytte af at få tilført nye kompetencer inden for dokumentation og kvalitetsudvikling.

Susanne Frølich fik ikke bare grønt lys, men også den nødvendige tid. Den ugentlige undervisningsdag har hun kunnet tage i arbejdstiden, mens hun selv har bidraget med tiden til læsning og opgaveskrivning.

Ny funktion

Helt færdig er hun først næste vinter, men de nye kompetencer har allerede betydet nye arbejdsopgaver.

Den nye funktion som ressourcevejleder inde for demens skal Susanne Frølich varetage i foreløbig et år, hvor hendes opgave er at yde vejledning og sparring til kolleger i forhold til hverdagens udfordringer med demente borgere.

“Det betyder, at jeg ikke længere selv er i plejen, men kommer i alle teams efter behov og også fast overlapper med både aften- og nattevagt”, forklarer hun.

Ofte er det lavpraktiske spørgsmål som “hvordan får vi skiftet den og den borger eller får den og den borger til at gå i seng”, og her trækker Susanne både på sin egen lange erfaring med pleje af demente borgere og på den teori, der nu er blevet koblet på erfaringen.

Selvtillid og overblik

At Susanne Frølich så hurtigt har kunnet drage nytte af sin efteruddannelse skyldes ikke kun, at hun har fået ny viden og nye kompetencer, men også at uddannelsen har udviklet hende personligt, mener hun.

“Jeg har fået mere selvtillid og et større overblik. Jeg ved, hvor jeg kan finde svar og lader mig ikke stresse af udfordrende situationer. Jeg tænker mere bredt”.

- 0 -

Adrian Olsen: Ser sig selv udefra

Social- og sundhedsassistent Adrian Olsen er i gang med sin afsluttende opgave på akademiuddannelsen i Sundhedspraksis. Når han er færdig, er der gået tre år, hvor han sideløbende med sit job som støtte- og kontaktperson for udsatte borgere har haft hovedet nede i bøger om blandt andet sociologi.

”Jeg har ikke på noget tidspunkt haft en plan om, at jeg skulle noget bestemt med uddannelsen. Den åbner ens øjne for en hel masse områder, man ikke vidste, man ville interessere sig for. Min plan var bare, at jeg ville blive bedre til mit arbejde og få nogle flere vinkler på det”, fortæller han.

Den afsluttende opgave, som Adrian Olsen er i gang med nu, handler om, hvad det gør ved borgere med psykosociale problemstillinger at blive mødt af et system, der er meget sygdomsorienteret.

”Og det gælder også os”, siger han og slår ud med armene i sit kontor på Socialcenter København. ”Vores tilgang er meget klinisk, og vores udgangspunkt er, at folk skal i behandling”.

Adrian Olsen har med andre ord fået værktøjer til at se på sig selv udefra. Hvor det på den lange bane fører ham hen, ved han ikke, men at det allerede har gjort ham bedre til sit arbejde, er han sikker på.

Møder borgerne med ny forståelse

”Jeg har fået nye vinkler på samspillet med borgerne og på, at nogle af de problemstillinger, borgerne står med forstærkes af systemet og den måde, vi har indrettet samfundet på. Det betyder, at jeg kan møde borgerne med en anden forståelse og anerkendelse, end hvis jeg ikke havde fået nuancerne med. Jeg tror det betyder, at jeg går mere ydmygt til mit arbejde”, siger Adrian Olsen, der ikke er bange for, at de nyerhvervede nuancer vil blive trængt i baggrunden af hverdagen, når den afsluttende opgave ligger færdig.

”Det er en fordel, at jeg har taget uddannelsen over tre år og har haft en hverdag på samme tid. Jeg har skrevet to opgaver om året, hvor jeg har taget udgangspunkt i min hverdag hos borgerne og løbende integreret det, jeg har lært i min faglige praksis. Der er helt klart sket en ændring i min faglige identitet, og jeg tror ikke, jeg risikerer at ryge tilbage til scratch”.

- 0 -

Kirsten Lysen: Står stærkere over for andre faggrupper

Kirsten Lysen er den eneste på sit hold på akademiuddannelsen i sundhedspraksis, der kommer med en baggrund som social- og sundhedshjælper. Men hun er også den eneste, der har scoret fem 12-taller og et 10-tal.

Det er ikke noget, hun selv praler med – for sådan er hun ikke – ”men jeg glæder mig over at få bekræftet, at det jeg selv har tænkt, ikke er helt tosset”, som hun siger.

Endnu mangler Kirsten Lysen at skrive sin afsluttende opgave, men den kommer ligesom hendes øvrige opgaver til at tage udgangspunkt i den daglige praksis blandt borgerne i hjemmeplejen i Herlev Kommune. Blandt andet er det blevet til en opgave om kommunikation i hjemmeplejen, set fra borgerens perspektiv, og om implementering af Ipads i hjemmeplejen. Opgaver, der kobler hverdagspraksis med teori.

”Jeg ser det hele i et større perspektiv nu og er blevet bedre til at argumentere og kan stå stærkere over for andre faggrupper. Det er ikke alle, der er klar over den faglighed, der ligger bag social- og sundhedshjælperes arbejde. Jeg synes, at jeg i løbet af uddannelsen har fået en ballast, der gør, at min faglighed kan træde tydeligere frem”, forklarer hun.

Undervisning i fritiden

Kirsten Lysen har fået betalt dækket deltagerbetalingen samt bøger og transport, men har i modsætning til mange af sine holdkammerater måttet bruge fri- og feriedage på at deltage i undervisningen.

”Det kan godt være nogle hårde uger, hvis man har været på arbejde i weekenden og skal bruge fridøgn på at tage til undervisning. Jeg kunne måske nok have presset lidt mere og forsøgt at få lov at lægge undervisningen i arbejdstiden, men på den her måde er der ikke nogen, der kan have ondt af, at jeg ikke er på arbejde”, slår hun fast.

”Der er flere, der har spurgt, hvad jeg ’bliver’, når jeg har taget uddannelsen. Jeg bliver jo ikke noget andet og vil stadig være glad for at være social- og sundhedshjælper og køre i hjemmeplejen, men jeg tror, jeg er blevet bedre til at give min viden og min erfaring videre. Og så bliver jeg glad, hver gang jeg lærer noget nyt”.

6 argumenter, når du skal overbevise din arbejdsgiver

Læs mere om akademiuddannelsen i sundhedspraksis