Læs op Udskriv $name For lidt penge og for meget Jantelov Ny løn-systemet skaber splid på arbejdspladsen, og løn er blevet noget hemmelighedskræmmeri. - Hovedproblemet er, at lønsummen er alt for lille, men vores ledere har også en andel i problemet, mener social- og sundhedsassistent Heidi Eliasen. Af Merete Astrup Heidi Eliasen arbejder i hjemmesygeplejen på Ydre Nørrebro i Københavns Kommune. Hun har ikke deltaget i FOAs undersøgelse, men ville have befundet sig i den halvdel, der har sagt, at de er utilfredse med den måde ny løn fungerer på. Hun ville også have svaret nej til spørgsmålet: Har du selv fået ny løn tillæg? Heidi er fungerende sygeplejerske i hjemmesygeplejen og udfører i det store hele det samme arbejde, som de to sygeplejersker, hun arbejder sammen med. De har fået tillæg, Heidi har intet fået. Heidi Eliasen er i et vikariat, og vikarer får ikke andel i ny løn, har hun fået at vide. Men det ændrer ikke ved hendes principielle holdning til ny løn, og måden den fungerer på. Latterlige beløb - Som udgangspunkt synes jeg ikke, at der bliver taget hensyn nok til den enkelte medarbejder, når der skal forhandles. På min arbejdsplads er det dem, der er gode til at rose sig selv, der har fået noget. Dem der ikke tør sige noget, eller ikke er så gode til at fortælle om sig selv i job - og profilskemaet har intet fået, eller de har fået meget lidt. Det handler måske om 100 kr. efter skat, det er jo latterligt, mener Heidi Eliasen. I bund og grund mener hun, at det handler om, at lønsummen er alt for lille. - Når der er nogle få, der har fået en god del, så er der ikke noget tilbage til os andre. - De få der har fået rigtigt meget, er det dem, der er gode til rose sig selv? - Ja, og så de få, der tydeligvis har en eller anden funktion ud over det ,vi kalder basis. Det værste er, at den følelse, vi andre står tilbage med, er en følelse af, at nogle er mere værdsat i lederkredsen end andre. Man kan ligefrem få følelsen af ikke at være noget værd. I hvert fald er der ingen, der lægger mærke til dit arbejde. Det er ubehageligt, siger Heidi Eliasen. Hun forklarer, at det skaber splid på arbejdspladsen, fordi der indbyrdes ikke er forståelse for, hvorfor lige netop de kolleger har fået tillæg. Løn er blevet sådan noget hemmeligt noget, fordi dem der har fået et godt tillæg er tavse om det, og de, der ikke har fået ret meget, brokker sig. Det skaber splid i grupperne. Heidi har en forklaring : - Vi får i forvejen for lidt i løn. Vores løn hænger på ingen måde sammen med det ansvar, vi har for andre mennesker, og det arbejde vi udfører. Det er hverken motiverende eller forståeligt, at en IT medarbejders arbejde er så meget mere værd end at sørge for at ældre mennesker får en fornuftig hverdag. For det er jo, hvad vi gør. Det hører offentligheden bare ikke så meget om, og jeg tvivler på om vores kommunale arbejdsgivere egentlig ved det, lyder det fra Heidi Eliasen. Ledere svigter - Hvorfor fortæller I det ikke selv blandt andet, når I skal lave job- og profilskemaer? - Nogle er gode til at udfylde skemaerne og andre er ikke så gode til det. Men der er nok også for meget Jantelov indenfor vores fag. Det er svært at rose sig selv, og det er sådan mange opfatter det, når vi skal fortælle om os selv. Men her bærer lederne også et stort ansvar. Mange er dem er ikke gode til at støtte medarbejderne. Det hører til sjældenhederne, at der uddeles roser, mens vi kan være sikre på at få at vide, hvis vi ikke har gjort det godt nok. Det skaber usikkerhed, og gør det svært at vurdere sine kvalifikationer, siger Heidi. Der er ingen grund til, at være usikker, men når omsorgsarbejdet generelt rangerer lavt, så skal der virkelig kræfter til. Løn er anerkendelse Heidi Eliasen siger: - For os er lønnen vigtig, for det betyder påskønnelse. Høj løn er lig med anerkendelse af arbejdet. Så dur det ikke, at vi ikke bliver værdsat i ny løn systemet. Og så skal lederne blive bedre til at være ledere. I MED samtalerne f.eks. skal der gives plads til både ris og ros. Og lederne skal se hele gruppen. Også alle os, der ikke yder specielle indsatser, men gør hverdagene rar for vores klienter og patienter. Vi er de mange, og derfor bliver det også nødvendigt med en større pose penge. Personligt kunne Heidi Eliasen også godt tænke sig selv at forhandle sin løn. Ikke fordi hun er utilfreds med at tillidsrepræsentanten forhandler den. - Jamen, det er dén der følelse jeg har af, at der bliver taget for lidt hensyn til den enkelte, når man ligger i bunken af skemaer, slutter Heidi Eliasen, som stadig er både glad og stolt af sit job. Hun kunne bare godt tænke sig, at andre også lagde mærke til det - især dem der sidder på pengene.