Læs op Udskriv $name Stress - vor tids sygdom Dårligt psykisk arbejdsmiljø udløser stress. Årsager til stress er blandt andet dårlig ledelse og manglende kollegial opbakning, omstruktureringer og angst for afskedigelse. Stressårsagen og graden af opbakning fra arbejdspladsen har betydning for, hvordan de stressramte klarer situationen Af Merete Astrup Når hjemmeplejen skal omstruktureres er det egentlig ikke selve omstruktureringen, der skaber uro i grupperne. Nej, det er angsten for afskedigelser. Uanset om der følger fyringer i kølvandet på en omstrukturering eller ej, så er angsten til stede, for om man nu kan klare det. Stress er blevet en hyppig lidelse på arbejdspladser med dårligt psykisk arbejdsmiljø, og social- og sundhedssektoren topper listerne over dårligt psykisk arbejdsmiljø. Forskel på stress Psykisk arbejdsmiljø dækker over mange forhold på arbejdspladsen, bl.a. arbejdets organisering og indhold samt forholdet mellem kolleger og mellem ledelse og medarbejdere. Der er forskel på stress og forskel på, hvordan den stressede klarer situationen. Stressårsagen og graden af opbakning fra arbejdspladsen har stor betydning for håndteringen. Det viser en miniundersøgelse, som Eva Hallum, socialrådgiver i H:S, har været med til at lave for organisationen Arbejdere/Akademikere. Hvem klarer stress situationen bedst? - Man klarer sin stress bedre, hvis man opfatter det som meningsfuldt, at bidrage til det, der sker. Er stressårsagen fyringer eller ledelsesproblemer, så klarer man sin stress dårligt. Det tyder på, at en gruppe medarbejdere godt kan klare et øget arbejdspres i en periode, hvis de finder det meningsfuldt, og det kan overskues. Hvorimod truslen om fyring, og den dårlige ledelse påvirker den ansattes selvvurdering i alvorlig grad, siger Eva Hallum. Derudover betyder graden af opbakning fra arbejdspladsen, det vil sige både ledelse og den nærmeste leder, og især det kollegiale netværk meget, når en stressramt skal ud af sin situation. Eva Hallum peger på, at nogle årsager til stress er mere synlige end andre, hvilket også har betydning for oplevelsen og håndteringen af stress. Blandt de usynlige er, dem Eva Hallum kalder, samfundsforandringer. Dem er den ansatte og arbejdspladsen ikke selv herre over. - Når der lægges stigende vægt på at informere brugerne og øge deres medbestemmelse, så stiger kravene til de ansatte, siger Eva Hallum. Hun understreger, at det er godt, at brugerne får mere indflydelse og får flere rettigheder. En overbroderet stramajpude - Det er ikke problemet. Problemet er, at de ansatte får flere kontakter, de skal forholde sig til, og dermed flere opgaver, uden at de får kompensation. Lad os tage retten til aktindsigt og øget klageadgang. Det er et eksempel på, at den ansatte skal forholde sig til flere kontakter. På sygehusene er indlæggelsestiden per patient blevet kortere, så der er flere ud- og indskrivninger, og der er flere ambulante behandlinger. Det er eksempler på forandringer, der medfører, at personalet skal forholde sig til flere patienter, til flere pårørende, og læse flere papirer, siger Eva Hallum. Hun sammenligner den ansattes hjerne med en overbroderet stramajpude. - Når regeringen siger, at der ikke er blevet færre ansatte indenfor sygehusvæsenet, samlet set over en årrække, er det ikke ukorrekt. Men det samme antal ansatte har i samme periode fået de mange flere og mere spredte opgaver i øvrigt, uden at de er blevet spurgt. Det er sådan nogle usynlige opgaver, der overdynger eller "overbroderer" hjernen, og det øger risikoen for stress, forklarer Eva Hallum. Angsten for fejl er endnu en stressfaktor, og risikoen for at begå fejl er større, når en ansat er stresset. - Bliver der klaget over den ansatte, er det hende eller ham, der skal dokumentere, at der ikke er begået fejl, siger Eva Hallum. Ansvar og kommunikation Personale, der arbejder med andre mennesker, har en høj stress faktor, viser svarene i den undersøgelse, som Eva Hallum har lavet. - Det var ikke det, vi gik efter i undersøgelsen. Men i de svar vi fik, tegnede sig helt tydeligt det mønster, at ansvaret for andre mennesker vejer tungt. En ansat på sygehuset og i hjemmeplejen har ofte ansvar for liv. Jeg er efterfølgende dykket ned i litteraturen, og der finder jeg bekræftelse på, at arbejdet med andre mennesker er en stressbelastning, fortæller Eva Hallum. Hun forklarer videre: - Når vi snakker om arbejdet med mennesker, betyder kommunikationen meget. Relationen mellem den ansatte og patient/klient og kontakten mellem dem er kernepunktet i fagligheden. Kommunikation er væsentlig, fordi kommunikationsbrist, fejl eller misforståelser rammer den svage i relationen. Den svage er patienten og klienten, som er afhængig af sin social- og sundhedshjælper og social- og sundhedsassistent. Netop fordi kommunikation er så krævende, betyder et arbejdskrav om flere kontakter en øget risiko for stress. Kravet er ikke altid så synligt, presset i dagligdagen stiger blot støt. Hvad kan man gøre? - Resultatet i vores undersøgelse peger på, at der, på arbejdspladserne, må skabes et legitimt personaleberedskab med rum for, at man taler sammen. Hvor man får en positiv kultur, og hvor der er blik på det sociale liv. Det kan øge personens egen evne til at beskytte sig selv, ved at søge kollegial støtte og anerkendelse, slutter Eva Hallum.