Læs op Udskriv $name Eneværelser er ikke nok i psykiatrien Patienter bliver ulovligt fastspændt på de psykiatriske afdelinger. Efter Europarådets torturkomites besøg på danske psykiatriske afdelinger for nylig, er der igen sat fokus på brugen at fiksering. Trods eneværelser, lys og nye bygninger er der en stigning i antallet af tvangsfikseringer. -Der skal også personale med, siger en tillidsrepræsentant på Amager hospital Af Merete Astrup Tidligere var det Folketingets eget paragraf 71 udvalg, der har været ude med riven i psykiatrien. Et af kravene var at patienterne skulle have eneværelser. Knapt et år gammel er den nye psykiatriske afdeling på Amager Hospital. Splinternye bygninger med eneværelser og åbne afdelinger, skulle også være startskuddet til en ny måde, at arbejde på i psykiatrien. De åbne afdelinger med mulighed for afskærmning skulle forhindre, at patienterne blev flyttet fra åbne til lukkede afdelinger og dermed til nyt personale. Eneværelserne opfylder kravene til at patienterne får et privatliv, og eneværelser skulle ifølge erfaringer og undersøgelser andre steder fra mindske antallet af tvangsfikseringer, fordi patienterne bliver mere rolige. Og alligevel bliver afdelingen kritiseret for brugen af tvangsfiksering. For mange vikarer Hvordan har personalet på gulvet det egentlig med kritikken. Tillidsrepræsentant for plejerne, Inge-Grete Bruun afviser ikke kritikken. Men hun føler heller ikke, at det er hende og hendes kolleger, der er i skudlinjen i medierne. - Vi opfatter kritikken, som rettet især mod politikerne, og det er også et rigtigt sted at rette den hen. Både personalet og vores sikkerhedsrepræsentant mærker helt klart en øget tvang i fikseringen af patienterne. Vi er vel et eksempel på, at det ikke er nok at opføre nye bygninger med enestuer, hvis man glemmer, at der skal tilstrækkeligt med uddannet personale med, siger Inge-Grete Bruun. Nej, når man ikke får nok personale med, så løber vikarforbruget løbsk, og det var, hvad der skete på afdelingen, og i september måned i år, fik afdelingen besked på, at de selv skulle hente pengene ind i løbet resten af 2002. Det drejer sig om 1,5 millioner kr. Besparelserne blev sat i værk. Det åbne akutte afsnit, der skulle modtage patienter hele døgnet alle ugens syv dage, er nu lukket ned til fem dage. - Vi lukker fredag eftermiddag og åbner først igen mandag morgen. Det betyder, at de patienter vi skal tage imod bliver indlagt på afdelingerne, med den uro det giver på vores åbne afdelinger. Ideen med afskærmning på åbne afdelinger kan ikke overholdes på den måde. Der ud over har vi reduceret personalestaben i dagtimerne, aften- og nattevagter kører i forvejen på minimum, så der var ikke noget at hente, fortæller Inge-Grete Bruun. Om konsekvenserne siger hun: - Vi aflåser hele afsnit, hvor det ellers var meningen, at vi blot skulle aflåse en dør til et værelse. Vi er nødt til, at låse flere, hvis vi skal have styr på, hvor patienterne er. Fik aldrig lov - Det mest ærgerlige ved vores afdeling er, at vi aldrig har fået lov til at blomstre. Inden vi overhovedet var kommet i gang med alt det nye, skulle vil finde de første besparelser. Det vil sige, at vi slet ikke ved, hvad vi kan. Vi aner ikke hvilke muligheder, det giver for patienterne med åbne afdelinger. Når vi afskærmer en patient skal der være en medarbejder ved patientens side. Det har vi ikke, forklarer Inge-Grete Bruun. Personalesituationen lider under for lidt fast personale og for mange vikarer. - Vi har også en personalesammensætning med mange helt nyuddannede og andre, der er erfarne men nye i psykiatrien. Det lagde vi også vægt på, da vi ansatte nye medarbejdere ved opstarten af afdelingen. Vi så det som en spændende udfordring. Men det kræver tid og ro, at køre en helt ny personalegruppe ind, og den tid og ro har vi ikke fået, mener Inge-Grete Bruun. Hun forstår simpelthen ikke, at politikerne ikke har givet afdelingen lov til blomstre. - Når man nu har kastet sig ud i noget helt nyt og godt, er det ærgerligt, at politikerne ikke giver os de optimale muligheder i så lang en periode, at vi kunne nå nogle synlige resultater. Vi glædede os, da vi startede for et år siden til alt det vi skulle. Men bygninger gør det ikke alene. Psykiatrisk afdeling skal spare igen i 2003. Denne gang skal de finde 1,2 millioner kr. Klager På psykiatrisk afdeling på Københavns Amts sygehus i Glostrup er historien næsten den samme. Nordvang, som afdelingen hed tidligere, har været under omlægning, og i Amtet har man skilt psykiatrien ud fra somatikken. Også her er der opført enestuer, men som en patientrådgiver for to patienter, der er blevet tvangsfikseret, siger til dagbladet Politiken, er det ikke nok med moderne bygninger, hvis ikke det professionelle personale er tilstrækkeligt. "Der er for mange vikarer, og for mange der ikke ved nok om arbejdet", siger patientrådgiveren. I 2001 blev to ud af ti patientklager om tvangsfiksering underkendt, og det ser patientrådgiveren som et udtryk for, at personalets lunte er blevet kortere. Man har svært ved at rekruttere personale og der er ikke nok personale til at gribe ind i tide og gå i dialog med patienterne. Så griber man til tvang. I samme artikel siger overlæge på afdelingen Lars Eplov, at man er opmærksom på brugen af tvang og gerne vil undgå den. - Men vi er i en omstillingsfase og det kan betyde at der i en periode kan være noget personale der ikke er trænet i arbejdet. Det siger loven Patienter må tvangsfikseres, hvis de er til fare for sig selv eller andre, eller udøver hærværk af ikke ubetydelig omfang. At anvende midler til fysisk tvang mod psykiatriske patienter i dagevis kan ikke have nogen medicinsk berettigelse og er efter komiteens opfattelse ensbetydende med mishandling. Derfor anbefaler komiteen, at praksis for fiksering af patienter bliver genovervejet som en hastesag." (Europarådets Torturkomite i rapport om Danmark 29. september.)