Bianca Visholm-Nielsen

Foto: Mark Knudsen/Monsun

Helt ny: "De psykisk sårbare er mit hjerteblod"

Hvem: Bianca Visholm-Nielsen, 33 år
Hvad: Social- og sundhedsassistentelev
Hvor: Gentofte Kommune

 

Fortalt til Anne Guldager

 

Hvad laver du?

Jeg er i praktik i hjemmeplejen Øresund i Gentofte Kommune (indtil februar 2018, red.). Jeg blev færdig som social- og sundhedshjælper i juli 2017 og var rigtig glad for uddannelsen, men var nået frem til, at jeg gerne selv ville følge op og afslutte de ting, jeg satte i gang hos borgerne. Det nytter jo ikke noget, at man selv synes, at man har kompetencerne, hvis man ikke må bruge dem, så derfor valgte jeg at starte på assistenten og er nu i min første praktik.

Hvordan blev du modtaget?

Rigtig godt. Alle vidste, at jeg kom, og hvad jeg skulle, og det var dejligt! Det betyder sindssygt meget at blive taget godt imod. Den første dag var jeg med vejlederen ude hos nogle borgere, men der var også tid til, at vi fik kørt rundt i kommunen, så jeg lærte geografien at kende.

Hvorfor har du valgt social- og sundhedsområdet?

Jeg kommer fra en helt anden branche som souschef i en Irma-butik. Jeg formåede ikke at passe på mig selv som leder og gik ned med stress.  Ved hjælp af en coach fandt jeg frem til, at jeg stadig skulle have noget med mennesker at gøre, men ikke personaleansvar lige foreløbig. Coachen foreslog så sosu. Det havde jeg aldrig overvejet, men jeg blev bidt af det.

Hvad var det, der bed?

At kunne hjælpe folk, der helst vil være fri for hjælpen, men som har brug for den for at blive herre i eget liv. De psykisk sårbare er mit hjerteblod. Jeg brænder for at give dem noget omsorg, som de måske ikke selv kan se behovet for, men som de høster glæden af. Sådan har jeg nok altid haft det, så jeg skulle bare have tænkt mig om noget før.

Fortryder du?

Nej, jeg fortryder ikke Irma-tiden. Selv det, at jeg blev syg med stress kan jeg bruge til noget. Det har givet mig en indsigt i, hvor mine grænser går og en evne til at lytte til mig selv, som jeg ellers ikke ville have haft.

Nu læsser jeg af på en kollega i stedet for at tage for meget med hjem.

Hvordan skaber man en god relation til nye kolleger?

Jeg tror bare, jeg er mig. Jeg lurer lidt i begyndelsen og stikker en finger i jorden, inden jeg begynder at blande mig, men så kræver jeg også min plads. Og det får jeg lov til her.

Hvad vil du især rose din arbejdsplads for?

At de er sindssygt gode til at tage imod nye. Efter at jeg er startet, har vi fået en hjælperelev, så nu har jeg oplevet, hvordan det hver dag i ugen op til der starter en ny, bliver sagt i forbindelse med frokosten, hvem der kommer, og hvor vedkommende er i sit forløb. Så er alle er forberedt, når den nye træder ind ad døren.  Men i det hele taget har vi det rigtig godt her, og her er en virkelig god stemning. Jeg ville gerne tilbage hertil, når jeg er færdig, hvis ikke det lige var for det der med at cykle rundt i snestorm. Gentofte ligger lidt for tæt på Øresund.