Læs op Udskriv $name Køkkenkvinderne på Havneskolen Et kuld kvinder på omkring de 50 år, er det første hold på Havneskolens køkkenassistent uddannelse. De har været arbejdsløse og sygemeldte, men nu er de i gang, og de har været i deres første praktik på det rigtige arbejdsmarked, da infoa besøger dem på Havneskolen. Kvinderne er både trætte, glade og overrasket. Af Merete Astrup Uddannelsen er ikke forbudt for mænd, det er et tilfælde, at holdet er et rent kvindehold. I maj var kvinderne netop hjemvendt fra to ugers praktik, og det var første prøve på virkelighedens arbejdsmarked efter at have været væk i mange år på grund af sygdom og arbejdsløshed. De 13 kvinder, der startede på køkkenassistent uddannelsen i marts i år kommer alle fra andre fag med nedslidningens skavanker i kølvandet. Kvinderne har været rengøringsassistenter, sygehjælpere, hjemmehjælpere og pædagogmedhjælpere. De har alle været på vejledningsforløb i deres respektive a-kasser, og fået det kærlige spark til at komme ud af ledighedens ørkenvanding i regler, rådighedsbegreber arbejdsformidling og aktivering. En vandring som kunne ende med at sande helt til ved at miste retten til dagpenge. Mette Cavling Clausen er lærer for de 13 kvinder, og hun kan berette om et hold, hvor både det sociale og det faglige engagement er i top. - De er mødestabile, og de er rigtig gode til at bakke hinanden op. Stemningen er god, og de har netop fortalt, at de har savnet hinanden, mens de har været i praktik. Praktik en prøvelse Praktikken er den første prøvelse på, om det kan lykkes for dem at komme tilbage på arbejdsmarkedet på trods af nedslidning. Vel og mærke en nedslidning, der ikke har berettiget dem til førtidspension eller fortsatte dagpenge. Mette Cavling fortæller, at kvinderne inden praktikken var bekymret for om de kunne holde til det fysisk. Det kunne de godt, men næsten alle siger, at de var meget trætte, når de gik hjem. - Det gør ondt i kroppen, siger de. - I klassen snakker vi om, hvordan man kan træne kroppen fysisk, og selv hjælpe til. For når kroppen ikke har været brugt i mange år, er den ikke så stærk. Men det handler også om åbenhed over for træning. Jeg har selv lagt ud med fælles ture til svømmehallen. Der skulle overtalelse til. Det er ikke alle, der har lyst til at vise sig i badedragt i en svømmehal. Men så snakker vi om, at det giver noget et gå et par stoppesteder i stedet for at tage bussen, siger Mette Cavling. I klasselokalet bekræfter kvinderne, at de har været trætte. Små og store køkkener - Men det var værst i den første uge, siger Greta, som var i praktik i køkkenet på Amager Hospital. Hun vil gerne der ud i næste praktikperiode, for hun er blevet lovet et vikariat fra september. Også Annie havde det værst i første uge. Men hun var overrasket over, hvor nemt det er at være i et stort køkken. I et stort køkken er der gode hjælpemidler. Der er lifter og vippegryder. Man skal ikke slæbe og bære på noget. Næste gang vil hun dog gerne i praktik i noget mindre. - Jeg kunne godt tænke mig et sted med smørrebrød. Omvendt blev Anne og Dorte overrasket over, at det alligevel var så hårdt at være i mindre køkkener. Men det skyldes netop, at de ikke er store nok til hjælpemidler. Så Dorte kunne godt tænke sig at prøve et storkøkken i næste praktikperiode. (som var i august i år - red.) Sådan er der blevet vendt op og ned på, hvad kvinderne troede de var bedst til, og hvad de kunne magte. Glæden over, at de har klaret mødet med en arbejdsplads mentalt, er til at få øje på. Angsten for at slå til er ligeså stor en forhindring, som angsten for den fysiske smerte. - Måske endda endnu større. For ofte når mennesker har gået syge og arbejdsløse i mange mange år, er det i virkeligheden andre problemer, der ligger til grund. Det opdager vi, og derfor arbejder vi meget med personlig udvikling, forklarer Mette Cavling. Fest og vemod Fredag den 13. september er der afslutningsfest. Så får kvinderne udleveret deres uddannelsesbeviser, og de kan skrive køkkenassistenter på visitkortet og deres CV. Det bliver både en lykkelig og vemodig dag, mener både kursisterne og Mette Cavling. - Lykkelig fordi vi nu har et bevis på, hvad vi kan, og vi har fået en masse selvtillid til at søge job, siger Dorte. Hun går og venter på at få en et nyt knæ. - Måske kan jeg ikke klare at stå så meget over flere år, men i vores uddannelse har vi også lært at bruge edb, lært om budgetter og regnskaber på regneark. Jeg er meget glad for edb, så måske åbner uddannelsen for sådanne opgaver, lyder det optimistisk fra hende. - Vemodigt fordi vi kommer til at savne hinanden. Vi har fået et fint netværk her, hvor vi har været sammen i modgang og medgang, siger de alle. Mette Cavling siger det sådan: - I har været gode til at passe på hinanden. Fulde af forventninger skal køkkenkvinderne fra Havneskolen nu ud og søge, eller har måske allerede fået rigtige faste jobs. I teorier ugerne gennemgår kursisterne: Ernæringslære Økologi Edb kendskab Budgetter og regnskaber Jobsøgning Køkkenassistent uddannelsen er ny. havneskolen gennemfører derudover en grøn uddannelse