Læs op Udskriv Det er Marianne, der bestemmer Marianne Larsen er social- og sundhedsassistent og siden september sidste år har hun været daglig leder på medicinsk afsnit 224 på Hvidovre Hospital. Hun har det daglige ansvar for 20 fuldtidsstillinger og 22 patientsenge for færdigbehandlede patienter. Nytænkningen giver resultater og tilfredshed blandt både patienter og personale. Af Merete Astrup Hospitalsgangen har tre- og fire sengsstuer, og personalet er i hvide uniformer, men så hører enhver sammenligning med hospitalet op. Titlerne på de hvide uniformer er social- og sundhedsassistenter, sygehjælpere og social- og sundhedshjælpere. Hospitalsengene står redte, for patienterne er forsamlet i opholdsstuen, hvor dansemusikken svinger fra ghettoblasteren. En ældre dame gør indledende øvelser til en lille svingom, men det bliver ved indledningen. Kaffebordet er ved at blive dækket op, og der er både servietter, småkager og et lille glas til kirsebærvinen. Det er ikke fordi, det er en særlig dag. Det er bare eftermiddagshygge. Marianne Larsen, social- og sundhedsassistent, er den daglige leder af afsnit 224, som hun og hendes chef, Bente Hansen, lægger vægt på skal være afdelingens navn. De bryder sig ikke om, at afsnittet bliver kaldt venteafdeling eller plejehjemslignende, for vi er på hospitalet. Afdelingen hører til på Medicinsk Center, som Bente Hansen er centerchefsygeplejerske for. - Men det er Marianne, der sammen med personalet, får det hele til at fungere, understreger Bente Hansen overfor infoa. Og fungerer, det gør afsnit 224. Det er en afdeling for færdigbehandlede patienter, der er indstillet til den plejehjemsplads, der ikke er ledig endnu, enten i Københavns Kommune eller udenbys. Afdelingen har plads til 22 patienter, for det kaldes de ældre mennesker, selvom de er raske. Flyveklare patienter Historien om afsnit 224 går tilbage til november 2000, hvor Hvidovre Hospital havde mellem 50 og 90 færdigbehandlede patienter, der ventede på en plejehjemsplads. Ifølge en aftale mellem H:S og Københavns Kommune måtte hele H:S kun have 50 plejehjemsindstillede patienter liggende. På Medicinsk Center på Hvidovre besluttede ledelsen at oprette afdelingen på afsnit 224 midlertidigt for at få de raske patienter væk fra hospitalsgangene. Det var godt både for de raske og de syge. Der er blevet mere plads og tid til de akutte syge, og de raske får nu den opmærksomhed, de har brug for i den tid, de er nødt til at blive på hospitalet. Afdelingen startede med personale fra et vikarbureau, for ordningen var jo midlertidig. Marianne Larsen var en af vikarerne. Efterhånden blev det klart, at det var rasende dyrt at bruge vikarer, og eftersom overbelægningen af de færdigbehandlede patienter ikke så ud til at falde væsentligt, fik afdelingen i sommer forlænget sin levetid til et år, og vikarerne blev afløst af fast plejepersonale. Tænker i ledelse Marianne Larsen søgte og fik stillingen som daglig afdelingsleder, og efterfølgende har hun ansat personale svarende til 20 fuldtidsstillinger. - Ja, hvorfor søgte jeg lederstillingen. Det var fordi jeg syntes, at projektet var spændende, og jeg kan godt lide at have indflydelse, træffe beslutninger og være med til at udvikle. Det var oplagt her, fordi der i den grad var tale om nytænkning. Man har aldrig haft en lignende afdeling. Da jeg så oven i købet blev opfordret af et par kolleger, så var der ingen tvivl hos mig. Det var et bevidst valg, da centerledelsen valgte at den daglige lederstilling skulle besættes af en social- og sundhedsassistent. Bente Hansen forklarer: - Ledelse er en funktion, og vi tænkte ledelse, da vi skulle besætte stillingen. I den sammenhæng er uddannelsen, og fra hvilken faggruppe man kommer, ikke det afgørende. Det handler om, hvilken opgave der skal løses, og hvilke kvaliteter, der skal være til stede. Selvfølgelig skal der være noget faglighed med. Jeg ville nok ikke vælge en social- og sundhedsassistent til at lede en hjerteafdeling. Men her på afdelingen er der brug for pleje- og omsorg, og der har social- og sundhedsassistenterne en glimrende uddannelse, for ikke at sige den bedste. Så det var naturligt for os at vælge en leder med den baggrund til at løse denne her opgave. - Og når man kan være så heldig at få, det man vil have, så hænger det måske sammen med, at man har tænkt sig om, da man udformede stillingen, mener Bente Hansen. Gå på Marianne Larsen er medlem af ledelsen sammen med afdelingssygeplejerskerne i Medicinsk Center. Det er helt naturligt, for hun er leder af sygeplejen i sin afdeling ligesom sygeplejerskerne er det. Det har hverken afdelingssygeplejerskerne eller Marianne haft problemer med. - Jeg er blevet godt modtaget, og vi har et fint samarbejde. Der er ingen, der har stillet spørgsmålstegn ved mig og min uddannelse. Marianne Larsen har aldrig været nervøs for at kaste sig ud i noget nyt. - Jo, jeg har været så nervøs ved nye opgaver og udfordringer, som man skal være. Det kildede da også lidt i maven, da jeg fik denne her stilling. Men jeg er meget nysgerrig, og hvis man er positiv overfor opgaverne, så kan man også. Marianne er ikke bange for at sige, hvad hun kan og vil, ligesom hun ikke er bange for at spørge. - Det er et stort arbejde at være leder. En del af arbejdet er at motivere folk, og det er sjovt, når det kører. Det er selvfølgelig mindre sjovt, når det ikke kører, og det sker jo ind imellem. Men det er en del af lederjobbet også at løse problemer. Social- og sundhedsassistenterne kan i det hele taget meget mere, end vi tror, indskyder Bente Hansen. Glem nøglen til medicinskabet - Vi bruger dem alt for lidt, for vi har nok en tendens til at mene, at vi skal lære dem alt, men det skal vi jo ikke. Omvendt skal social- og sundhedsassistenter huske at fokusere på alt, hvad de kan. De har nok en tendens til at sætte fokus på nøglen til medicinskabet i stedet for at bruge mere energi på at få og tage kompetence og ansvar og blive en del af udviklingen. Social- og sundhedsassistent Marianne Larsen nikker: - Det er indflydelsen og udviklingen, der er det sjoveste. Medicinskabet skal man nok få lært. Her på afdelingen sørger jeg for, at de nye får prøvet alle opgaver. Jeg spørger den enkelte: Har du prøvet denne opgave ? Hvis ikke så har du muligheden nu. Der ud over gør jeg meget ud af at motivere kollegerne til at træffe beslutninger selv. Det kan virke som en stor mundfuld for en nyudklækket social- og sundhedsassistent, men så hjælpes vi ad, og jeg tror personalet bliver bedre af at være her, fordi de får lov at prøve, lyder det fra Marianne Larsen. Det mener Bente Hansen også. - Social- og sundhedsassistenter er jo så vant til at blive opdraget med en sygeplejerske ved deres side i praktikken, og det samme er tilfældet, hvis de har været sygehjælpere i mange år. Det er godt at opdage, at det ikke behøver at være sådan. En succes Alle er rigtig glade for afsnit 224, som betragtes som en succes. De ældre er glade og trygge, og det er er blevet mindre stressende for personalet, efter at afdelingen fik forlænget levetiden. Men deadline hedder sommeren 2002, og det er er trist, for på det tidspunkt er der nok stadig overbelægning. - Det er blevet et rigtigt godt sted. Her er der ro om patienterne. Her er ingen stuegang, de står op når de vil, og de får morgenmad, når de vågner. Og bare den måde morgenmaden bliver serveret på er helt anderledes end når de ligger ovre på afdelingen med de syge patienter. Det er godt for alle, siger Bente Hansen. - Vi havde en lille gammel dame, som sagde hun ville begå selvmord, hvis hun skulle væk herfra, smiler Marianne Larsen. Men væk skal de på et tidspunkt. Nogle af de ældre er kun på afdelingen i 14 dage, mens andre venter i tre kvart år. Og personalet skal væk, når afdelingen lukkes. - Det er også trist, mener Bente Hansen og Marianne Larsen, for der er oparbejdet en masse viden og erfaringer, som herefter ikke bliver brugt i institutionen. - Men de social- og sundhedsassistenter- og hjælpere, der har været med til at udvikle afdelingen, har fået flere kvalifikationer, som de kan tage med sig, siger Marianne Larsen. Selv får hun sin nye afdelingsleder erfaring med sig. Men der er heldigvis lang tid til sommer. Marianne har lige fået installeret et akvarium med fisk, og hun er på udkig efter et gammelt Bornholmerur og lidt strikkegarn. Her skal nemlig være så meget "hjemlig hygge" som muligt, mener afdelingsleder Marianne Larsen.