Læs op Udskriv $name Udlicitering vendte op og ned Udlicitering af offentlige opgaver til private virksomheder, blev en af 90`ernes store udfordringer for FOA - fagligt og politisk. Udliciteringen handlede om ideologi og om "hellige køer", og den skabte en debat ikke bare i fagbevægelsen. Også i det politiske liv og i befolkningen, blev velfærdssamfundets ansvar og opgaver sat på dagsordenen. Af Merete Astrup Det var i 90`erne, at udliciteringen for alvor bragede igennem. Den første udlicitering fandt sted i 1990 på Rigshospitalet, hvor rengøringen blev udliciteret til det daværende Jydsk Rengøring. Den bredte sig i løbet af 90´erne til snerydning og vedligeholdelse. Siden kom turen til transport området, hvor Hovedstadens Trafikselskab (HT) udliciterede den kollektive bustransport til blandt andet det engelske selskab Arriva, og da man i Esbjerg udliciterede busdriften til Ribus, kom det til en langvarig konflikt. I slutningen af 90´erne gik kommunerne ind på de bløde områder som ældreplejen og børneområdet. Den første børnehave blev udliciteret i Skovbo Kommune til ISS, og senere fulgte andre kommuner trop. På ældreområdet gik Græsted/Gilleleje Kommune, med nuværende sundhedsborgmester Lars Løkke Rasmussen (V) i spidsen. Først med praktisk bistand og madordninger og senere med pleje og omsorg. Senere er andre kommuner fulgt efter i større og mindre omfang. Indenfor FOA Social- og Sundhedsafdelingens område blev det første plejehjem i Danmark, Frydenholm i Søllerød, udliciteret til ISS. Det var i 2000. Og sidste år udliciterede Gladsaxe Kommune et distrikt i hjemmeplejen til Forende Care. Åbenbaringen I FOA besluttede kongressen i 1997, at forbundet var imod udlicitering, en holdning som kongressen i 2001 cementerede. Men udliciteringen var blevet en realitet, ikke bare i de borgerligt styrede kommuner, men også i de socialdemokratiske kommuner. Udlicitering blev nærmest et mantra, for de kommunale byrødder og arbejdsgivere. Forbundet og forbundets berørte afdelinger, begyndte at deltage og stille krav til udbudsmaterialet. Det rejste igen en debat, om hvorvidt FOA og de faglige repræsentanter, nu gik ind for udlicitering. Det gjorde FOA ifølge kongresbeslutninger og handlingsprogrammer ikke. Men udliciteringen var en realitet, og så gjaldt det om at komme med og afbøde de værste følger. FOA udarbejdede nogle værktøjskasser, som kunne klæde de faglige repræsentanter på til den nye udfordring. I nogle kommuner og amter lykkedes det at lave aftaler om, at medarbejdere via sikkerhedsrepræsentanter og tillidsrepræsentanter skulle deltage i arbejdet, i andre kommuner handlede politikerne udenom de ansatte, og deres organisationer. Rengøringsområdet var det første, der blev udliciteret, og det var især hospitalerne der måtte lægge medarbejdere til. KLS, rengøringssektoren i FOA, var de første, der kunne dokumentere, at udliciteringen betød ringere arbejdsmiljø og hurtigere nedslidning, fordi tempoet blev skruet op. I 2001 fik de første udliciteringer så dybe ridser i lakken, at den største virksomhed ISS måtte erkende, at de ikke kunne overholde kontrakterne, og flere blev sagt op. Men da havde medarbejdere allerede betalt dyrt med deres helbred. I Gladsaxe måtte Forende Care, allerede efter få måneder opgive, og kommunen har taget hjemmeplejen tilbage i kommunalt regi. Den private virksomhed havde nemlig det samme problem med at skaffe personale, som den offentlige hjemmepleje, og virksomheden måtte ud og hyre vikarer. Og det er dyrt. I år har de private virksomheder nærmest samlet meldt ud, at de ikke kan klare opgaverne til de lave priser, som kommuner og amter ville have arbejdet udført for. Kommunernes Landsforenings undersøgelse for to år siden, viste da også , at kommunerne har haft en pragmatisk tilgang til udlicitering, fordi det har handlet om at spare penge på driften. Kommercielle interesser Arbejdsmiljøet og medarbejdernes trivsel er den ene side af debatten om udlicitering. Den anden side af debatten handler om, hvilke opgaver velfærdssamfundet bør varetage. I FOA Social- og Sundhedsafdelingen er der ingen tvivl: Velfærdssamfundet har både råd til og pligt til at tage vare på sundheden og på omsorg og pleje. "Det er vores opfattelse at de social- og sundhedsmæssige forpligtelser varetages bedst uden indblanding af kommercielle interesser", hedder det blandt andet i beretningen til den sidste generalforsamling. - Nu hvor de private virksomheder står af en efter en og indrømmer, at de ikke tjener penge nok på opgaven, underbygger det jo kun vores holdninger, siger formand for fagforeningen Palle Nielsen. Men her stopper det nok ikke, for den borgerlige regering er aldeles hook på at fortsætte ikke bare udliciteringen, men også privatiseringer på hospitalerne og i ældreplejen. - Nu, hedder det ikke sparehensyn. Nu hedder det, at borgerne skal have et frit valg. Jeg tror, at det bliver den samme surdej. Men udliciteringen har stillet den offentliges sektors stive systemer og medarbejdernes arbejdsglæde, eller mangel på samme på dagsordenen. Den debat skal vi ikke bare fortsætte, vi skal gå ind og handle. Vi ved f.eks. fra de af vore medlemmer, der arbejder i vikarbureauer, at det de nyder, udover at de får en højere løn er, at de har større indflydelse på deres egen arbejdstilrettelæggelse, så de får en bedre sammenhæng mellem arbejds- og familieliv. Selvfølgelig kan det lade sig gøre også i den offentlige sektor. For at blive ved vikarbureauerne kan de mange penge, der flyder ud af de kommunale og amtskommunale kasser, bruges til at holde på, de faste medarbejdere ved at gøre arbejdspladserne attraktive. I fagbevægelsen er vi i gang, og så håber vi på at vores arbejdsgivere er lydhøre, så vi kan modvirke regeringens planer, slutter Palle Nielsen.