Betina Kisse Pedersen, Alice Boje og Pia Caroline Nielsen
Foto:
Mark Knudsen/Monsun
"Nu føler jeg mig tryg"
Hjemmeplejen Amager er i fuld gang med at kompetenceudvikle sine social- og sundhedshjælpere og hjemmehjælpere. På Amager ser man nemlig hjælperne som en vigtig faggruppe i det nære sundhedsvæsen.
Af Dorthe Kirkgaard Nielsen
”Før var jeg usikker på det med at dokumentere, usikker på CURA, følte mig stresset og havde næsten mistet lysten til mit arbejde, men nu føler jeg mig tryg. Jeg kan finde ud af det, og i dag hjælper jeg andre.”
Sådan lyder det fra Pia Caroline Nielsen, social- og sundhedshjælper i Hjemmeplejen Amager, efter hun har været igennem et individuelt kompetenceudviklingsforløb på arbejdspladsen.
For selvom det bestemt ikke er rart at få sat spørgsmålstegn ved sin faglighed, så er social- og sundhedshjælperne og hjemmehjælperne i Hjemmeplejen Amager glade for, at de arbejder et sted, hvor kompetencer bliver udviklet, når de ikke slår til.
For hvor hjælpergrupperne nogle steder har en oplevelse af at blive presset ud, er det helt anderledes på Amager. Her ser man hjælperne som en vigtig faggruppe i det nære sundhedsvæsen, der blot ikke alle har fået den nødvendige opkvalificering gennem årene.
Løbende proces
Når 2017 rinder ud, har foreløbig 30 social- og sundhedshjælpere og hjemmehjælpere ud af i alt 180 hjælpere fået udviklet deres kompetencer inden for blandt andet rehabilitering, dokumentation og tidlig opsporing.
Og flere følger til næste år. For det er en løbende proces at sørge for, at medarbejderne er klædt på til opgaverne.
”Hjælpergrupperne har så meget at byde ind med, når det gælder omsorg og på det sociale, menneskelige plan. Og jeg er glad for, at ledelsen her på stedet kan se hjælpernes berettigelse, også selvom opgaverne bliver mere komplekse med det nære sundhedsvæsen”, siger Betina Kisse Pedersen, social- og sundhedshjælper og tillidsrepræsentant i Hjemmeplejen Amager.
”Det har været et godt forløb, og medarbejderne er vokset rigtig meget. Man kan heller ikke bare fyre folk, det har været på arbejdspladsen i 20 år eller mere og sige; vi kan ikke bruge jer mere. Det er også et ledelsesansvar, at de ansatte har de nødvendige kompetencer”, fortsætter hun.
Skræddersyet
De individuelle kompetenceudviklingsforløb i Hjemmeplejen Amager er sat i gang i kølvandet på en screening af faglige kompetencer af samtlige udkørende medarbejdere i 2016. Samtidig har alle medarbejdere fået vurderet deres kompetencer inden for dokumentation.
Efter screeningen har såvel gruppeleder som hver enkelt medarbejder vurderet behovet for kompetenceudvikling, og efterfølgende er der så sat gang i skræddersyede forløb i op til 12 timer for medarbejdere med behov for noget ekstra.
Mange har fået kompetenceudvikling i dokumentationssystemet CURA, men også i hverdagsrehabilitering og tidlig opsporing.
Ud over den individuelle kompetenceudvikling er der også foregået kompetenceudvikling på gruppeniveau blandt andet omkring kredsløbssygdomme og psykisk sårbare borgere.
Al uddannelse er blevet varetaget af hjemmeplejens egen stab af kvalitetssygeplejersker eller faglige ledere – udviklingssygeplejersker.
Forløbet for den enkelte medarbejder har både kunnet foregå som møder à 1-2 timers varighed eller ved borgerbesøg efter behov. Yderligere har der været lektier fra gang til gang.
Bedre rustet
For Alice Boje og Pia Caroline Nielsen, der begge er social- og sundhedshjælpere i Hjemmeplejen Amager, har det både været svært og grænseoverskridende lige pludselig at skulle på skolebænken og få sat spørgsmålstegn ved fagligheden. Efter henholdsvis 37 og 26 år på arbejdspladsen. Alligevel er de glade for forløbet.
”Jeg har fået et skub, og mine kollegaer siger, jeg har ændret mig. Jeg er blevet gladere”, fortæller Pia Caroline Nielsen.
”Vi er blevet klædt på og er nu langt bedre rustet til alt det, vi skal kunne i hjemmeplejen i dag”, siger Alice Boje.
Begge mener, de er blevet bedre til både at dokumentere, reflektere og medinddrage borgerne.
”Jeg har flere borgere, der lige så snart, jeg kommer ind ad døren, nu spørger: Er der noget, jeg skal hjælpe med i dag, Pia”, fortæller Pia Caroline Nielsen.
Tjenstlig samtale
En ting er de dog begge utilfredse med. Som flere andre af de social- og sundhedshjælpere, der havde brug for kompetenceudvikling, blev de indkaldt til en tjenstlig samtale.
”Jeg har været her i 26 år, og jeg aldrig fået en eneste advarsel. Når man så læser på sin computer, at man er indkaldt til tjenstlig samtale på grund af manglende kompetencer, bliver man såret og vred”, siger Pia Caroline Nielsen.
Betina Kisse Pedersen bakker op:
”Det er simpelthen ikke ok at indkalde folk til tjenstlig samtale om kompetenceudvikling. Man burde i stedet indkalde medarbejderne til en almindelig samtale om kompetenceforløbet, og hvis medarbejderen så tror, de kan takke nej til tilbuddet, kan man ende med at indkalde til tjenstlig samtale”, mener hun.
Hjemmeplejeleder Annette Gyldengren kan sagtens forstå medarbejdernes holdning til de tjenstlige samtaler.
”Der har været to måder at indkalde på. En dialogsamtale og en tjenstlig samtale. Den tjenstlige samtale har været brugt i de tilfælde, hvor der har været flere centrale problemstillinger, men vi vil se på, om det ikke kan ændres, så det virker mere lempeligt”, siger Annette Gyldengren.
Det bliver modtaget med glæde hos Betina Kisse Pedersen.
”For bortset fra de tjenstlige samtaler har forløbet været overordentlig positivt. Ingen er blevet fyret, enkelte har søgt væk, fordi de synes, det var grænseoverskridende at skulle kompetenceudvikles, og en har fået så meget blod på tanden, at han begynder at læse til social- og sundhedsassistent”, fortæller hun.
---------
Sådan screenes medarbejderne
Når medarbejderne skal have afklaret deres kompetencer, bruger Hjemmeplejen Amager ‘det faglige kompetenceværktøj’, som Københavns Kommune har fået udarbejdet blandt andet med hjælp fra forskellige fagforeninger – herunder FOA Social- og Sundhedsafdelingen.
Medarbejderne svarer på en række spørgsmål på computeren om blandt andet dokumentation, hverdagsrehabilitering og tidlig opsporing.
Herefter bliver de scoret i rød, gul og grøn. Opnår de grøn, er alt, som det skal være. Opnår de gul, er der lidt, der skal kigges på, og bliver de scoret rød, skal der sættes ind med det samme.
Yderligere har Hjemmeplejen Amager kigget nærmere på, hvordan den enkelte medarbejder dokumenterer i hverdagen.
--------
»Der er brug for os alle«
”Som virksomhed har vi et socialt ansvar. Så vi skal forsøge at beholde vores medarbejdere så længe som muligt, og mangler vores medarbejdere nogle kompetencer, må vi opkvalificere dem”.
Det mener Annette Gyldengren, hjemmeplejeleder i Hjemmeplejen Amager. Netop derfor er Hjemmeplejen Amager i gang med kompetenceudvikling af især hjælpergrupperne.
”Med udviklingen af det nære sundhedsvæsen, hvor opgaver rykker fra hospitalerne ud til os i kommunerne, kommer der en kompleksitet i opgaverne, som kræver rigtig meget af medarbejderne”.
”Udviklingen kræver kompetencer inden for sygdomsindsigt, tidlig opsporing, rehabilitering og hele dokumentationsområdet, og her har vi kommuner ikke givet hjælpergrupperne tilbud med den nødvendige opkvalificering. Der har været lidt for meget laden stå til, men vi har simpelthen en forpligtigelse til at opkvalificere hjælperne”, mener Annette Gyldengren.
”I min optik er der brug for os alle sammen i hjemmeplejen, og hjælpergrupperne løfter en kæmpe opgave. De er rigtig dygtige til at skabe relationer, og man skal ikke underkende, hvad en 14 dages rengøring betyder i forhold til at opdage, at tingene er ved at skride for en borger. Et kig i et køleskab kan vise meget”, siger Annette Gyldengren.
Udvikling koster
I Hjemmeplejen Amager betaler de selv for kompetenceudviklingen, som laves af deres egne ansatte i stabsfunktioner. Nogle gange udløser det en vikar for medarbejderen på kompetenceudvikling, andre gange må det øvrige personale løbe stærkere.
”Sådan er det i hjemmeplejen, men al udvikling koster penge, og man kan ikke altid gøre det op i kroner og øre. Vi bruger rigtig mange stabsressourcer på kompetenceudviklingen, men hvis det bare hindrer én indlæggelse af en borger pr. medarbejder, er de penge længe tjent ind”, siger Annette Gyldengren.