Læs op Udskriv $name Hun spiller petanque i kirketiden Den tredje alder er rykket frem med efterlønnen - endnu da. Birgit er en af de mange, der valgte jobbet fra, da hun havde muligheden for at gå på efterløn. Det er friheden og mere tid til familie, venner og fritidsinteresser, hun sætter pris på. Søndag klokken 10 er hun på petanquebanen. Af Merete Astrup - Kirketiden er ikke forbi, så pas lige på dit sprogbrug, lyder det muntert fra en konkurrent på petanquebanen til Birgit, da hun slipper et par eder løs i ærgrelse over, at grisen blev skubbet længere væk. Det er søndag formiddag og februars absolut første solstråler er stadig kølige, men alligevel lokkende. På petanquebanerne bag Thorslunde/Ishøjs idrætsforenings klubhus, som ligger omgivet af fodboldbaner og marker i det Gamle Ishøj, er 22 mænd og kvinder i gang med spillet. Stålkuglerne er iskolde at holde på, men det betyder intet for de entusiastiske spillere, der alle har været aktive idrætsudøvere i idrætsklubben. Flere af dem er, som Birgit, efterlønnere. Birgit Christensen er i dag 63 år, og indtil for tre år siden sad hun i redaktørstolen på infoa. Det er er også hendes stemme, medlemmerne en gang imellem får i røret, når de ringer til fagforeningen. Birgit afløser nemlig, når der er ferie eller sygdom i receptionen, og det passer hende fint at lægge de tilladte 200 timer om året på sin gamle arbejdsplads. - Jeg tager gerne en tørn om sommeren, når kollegerne holder ferie, for jeg har jo hele året til rådighed til mine gøremål, smiler Birgit Christensen i en pause inden, hun skal videre til badmintonhallen, hvor hun skal spille turnering. Birgit tog sin beslutning om at gå på efterløn, før det kom op i tiden at omtale hendes årgang som det grå guld, eller før det blev rigtigt moderne at snakke seniorpolitik. Og før en statsminister begyndte at pille ved efterlønsordningen. - Jeg har i flere år været fast overbevist om, at det var det, jeg ville, siger Birgit. Tid til det hele Hun var ikke ked af sit job og følte sig egentlig heller ikke træt. Hun ville bare gerne have mere tid til venner, familie og alle de aktiviteter hun også havde i alle de år, hun var på arbejdsmarkedet. - Jeg har været på arbejdsmarkedet siden jeg var 14 år, og synes jeg fortjener at få noget fritid sammen med min mand, der gik på pension et år efter jeg gik på efterløn, siger hun. Ole har været togfører i DSB i 38 år. - Du ved ham med fløjten på perronen. De to foretager sig i dag mange ting sammen. Således er de også begge på petanquebanen, men på hvert sit hold. De har begge meldt sig ind i lokalhistorisk forening i Ishøj. De bor i Ishøj Landsby, i det hus de byggede for mange år siden, da de stiftede familien. - Vi meldte os ind, da vi fik mere fritid, og vi deltager i foredrag og andre aktiviteter, og det er spændende at vide mere om sit lokalsamfund, fortæller Birgit. De er også fælles om at spille ludo en gang ugentlig med nogle venner. Og for pengene i spillekassen tager vennerne på skiferie hvert år i uge 4. Det har de gjort i 14 år. Men familien skal heller ikke forsømmes, så lige så fast ligger det, at Birgit og Ole er på skiferie med familien hvert andet år i uge otte, hvor børnebørnene har vinterferie. Skihaj vil hun ikke kalde sig, for hun startede først med at stå på ski i en alder af 50 år. I øvrigt samme tidspunkt, hvor hun blev ansat som fuldtidslønnet på infoa, som den gang hed Sygehjælperen. Det var i den gamle Foreningen for Sygehjælpere . Birgit er uddannet sygehjælper fra 1973, og de fleste år havde hun job på plejehjem. Som den ældste af en søskendeflok på fem var hun den eneste, der ikke fik en uddannelse. - Jeg ville have været korrespondent eller journalist. Det er vel derfor, at jeg blev aktiv i fagforeningens redaktionsudvalg i sin tid. Det smagte da af noget, mener hun. Undervejs i livet har Birgit mistet to brødre. En lillebror, der var godt et år yngre end hende selv, da hun var 18 år. Den næste på kun 22 år mistede Birgit, da hun var 37 år. Om det er derfor, hun værner meget om sin familie og har et stærkt familiebånd, ved hun ikke. Men sandt er det, at en hel del af den fritid, Birgit har fået i sin tredje alder, bliver brugt på ungerne, men også på mostre og kusiner. - Sådan har det altid været, men forskellen fra før og nu er, at jeg har flere timer til at udrette det, jeg gerne vil, og jeg kan gøre det, når det passer mig. Det sætter jeg høj pris på. Det er forståeligt, for udover de allerede nævnte aktiviteter spiller Birgit badminton flere gange om uge plus turneringer. Hun har altid haft fjerbolden i luften, men det er nyt, hun spiller turnering. Dejlige traditioner Hun har været aktiv håndboldspiller fra hun var otte år og indtil hun var 46 år. Da satte en brækket tommelfinger en stopper for håndbolden. Hun har været medlem i Thorslunde/Ishøj idrætsforening siden 1952. Foreningen er stiftet i 1922 og er den ældste idrætsforening i Ishøj. Birgit har igennem årene siddet i klubbestyrelse og aktivitetsudvalg. Og hun er medstifter af petanque-klubben. - Jeg har altid været sportslig aktiv og aktiv med mine børn. Det hænger stadig ved, og så er det dejligt, at man har tiden nu. - Ideen til petanque-klubben fik vi "gamle," som har kendt hinanden i klubben gennem årtier. Da vi ikke kunne dyrke vores idrætsgrene mere, måtte vi samles om noget andet, og petanque-klubben har 42 medlemmer. Vi kender alle hinanden enten fordi, vi har dyrket idræt sammen eller fordi vores børn har, forklarer Birgit. Og det er ikke kun for sjov, de spiller petanque, for de træner også til en række af turneringer. Alligevel har de også syn for andet end metalkuglerne og den lille gris på grusbanen. Blandt de forskellige traditioner er middagen med stegt flæsk og persillesovs hvert eneste år på årets første fredag i året, og den første fredag i november hvert år står den på gule ærter med alt, hvad dertil hører. Om sommeren er der også faste traditioner. Cyklerne bliver luftet og lårmusklerne trænet, når Birgit, Ole og vennerne kører folkecykelløbet Lolland rundt. Det er en hygge-motionstur tur på tre dage. Og så får Birgit også tid til at sylte og bage, og tid til at hente julekalkunen ikke bare til hende selv, men også til vennerne og familien. Efter hendes eget udsagn udretter hun ikke så meget. "For hun har jo tiden." - Men jeg hygger mig, griner hun.