$name

AV, mit arbejde gør ondt.

 

Konsulenterne meldte sig til tjeneste, da Valby holdt temamøde om fastholdelse i ældreplejen. Den næsten selvstændige bydel vil forebygge sygemeldinger.
 
Af Hanne Bros
 
Hvordan tager vi hensyn i det daglige til en kollega med forhøjet blodtryk, uden at det belaster de øvrige medarbejdere eller går ud over borgerne?

Kan vi give en hjemmehjælper administrative opgaver uden at skabe misstemning på arbejdspladsen?

Hvordan får vi bragt sygefraværet ned, så vi kan bruge pengene på andet end vikarer? Tillidsfolk og gruppeledere fra Valbys hjemmepleje og plejehjem søgte svar hos eksperterne en efterårsvarm dag i september, da trivselskonsulent Henriette Højsteen trommede folk sammen til temamøde i det lokale medborgerhus.

Bedriftssundhedstjenesten (BST), forebyggelseskontoret SYFO og konsulenterne fra A-teamet forsøgte at give de fremmødte tips og ideer til, hvordan den enkelte arbejdsplads kan hanke op i medarbejdere, der enten er sygemeldte eller på vej til at blive det.

Sygefraværet i Valby har svinget mellem årligt 22-38 dage pr. ansat indenfor de seneste fem år.

"På SYFO oplever vi, at folks problemer er blandede: Det kan godt være, at folk kommer til os på grund af en dårlig ryg, men fra gruppesamtalerne ved vi, at der bagved sagtens kan ligge problemer i privatlivet eller med samarbejdet på arbejdspladsen", fortæller Grethe Christensen.

SYFO har flest raskmeldte medarbejdere fra ældreplejen på kursusforløbene. Her veksler kursisterne mellem motion og gruppesamtaler to gange om ugen, mens de stadig passer deres arbejde.

Selv om man skal indstilles af sin lokale leder, bliver man ikke optaget på kursusforløbet, hvis det ikke sker frivilligt: "Man kan ikke lave forandringer, hvis man ikke selv vil", som Grethe Christensen udtrykker det.
 
Kontrol eller rettighed
Mens SYFO ofte tager sig af den enkelte medarbejder, der mistrives, kan A-teamet gå mere konkret ind på den enkeltes arbejdsplads, og f.eks. foreslå skånestillinger eller andre tiltag, der er muligheder for indenfor den sociale lovgivning. BST ser mere overordnet på hele arbejdspladsen og arbejder f.eks. med holdningsændringer og arbejdspladskultur:

 "Arbejdspladsen skal fungere godt og have øje for de stærke sider hos medarbejderne," sagde Lise Bache, der i samme åndedrag tilføjede, at hun godt vidste, at sådan ser virkeligheden ikke ud alle steder.

"Det er en gammeldags indstilling, at fravær er en privatsag - så allerførst skal ledelsen turde tage fat i fraværet". Lise Bache foreslog blandt andet, at man kunne holde rundbordssamtaler hvor ledelse, BST, tillidsfolk eller pårørende deltog sammen med den sygemeldte for at finde ud af, hvorfor det ikke går så godt for den enkelte i øjeblikket.

Jean Petersen, der er tillidsrepræsentant på Kirsebærhavens plejehjem, synes, at det er positivt, at der er indført fraværssamtaler på arbejdspladsen: "Før ventede man 120 dage uden at foretage sig noget, hvorefter medarbejderen bare blev fyret. En fraværssamtale kan selvfølgelig opfattes både som en ret og som en trussel, men jeg synes da, at det er en positiv mulighed."

På Kirsebærhaven bliver den sygemeldte indkaldt til samtale efter 20 dages uafbrudt sygemelding eller ved fem sygemeldinger i rap.

Det er frivilligt om, man vil tage tillidsrepræsentanten med, men Jean Petersen opfordrer i hvert fald til, at det er gruppelederen, der kender medarbejderen bedst, der tager samtalen frem for en overordnet.
 
Den fleksible arbejdsplads
Efter en summepause ved de fem borde, forsøgte trivselskonsulent i Valby, Henriette Højsteen, at guide rundt blandt spørgsmål og debattører.

Flere deltagere efterlyste konkrete gode eksempler på fastholdelse af ældre medarbejdere, alternativer til fleks- og skånejob samt brugbare forsøg med fleksible arbejdsgange.

Kodeordene til god fastholdelse kunne efter tre timer koges ned til, at:
- medarbejderne bør behandles individuelt.
- medarbejderne bør have indflydelse på arbejdets tilrettelæggelse.
- ledelsen skal forstå og acceptere, at medarbejdere periodevis kan have behov for et pusterum
  af fysiske, sociale eller private årsager.