Læs op Udskriv $name Til eksamensfest En historisk afslutning eller historisk begyndelse. Det var i al fald et særligt hold social- og sundhedshjælpere, der fik deres eksamensbeviser overrakt den første fredag i oktober. De har prøvekørt den nye social- og sundhedsuddannelse. Af Merete Astrup Inge før dem og ingen efter dem. For 14 måneder siden startede tre forsøgsklasser på social- og sundhedsskolen i Fensmarksgade i København. Hverken elever eller lærere på skolen eller nogle som helst andre i dette land vidste helt præcis, hvad de gik ind til, og da slet ikke hvordan de kom ud. Fredag den 4. oktober 2002 var det hele også lige meget, for det var dagen, hvor de nyudklækkede social- og sundhedshjælpere, de eneste af slagsen, blev hyldet med velfortjent pomp og pragt. Med borgmestertale, røde roser og med smil, kys og glædestårer, som ville det aldrig stoppe. Invitationen var til en historisk afslutning, formentlig fordi den aldrig vil gentage sig. For den 1. januar i år, trådte den nye uddannelse i kraft over hele landet. Uddannelsesborgmester i Københavns Kommune, Per Bregengaard (Ø), valgte at kalde det en invitation til en historisk begyndelse. - Det er i hvert fald en stor dag i hele Danmark, for vi fejrer de første social- og sundhedshjælpere efter den nye uddannelse, sagde skolechef Inger Margrethe Jensen i sin velkomsttale. - I har været fulgt tæt af pressen, af politikere og af lærerne. I har været i fokus. Og det har I været gode til. Per Bregengaard: - I har været prøveklude, det lyder måske lidt farligt. I har været igennem en ny uddannelse, hvor i har haft almene fag, It fag, og en personlig udvikling. I har banet vejen for dem, der komme efter jer. Nu skal I ud og bruge jeres uddannelse. Lærer Sus Leth blev helt forpustet, da hun talte om forløbet. Vi har lært meget af jer igennem forløbet, og vi er kommet til at holde rigtig meget af Jer. I har fået en uddannelse, og I har hvert fald fået kompetence til at håndtere kaos, og det var ikke altid lige tilsigtede, sagde læreren under stor jubel fra forsamlingen. - I får brug for at lære mere, men det ved jeg at I kan, og jeg håber, at I vil stå ved jeres holdninger, som I har vist her på skolen at I har. Yes! Anne-Lise Nielsen, faglig sekretær i fagforeningen gav også et par ord med på vejen.: - Vi håber at se jer i fagforeningen. I er meget velkomne. Og jeg tror, at I bliver nogle gode ambassadører for uddannelsen og faget. Jeg skal hilse derudefra og sige, at der er brug for jer. Og så eksploderede jublen, ved meddelelsen om, af fagforeningen havde trøjer med til alle med social- og sundhedshjælpernes helt eget logo på. Sådan en trøje gad de nye social- og sundhedselever altså godt at modtage. Så efter den mere højtidelige højtidelighed, stod de nyudklækkede i trøje kø hos elevkonsulent Kirsten Bille i et hjørne i café la Sosu. Og så var der tråd. Bandet New 66 trykkede den af til gigant formiddagsbal. På bordet var der kransekage og hvidvin. Og der var flere smil og flere kys og kram til hinanden og fra familiemedlemmer. Og lidt vemod! Congratulations!