$name

EU skifter farve

 
af formand Palle Nielsen

Chokvalg i Frankrig! Højreekstremisten Jean- Marie Le Pen skabte sensation, da han overhalede regeringschefen Lionel Jospin, socialistpartiet, og placerede sig som Præsident Chiracs udfordrer.
Og hvad skal vi nu blande os i det for, tænker du måske. Det skal vi heller ikke - ikke sådan direkte i hvertfald. Men ..

Med det franske præsidentvalg, skifter endnu et EU land politisk farve.
Senest har Portugals vælgere skiftet den socialdemokratiske regering ud med en højreorienteret, og inden da sagde de danske vælgere nej tak til socialdemokraterne.

I begge lande er de nye regeringer afhængige af det yderste højre.
Det samme politiske billeder tegner sig i Italien og Østrig.
 
For ikke nok med at EU lande skifter regeringer. Der er tale om et markant højreskred, når regeringens støtte skal hentes i det ekstreme højre. 

Jeg skal ikke på denne plads, gøre mig tanker om, hvad årsagen til denne højredrejning er i de enkelte lande.

Men jeg gør mig tanker om, og jeg er bekymret ved at se, hvordan befolkningen det ene land efter det andet, i det ellers højt besungne vestlige og tolerante demokrati stemmer på kræfter, hvis valggrundlag bygger på fremmedhad, intolerance og supernationalistiske følelser.

Og vi reagerer ikke på det mere. Jeg mener, det er dog ikke så forfærdelig lang tid siden af EU landene protesterede, da Østrig fik højrekstreme kræfter med i regeringen.

I Italien er vi i øjeblikket vidner til store demonstrationer og en generalstrejke mod den stærk højreorienterede Berlusconi.

Uden sammenligning i øvrigt var tusindvis af mennesker da også på gaden København i marts, for at protestere mod VK regeringens finanslov.

Jeg tror, at finansloven for 2003, bliver endnu værre, fordi regeringen har fået mod på at gå ind på områder, der rammer flere mennesker end smagsdommere. Hvilket i bund og grund også er regeringens ideologi og politik.
 
Angreb på fagbevægelsens rettigheder har vi fået en forsmag på: Lov om deltid, eksklusivaftaler og a-kassesystemet.

Der er langt fra et højdrejet valg i Frankrig til Finansloven i Danmark
Nej og ja.

Når politikken i EU skifter farve fra de røde og lyserøde farver, til de blå med brune pletter, så er der grund til at være på vagt. For hvorfor skulle de ikke få gode ideer hos hinanden, ligesom de socialdemokratiske regeringer fik det.

Omvendt går det ved valgene andre steder i Europa, i de lande der er vej ind i EU. Ungarns vælgere skiftede den konservative præsident ud med socialist, ved præsidentvalget samme dag som Frankrig.
 
Polen valgte også socialisterne tilbage ved deres nyligt overstået valg.
De blev trætte af markedskræfterne.

Det giver mig grund til optimisme - trods alt.
Og jeg mener, at vi i fagbevægelsen har et stort ansvar for at dæmme op imod den udvikling, som bærer intolerance med sig og en liberal økonomisk politik, der vil sætte fut i udstødning og marginalisering af mennesker.

Vi skal dæmme op ikke alene af hensyn til de mennesker, hvem det går ud over. Men også for at modvirke en udvikling med had, vold og kriminalitet. Lunten er kort ikke bare i Danmark. 
Det skal vi overbevise hinanden om, og det skal overbevise vores kolleger om.
Vi må gerne grave det gode begreb solidaritet frem igen.