Læs op Udskriv $name FOA førende med etnisk ligestilling Din etniske kollega på arbejdspladsen ved for lidt om sine faglige rettigheder, og du ved for lidt om hende. Sådan lyder det fra FOA's etniske kursus "Den varme kreds", som blev afholdt i november. De etniske medlemmer af FOA har en drøm om, at deres forbund skal være førende med en klar etnisk ligestillingspolitik. Af Merete Astrup - Vi fik en opgave på kurset, hvor vi skulle beskrive på hvilke områder, vi føler, at vores rettigheder på arbejdspladsen bliver tilsidesat. Tilbagemeldingen fra gruppearbejdet var "Det ved vi ikke", fordi vi netop ikke kender vores rettigheder. Ingen har fortalt os om dem, og mange af os er ikke opdraget i demokratier og dialoger, siger Jean Petersen, medlem af FOA's etniske ligestillingsudvalg, og selv tillidsrepræsentant. Situationen fortæller faktisk en hel del om kommunikation eller mangel på samme. Manglende kendskab til rettigheder på arbejdspladserne er en af forklaringerne på den manglende integration på arbejdspladserne. Det talte sprog Jean Petersen giver et eksempel: - En af kursisterne fortalte, at hun tit fik ekstravagter, og hun anede ikke, at hun havde ret til at sige nej. Hun ved heller ikke, hvor hun kan læse om det. Men man kan heller ikke bare henvise hende til selv at læse arbejdstidsregler og overenskomstaftaler. For selvom hun snakker godt dansk, er det ikke ensbetydende med, at hun læser godt dansk. Og aftalestof er i forvejen noget svært noget, også for danskere, der er uddannet i det danske uddannelsessystem. Tillidsrepræsentanterne er på kursus i aftalestof. Efter de etniske kursisters mening, har tillidsrepræsentanterne en opgave i at fortælle alle nyansatte om deres rettigheder. De mener også, at tillidsrepræsentanten skal have en central rolle i forhold til at sikre, at de etniske kolleger bliver integreret på arbejdspladsen, blandt andet ved at lave personalepolitikker, der indeholder gode ligestillingspolitikker. - Vi har også diskuteret, om det var en god idé, at tillidsrepræsentant-uddannelsen indeholder emnet etnisk ligestilling som obligatorisk emne, fortæller Jean Petersen. Mange etniske kolleger vil i virkeligheden gerne selv være tillidsrepræsentanter. Rollemodeller Men det er stadig svært overhovedet at få jobs, når efternavnet er underligt. Mange arbejdsgivere stopper ved navnet og kasserer personen bag. - Blandt andet fordi vi bedømmes på, hvad minoriteter fra vores kulturer kommer i pressens søgelys på. Derfor er det vigtigt, at vi laver nogle rollemodeller. Nogle modeller, hvor det går godt for en person, så vil det smitte af på resten af medarbejderne. Hvad der tydeligt kom frem på kurset var, at vi også gerne vil have et medansvar, siger Jean. En af underviserne på kurset var Iben Jensen, lektor og leder for institut for kommunikation på RUC. Hun har solid erfaring fra sin undervisning af politibetjente, socialrådgivere og andre faggrupper, der skal hjælpe med at integrere etniske minoriteter. - De ved ikke nok om, hvordan man kommunikerer danskere og nydanskere imellem, siger hun. Mange danskere mangler faglig ekspertise og sætter sig ikke ind i den enkelte udlændings liv, siger hun. Hun hjælper omvendt også med at give nydanskerne et sprog, så de er bedre til at kommunikere med deres arbejdsgivere og kolleger. På kursets sidste dag, fik forbundsformanden en opfordring fra kursisterne: "FOA er jo vores organisation. Vi mener, at netop FOA bør gå forrest i kampen for etnisk ligestilling på de offentlige arbejdspladser." De udtrykte i øvrigt tak for et godt kursus. "Vi har tiltro til, at FOA vil være med til at holde gang i arbejdet." Formand Dennis Kristensen tog budskabet til sig.