Læs op Udskriv $name Hård kamp for kvinder Af Merete Astrup Kvinderne havde det hårdest af alle på arbejdsmarkedet, og blandt dem udgjorde tjenestepigerne den absolutte bund. Især på landet var forholdene præget af noget, der lignede slaveri, og seksuelle misbrug af piger helt ned til 12 år fra husherrernes side hørte til dagens orden. Den socialdemokratiske redaktør, borgmester og folketingsmand, I. P. Sundbo fra Esbjerg, førte i 1890´ erne store kampagner for tjenestepigernes rettigheder, men også i byerne havde de det svært. Blandt andet i kraft af en såkaldt tyendelov, der for eksempel hindrede deres bevægelsesfrihed. Men også i byerne var tjenestepigerne en udbyttet gruppe. I modsætning til kvinderne i industrien og efterhånden på hospitalerne levede og arbejdede de isoleret, og det var hårdt at organisere dem. Igen handlede det om at opsøge og overbevise hver enkelt. Det første skridt blev taget, da Marie Christensen stiftede Københavns Tjenestepigeforening i 1899 med afskaffelse af tyendeloven og ordnede arbejdsforhold, herunder overenskomster for medlemmerne i stedet for individuelle aftaler, som hovedkrav. Foreningen udviklede sig hurtigt til en slagkraftig faglig organisation, der senere tog navnet Husligt Arbejder Forbund - et af de to forbund, der i dag udgør FOA.