$name

Skuffet og dybt rystet

 
På Frederiksberg Hospital har de svært ved at se den ny overenskomsts velsignelser:
- Det er i hvert fald ikke et resultat, der får folk til at stå i kø for at få arbejde på vores område, lyder den hårde dom fra en sygehjælper. Fællestillidsrepræsentanten er enig: De generelle lønstigninger er alt for ringe.
 
Af Erik Ovesen, Defacto Kommunikation
 
- Jeg havde afgjort forventet mere . især på det her tidspunkt skulle der have været mulighed for at få mere igennem på lønnen.

Der er stor mangel på sundhedspersonale, så hvis vi ikke skulle kunne slå til nu, så ved jeg ikke, hvornår vi skulle kunne gøre det. Hvis vi skal rekruttere de unge mennesker, må vi også kunne tilbyde dem en ordentlig løn.

Jeg har meddelt mine kolleger, at jeg stemmer nej, lyder den klare melding fra fællestillidsrepræsentanten for social- og sundhedsassistenterne og sygehjælperne på Frederiksberg Hospital Susanne Mørck.

Det er en erfaren dame, der vender tommelfingeren nedad til det mæglingsforslag til ny treårig overenskomst, som hendes afdeling og forbund varmt anbefalede medlemmerne at stemme ja til:
Susanne Mørck har arbejdet i omkring 30 år som sygehjælper - heraf næsten 25 år på Frederiksberg Hospital. Og hun har i ca. 6 år været fællestillidsrepræsentant for sine 225  kolleger.
 
Intet at klappe ad
Der er skænket kaffe i kopperne, da Susanne Mørcks kollega, sygehjælper Kim Johansen, indfinder sig for at deltage i snakken om forslaget til overenskomst. Hvis forhandlerne - eller de varme fortalere for et ja - havde regnet med medhold fra den kant, har de gjort regning uden vært.

Kim Johansen er nærmest rasende og dybt indigneret over resultatet.
- Jeg har aldrig været ude for noget lignende. Jeg er dybt rystet. Den gamle overenskomst er jo bedre. Vi er et lavtlønsområde. Selv politikerne synes, at vi skal have mere. Med denne overenskomst kommer vi til at sætte penge til.

Kim Johansen forklarer, at der sker et alvorligt brud på f.eks. princippet om nattillæg. Her har man tidligere fået det samme i tillæg - fremover skal nattillægget beregnes som en procentdel af den enkeltes timeløn:

- Det vil betyde, at kolleger med nattevagter direkte kommer til at miste penge på det her. Der er nattevagter, der kommer til at miste 300 - 400, - kr. om måneden i forhold til nu.

- Og så synes jeg i øvrigt også, at urafstemningsmaterialet er under al kritik.
Susanne Mørck er enig i Kim Johansens kritiske holdning til mæglingsforslaget:

- Medlemmerne har gennem flere år krævet væsentlige forhøjelser af ulempetillæggene. Og på det generelle område burde vi have haft meget mere. Vi får 5,55% over tre år, mens det forventes, at prisstigningerne i samme periode blive 5,1%. Jamen, 0,4% . jeg synes ikke, der er så meget at klappe ad.

- Næh, 0,4%, det batter jo overhovedet ikke - især ikke på et lavtlønsområde, hvor timelønnen i forvejen er så lav, supplerer Kim Johansen.
De har svært ved at se logikken i KTOs opfattelse af, at mæglingsforslaget opfylder repræsentantskabets formål om, at det vil "skabe mere attraktive arbejdspladser i kommuner og amter, der også fremmer fastholdelse og rekruttering."

- Det er i hvert fald ikke et resultat, der får folk til at stå i kø for at få arbejde på vores område, lyder det tørt fra Kim Johansen.
 
Forhandlerne lytter ikke
Susanne Mørck siger, at hendes kolleger efter medlemsmødet sagde, at de havde fået noget at tygge på, efter at hun havde gennemgået resultatet og meddelt, at hun ville stemme nej. Flere af medlemmerne havde ellers haft en lidt mere positiv holdning, men den forsvandt ganske langsomt efterhånden, som forslaget blev gennemgået.

Det var også de kritiske røster, der dominerede, da afdelingen orienterede samtlige tillidsrepræsentanter.

- Jeg har været ansat i 20 år og er virkelig skuffet over vores forhandlere. Jeg synes over hovedet ikke, de lytter til os. Der er f.eks. ingen på min afdeling, der har fået noget fra Ny Løn-piljen, siger Kim Johansen og vender tilbage til sin kritik af urafstemningsmaterialet:

- Her står der godt nok noget om ulempegodtgørelse . men ikke hvor meget det drejer sig om. Nu ved jeg, at det er 28%, fordi Susanne har fortalt mig det - men det burde da fremgå af materialet.

Susanne Mørck fortæller, at der er flere forskellig procentsatser i forhold til hvilket tidspunkt på døgnet man arbejder. Hun er enig i, at det selvfølgelig skulle have fremgået klart af urafstemningsmaterialet. Ellers er det svært at se, hvad man tager stilling til.

- Det har ved hver eneste overenskomst været et stort krav fra medlemmerne at vores tillæg skulle forhøjes. Man kan selvfølgelig forhandle individuelt, men hvor skal pengene komme fra . det var jo ikke den slags vi skulle bruge puljerne til.

Ulempetillæggene bliver nu individuelle, hvor det før har været et fast tillæg. Nu skal vi kigge på den enkeltes timeløn, fordi tillægget skal reguleres med en procentsats - det bliver uigennemskueligt for den enkelte.
 
Opgør med Ny Løn
Hverken Susanne Mørck eller Kim Johansen er stærke tilhængere af Ny Løn. Snarere tværtimod. De peger begge på, at der bruges megen tid og ressourcer i forhold til de beskedne resultater, der som regel kommer ud af besværlighederne.

- Det står lidt henne i det uvisse, hvad der egentlig sker med vores penge til Ny Løn. Vi har haft store problemer med at få gennemskuelige statistikker fra H:S i den tidligere overenskomstperiode, så vi har kunne se, hvem der har fået - og hvor meget de har fået. Og det materiale, vi har fået, har ikke været til at gennemskue.

-  Jeg synes ikke, vi har et redskab på vores side, så vi kan arbejde optimalt med Ny Løn. Og nu er der så lagt endnu mere ud til os.

Selvfølgelig har vi hentet noget hjem, men det har været problematisk overhovedet at få struktur på, hvordan lønpolitik, personalepolitik og kompetenceudvikling skulle gå op i en højere enhed. Vi har været vant til, at vi fik det, der stod i overenskomsten og så færdig med det.

Vi har ikke haft tradition for at skulle gå ud og "sælge os selv" - at pege på vores egne kompetencer, for at få del i Ny Løn. Og så har det også været svært for de lokale ledelser at blive klædt på til at forhandle Ny Løn; hvem skulle de egentlig give mere og hvorfor, siger Susanne Mørck.

Kim Johansen peger også på, at det virker lidt besynderligt, at det netop er den, der er så heldig at få kurser og lignende, der skal præmieres.

- Man skal jo tænke på, at det er os andre, der skal passe det daglige arbejde, så folk kan komme af sted. Og det er jo ikke sådan, at man vender tilbage fra et kursus med en arm mere.

Jeg synes, det er fint at folk får flere kompetencer og dygtiggør sig - men det i sig selv er da et privilegium, som også gerne skulle give større arbejdsglæde.

Meget tyder således på, at der nærmest skal ske lidt af mirakel med fordelingen af Ny Løn på Frederiksberg Hospital i den ny overenskomstperiode, hvis ikke Susanne Mørck og Kim Johansen hellere vil vende tilbage til det gamle lønsystem.
 
Forbedringer dyrt købt
Jamen, er der da slet ikke noget, der er godt i mæglingsforslaget?
Både Susanne Mørck og Kim Johansen kan da se forbedringer. Men de overskygges af det skuffende resultat på lønnen.

Åh jo, det er da godt, at de to feriedage er i hus, så den 6. ferieuge er en realitet. Og det er da godt, at tillidsrepræsentanter får bedre forhold og tid til deres arbejde. Og det er da godt, at der sat rammer for, hvordan og hvornår der skal forhandles om Ny Løn.

Og det er da også godt, at der er forbedringer på pensionsområdet.. Men det ligger i luften, at de forbedringer burde man have fået igennem under alle omstændigheder. Og hvis de er betalt med en tvivlsom reallønsfremgang på 0,4%, så har disse goder i hvert fald også kostet.

Og det er ikke arbejdsgiverne, der har betalt prisen, som kan synes ufattelig høj - især på et lavtlønsområde, der gerne skulle ændre sig til et attraktivt fag, der kan tiltrække ny arbejdskraft - gerne med appel til de unge.

Hverken politikere eller befolkning er vist i tvivl om, at det er stærkt nødvendigt, netop fordi professionel og omsorgsfuld sundhedspleje har så stor social, menneskelig og samfundsmæssig betydning.