Læs op Udskriv $name Mindre forskning i arbejdsmiljø Social- og sundhedshjælpere og andre ansatte i social- og sundhedssektoren lades i stikken, når regeringen beskærer forskningen på Arbejdsmiljøinstituttet, som er foreslået i finansloven. De faggrupper, som i forvejen kæmper med massive arbejdsmiljøproblemer med invaliderende nedslidninger, må vente endnu længere tid på forbedringer. Af Merete Astrup Ansatte i social- og sundhedssektoren samt rengøringsassistenter og buschauffører er øverst på top 10 listen over "farlige jobs". De har massive uløste arbejdsmiljøproblemer, og de forbliver uløste en rum tid fremover, når Arbejdsmiljøinstituttet (AMI) bliver reduceret med 44 medarbejdere, hvilket svarer til 1/3 af personalet. Eller sagt med andre ord: de ansatte i de farligste jobs kan nå at blive endnu mere nedslidte, og nye kan nå at komme til. Hanne Christensen, seniorforsker i AMI, fortæller: - Forskningen på AMI udgør halvdelen af den danske forskning i arbejdsmiljø. Når en 1/3 af personalet fyres, vil arbejdsmiljøforskningen i Danmark være kraftigt beskåret, og det vil kun i begrænset omfang være muligt for AMI at bidrage til videreudvikling af et sundt og sikkert arbejdsmiljø. Konsekvensen bliver, at de ansatte i de "farligste jobs" fortsat må leve med store uløste arbejdsmiljøproblemer. Leverer selv patienterne Hun og hendes forskningskolleger ærgrer sig endvidere over, at de forskningsresultater, man allerede har opnået til at udvikle et sundere arbejdsmiljø indenfor de farligste jobs, ikke slår igennem hurtigt nok, således at det kan undgås, at flere når at blive invaliderende nedslidte. -Det er "synd" for de mennesker, der arbejder i de belastede job. Samfundsøkonomisk betyder det, at behandlingssektoren får endnu flere patienter at behandle, og det er paradoksalt, at det blandt andet er sundhedssektoren selv, der kommer til at levere flere patienter, fordi vi ikke har ressourcerne til løse deres arbejdsmiljøproblemer. Det hænger ikke rigtigt sammen, at regeringen bevilger flere penge til behandlingssektoren, samtidig med at man beskærer den forskning, der kan forebygge og videreudvikle et sundere arbejdsmiljø. Ingen har noget imod, at der bevilges flere penge til behandling, men forebyggelse skal prioriteres højt, for at sundhedsvæsenet kommer til at fungere, siger Hanne Christensen. I fremtidens Danmark bliver andelen af ældre større. AMI`s forskning viser, at det ikke er lige meget, hvordan man bliver gammel. Den viser, at de arbejdsmiljøpåvirkninger, man bliver udsat for igennem et helt arbejdsliv, er af største vigtighed for, hvordan vores alderdom bliver. Den viden bliver AMI nu afskåret fra at videreudbygge. - Det tager 10 år at opbygge et solidt forskningsmiljø, hvor kombinationen af egen og andres forskning kan udmønte sig i redskaber til forbedring. Men det tager ikke mange timer at ødelægge et godt forskningsmiljø. Man kan ikke indenfor forskningen reducere, når der ikke er midler nok og så tro, at man kan rekruttere, når midlerne igen er til rådighed, forklarer Hanne Christensen. Faktaboks: Resultaterne af AMI`s forskning stilles frit til rådighed for alle aktører på arbejdsmiljøområdet og for erhvervslivet. AMI`s produkter anvendes direkte af virksomheder, bedriftssundhedstjenester og organisationer til vurdering af arbejdsmiljøbelastninger og til afhjælpning af skadelige påvirkninger. Citat fra finansloven: "Regeringen vil støtte forskning i arbejdsmiljø", samt "sikre et godt arbejdsmiljø ved at inddrage og nyttiggøre al tilgængelig viden, der kan modvirke nedslidning, fysiske og psykiske belastninger, således at mange flere vil kunne opleve et godt og langt arbejdsliv"