• Læs op
• Udskriv

Af Anne Guldager

Man skal holde tungen lige i munden, når man taler med Trine Jessen. Hun slynger om sig med forkortelser som EEG, VEP, EMG og ENG, der ikke giver mening for udenforstående, og endnu værre bliver det, hvis man beder hende fortælle, hvad forkortelserne står for.

Ord som elektroencephalografi, visuelt evokerede potentialer, elektromyografi og -neurografi kan give de fleste knuder på tungen, men for Trine Jessen er det helt almindelige ord og værktøjer, som hun bruger i sin dagligdag som neurofysiologiassistent i Neurofysiologisk Klinik på Rigshospitalet-Glostrup.

Der uddannes meget få

Hvis du aldrig har hørt om neurofysiologiassistenter før, er det ikke så sært. Der uddannes kun en håndfuld om året, men ikke desto mindre spiller de en uhyre vigtig rolle i forbindelse med undersøgelse af hjerne, nerver og muskler.

Kommer en patient for eksempel til undersøgelse på en mistanke om epilepsi, er det Trine Jessen og hendes kolleger, der står for EEG-undersøgelsen, hvor de ved hjælp af elektroder anbragt i patientens hovedbund aflæser hjernens aktivitet og rapporterer til lægerne, hvis de finder noget, der ikke er, som det skal være.

Det er også neurofysiologiassistenterne, man møder, hvis for eksempel hånden smerter og svigter, og man sendes til udredning for en afklemt nerve. Så sætter neurofysiologiassistenten elektroder på underarmen og måler den hastighed, hvorved nerverne leder impulser, når de stimuleres med strøm.

Brænder for faget

For Trine Jessen var det kærlighed ved første blik, da hun for 11 år siden stiftede bekendtskab med en neurofysiologiassistents arbejde.

”Jeg var egentlig udlært ernæringsassistent, men ville gerne prøve noget andet. Først tænkte jeg på at blive bioanalytiker, men jeg har ikke gået i gymnasiet, så da jeg læste om uddannelsen her, syntes jeg, det lød som et spændende alternativ, og jeg besøgte derfor neurofysiologisk afdeling i Sønderborg for at se, om det var noget for mig. Og det var det!”

”De, der vælger det her fag, er nogle, der brænder for det”, erklærer Trine Jessen.

”Det er simpelthen så spændende, fordi vi ofte ikke på forhånd ved, hvad vi får ind ad døren. Efter undersøgelsen kan vi stå med et helt andet resultat end det vi forventede at finde ud fra henvisningen. Så bliver man i samarbejde med lægerne en lille detektiv, der skal forsøge at finde en forklaring”.

Trine Jessen er i øjeblikket tilknyttet en specialfunktion med langtidsmonitorering af epilepsipatienter. Her sidder hun i dagvagten og gennemser det foregående døgns EEG-optagelser, og synes du, at det lyder kedeligt, tager du godt og grundigt fejl, mener Trine Jessen.

”Jeg brænder virkelig for EEG. Jeg ser måske et anfald, jeg ikke havde forventet eller finder søvnforstyrrelser eller hjerteproblemer”.

Mens Trine Jessen har et hjerte, der banker varmt for EEG, har andre kastet deres faglige kærlighed på for eksempel nerveledningsundersøgelsen, men principielt skal alle klinikkens neurofysiologiassistenter kunne gennemføre hele den lange række af undersøgelser, der findes i værktøjskassen.

Ifølge klinikkens patientinformation i alt 19 undersøgelser med eksotiske forkortelser som blandt andet MEP, SEP og VEP foruden de allerede nævnte. Undersøgelser, der kræver, at man ved, hvad man har med at gøre, både hvad angår viden om materiel og nervesystemets anatomi.

En dejlig afdeling

De fleste andre faggrupper i sundhedssektoren kan i princippet skifte mellem specialerne, mens en neurofysiologiassistent kan skifte til en afdeling, der laver det samme eller blive, hvor hun er. Men det er også lige præcis der, hvor Trine Jessen helst vil være.

”Jeg synes, at det er en rigtig dejlig afdeling at være på. Selvfølgelig giver det nogle begrænsninger karrieremæssigt og uddannelsesmæssigt at tilhøre et lille fag, men vi deltager i internationale konferencer. En gruppe har lige været i Budapest, og jeg var selv på epilepsikongres i Stockholm. Og hvert andet år holder FOA faggruppelandsmøde for neurofysiologiassistenter, hvor vi kan udveksle erfaringer på tværs”.

Man bliver aldrig færdigudlært som neurofysiologiassistent, og slet ikke med EEG, understreger Trine Jessen.

”I sidste ende er det naturligvis lægerne, der stiller diagnosen, men vi beskriver alt det, vi ser, og konkluderer selv på de undersøgelser, vi laver. Og selvom man synes, at man har set alt, kommer der pludselig en kurve, hvor man tænker ”hvad er dét?” Det er simpelthen så spændende”.

-----

Fakta om uddannelsen

Neurofysiologi-assistentuddannelsen er et speciale under hospitalsteknisk assistentuddannelse. Uddannelsen til neurofysiologiassistent er opbygget af et til to grundforløb og et hovedforløb og varer i alt to et halvt til tre år, hvor man skifter mellem skoleforløb på Syddansk Erhvervsskole og praktik. Uddannelsen indeholder blandt andet tekniske fag, og anatomi, fysiologi og sygdomslære. I år er optaget 6 elever i alt. Det er 2 elever flere end sidste år.

Der er 15 neurofysiologiassistenter på Rigshospitalet-Glostrup og ca. 100 på landsplan.