Læs op Udskriv $name Midt i et brancheskift I Magistrenes Hus i København står Anne Bjerregaard i kantinen og snitter gulerødder, og skærer agurkestave til husets ansatte og gæster. Hun er i sin første praktik på vej i sin uddannelse til køkkenassistent. Skiftet fra arbejdsløs sygehjælper til den nye uddannelse gjorde hun sidste år. Af Merete Astrup Fra køkkenet på fjerde etage har de udkig til privathospitalet Hamlet. - Jo, vi får da et glimt af berømthederne, når de skal til behandling, konstaterer Marianne Larsen med et smil, mens hun skærer og anretter kødet til frokostbuffeten. Efter 1.juli skal berømthederne dele hospital med landets ventelistepatienter. Snakken går i køkkenet om andet end skinke og roastbeef. Marianne, som er smørrebrødsjomfru, er en af Anne Bjerregaards tre kolleger. De andre er køkkenassistent Dorte Lauritzen og Anette Andersen, som er økonoma og leder af kantinen. I to uger var de Anne Bjerregaards kolleger, og "lærermestre" udi mad- og kantinekunsten. - Jeg er bare så glad for at være her, siger Anne Bjerregaard, da infoa besøgte hende i hendes anden praktikuge. Bænket i et lille bitte men lyst personale lokale, bydes der på hjemmebagte lune boller, syltetøj og ost men ingen smør. - Vi bager selv brød hver dag, fortælle Anne Bjerregaard og skænker kaffe. Forskrækket for 50 børn Anne Bjerregaard, var med på a-kassens første vejledningskursus for ledige, der kørte på Havneskolen sidste år. 25 år som sygehjælper havde slidt hendes ryg og knæ. Hun var ikke syg nok til sygedagpenge, og var derfor ledig i a-kassen, med fare for at ryge ud af dagpengesystemet. I løbet af de to uger vejledningskurset varede fandt Anne Bjerregaard, sammen med a- kassen og lærerne på skolen ud af, at hun ville skifte sygehjælperuniformen ud med potter og pander. Hun ville være køkkenassistent. Så hun blev meldt klar til at starte på køkkenassistent uddannelsen på Havneskolen. Anne havde oprindeligt fået en aftale om et job i en udflytterbørnehave, hvor hun skulle lave mad til 50 børn. - Det forskrækkede mig alligevel at skulle lave mad til 50 børn, og jeg fandt også i mit forløb ud af, at det er fysisk hårdt at stå alene i et køkken. Så da jeg skulle vælge praktiksted, blev jeg på skolen rådet til at søge en anden form for køkken. En lille fe Anne Bjerregaards drøm er at få et job i en lille kantine, hvor opgaverne er begrænset til kaffebrygning og servering, borddækning, og at tilrette mad udefra. - Jeg kunne tænke mig at være en lille fe, der hygger om folk. For jeg bliver træt i min ryg, og mine ben, hvis jeg løfter og står for meget, det mærker jeg også her, siger Anne. Køkkenet i Magistrenes Hus servicerer 80 medarbejdere, plus gæster og kursister. I alt er det mellem 100 og 150 mennesker hver dag, der spiser deres frokost kantinen. Annette Andersen, leder af køkkenet bekræfter at en kantine af denne størrelse nok er for stor en mundfuld for Anne Bjerregaards fysik. - Vi har både tunge løft og vridninger, som er hårde også for os. Men der findes da også de små kantiner, som Anne drømmer om. I Magistrenes Hus snitter og hakker Anne grøntsager, hvilket hun er vældig glad for ikke mindst fordi, hun har fået nogle fif, som hun også bruger derhjemme. Der er ingen tvivl om, at Anne er meget meget glad for at være i sin praktikplads. Det kan hun slet ikke skjule. Arbejdsklima og miljø har ligeså stor betydning som det faglige, når man som Anne Bjerregaard har været udenfor arbejdsmarkedet i mange år. - Jeg gjorde mig mange tanker inden jeg skulle starte her, om jeg nu også var velkommen, og hvordan jeg kunne falde til. Men de tanker havde jeg ikke behøvet, jeg kunne med det samme mærke, at her har personalet det godt med hinanden. Det smitter af på mig, og der er overskud. Selvom vi har travlt, er der altid tid til grin. Det betyder sammen med tryghed meget for mig, fortæller Anne Bjerregaard.. Den første uge var hård fysisk synes hun. - Men jeg er igennem mit brancheskift forløb blevet god til at sige fra og lægge kortene på bordet. Før i tiden gik jeg bare hjem og var ked af det. Det er livet for kort til, fastslår Anne. - Her på arbejdspladsen siger vi fra og til, så det skal Anne selvfølgelig også gøre, supplerer Dorte Lauritzen.. Elev med erfaring I køkkenet har de aldrig før haft elever fra Havneskolens køkkenassistent uddannelse. Anette Andersen fortæller, at Havneskolen ringede hende op, og hun og kollegerne blev hurtigt enige om at sige ja. - Kan vi hjælpe en person med at komme videre, gør vi gerne det. Vi kan selv komme i den situation., siger Anette Andersen. Dorte Og Marianne tilføjer: - Vi kan næsten ikke være andet bekendt. Inden Anne Bjerregaard startede snakkede de i personalegruppen om, hvad det ville sige at få en praktikant som Anne. - Det er vigtigt i et sådant forløb, at vi er bevidste om og enige om, at det ikke er en ekstra hjælp vi får tilført, forklarer Anette Andersen. Anne fortæller, at hun spurgte meget til hvordan ryg og ben har det i jobbet, og det er da hårdt, men hun tror, at hun senere kan bestride et job et mindre sted. - Efter mine AMU kurser og min praktik her, har jeg i hvert fald fået selvtilliden til at gå ud og søge. - Ja, selvtilliden kan vi hjælpe med og den er vigtig. Selve jobbet her er på mange måder lige så hårdt, som det hun kommer fra. Men vi har snakket meget med Anne om at kigge efter mindre steder, for der findes stadig små virksomheder, hvor man har brug for en hygge fe som Anne, siger Anette Andersen. Hun har været med til at uddanne yngre elever på sine tidligere arbejdspladser. Og der er da forskel på en ung elev og så en ældre af slagsen. - Man kan godt mærke, at Anne har arbejdet selvstændigt. Hun er en voksen kvinde, siger Anette Andersen.