Læs op Udskriv $name Spil lønspillet og vind - ny håndbog for kvinder Kvinder kan godt forhandle løn. De tror bare, det er noget helt nyt, de skal lære fra bunden, siger forfatteren til bogen "Lønforhandling for kvinder" Solveig Schmidt. Af Ulla Nygaard Lønforhandling foregår i en mandeverden efter regler, der er skabt af mænd for mere end 100 år siden. Selvom halvdelen af arbejdsstyrken i dag er kvinder, har reglerne ændret sig rystende lidt siden da. Sådan ser verden ud, og hvis kvinder vil have mere i løn, må de lære at acceptere vilkårene omkring forhandlingsbordet. Det skriver journalisten Solveig Schmidt i sin bog "Lønforhandling for kvinder", som hun har skrevet på opfordring. Bogen er både underholdende og tankevækkende. Den er samtidig et konkret værktøj, som enhver kvinde på arbejdsmarkedet kan bruge, når hun forhandler ved den årlige lønregulering eller forhandler om lønnen til et nyt job. - Kvinder skal lære at vise deres styrke, i stedet for at fokusere på det, som kvinder plejer at fokusere på, nemlig det, de ikke kan, siger Solveig Schmidt. Hun henvender sig til alle kvinder uanset job og uddannelse. - Gennem mange års undervisning har jeg erfaret, at det ikke er uddannelse eller job, der gør forskellen, men kønnene. Det er måden vi kommunikerer på, der skiller os. Gør arbejdet synligt Solveig Schmidt siger, at hvis chefen starter med at sige nej, så tror kvinder, han mener nej. - Men det første nej er bare et ritual, et tegn på, at nu er forhandlingen i gang. Det spørgsmål jeg hyppigst får, når jeg underviser, er: Hvad gør jeg, når han siger nej? Mit svar er, at man skal blive ved. Mange kvinder synes det er ubehageligt at sidde ved et forhandlingsbord. Det kan det sagtens være, men den øvelse kan læres. Mænd giver langsommere op end kvinder, og de bliver belønnet for det. Man skal lære at argumentere og holde fast i sine argumenter. Være vedholdende, og først og fremmest være godt forberedt, siger Solveig Schmidt. Forfatteren siger videre, at når hun skriver om forskellene på mænd og kvinder er det ikke udelukkende forskelle på det biologiske køn. Mange kvinder på chefposter har lært forhandlingsspillet, og det kan man lige så godt gå ud fra. Så tænk ikke på dem som kvinder/søstre og forvent ingen indlevelse. Den gode forberedelse handler om at gøre sin indsats synlig. Det er nemmere i nogle job end andre. For FOA's medlemmer og mange andre typiske kvindefag er det en ekstra udfordring, fordi arbejdet med eksempelvis gamle ikke er ret synligt. - Ved forhandling om ny løn skal man kræve at blive bemærket, så værdien af ens arbejde bliver set. FOA's medlemmer skal råbe en tand højere. - Men ny løn er der jo afmålte procentdele, og dem kan man vel ikke gøre noget ved? - Pengene kan være afmålte, men alligevel ser man, at ens mandlige kolleger render med lidt mere end man selv får. Hvis man opdager, at der ikke er mere at hente på selve lønnen, så kan man prøve at få nogle andre goder. Selvom nogen vil påstå, at der ikke findes sådanne goder, så kan man blive overrasket over, hvad der alligevel gives i det stille. Tag ny løn alvorligt - Jeg forholder mig ikke til, om ny løn er godt eller ej. Men de, der er omfattet af ny løn, bør tage den alvorligt. Hvis ikke man forholder sig offensivt til ny løn, er der bare andre, der render med pengene. Hvis man vælger at ignorerer ny løn og ser skævt til dem, der har forhandlet sig til et tillæg, så udvikles en ny jantelov, og så bliver det alt for nemt at være arbejdsgiver, siger Solveig Schmidt. Forfatteren mener, at man kan holde hinanden nede i løn ved at negligere ny løn og ved at betragte kollegernes stigninger som fedterøvstillæg. - Tværtimod skal man se positivt på det, når kolleger får en stigning. Det er svært for en stor faggruppe at blive løftet på én gang, fordi det koster mange penge. Derfor skal man være åben om de stigninger, der gives, og bruge kollegernes lønstigninger som argument for at blive løftet næste gang. Det er en offensiv lønstrategi. Solveig Schmidt har selv fulgt denne strategi som tillidsrepræsentant for journalister. - Der er en lige linje fra journalisters måde at forhandle løn på og til ny løn. En af grundene til, at journalister er så højtlønnede, mener jeg, er, at man lader nogle skabe et hul i loftet. Tillidsrepræsentanten hjælper til, og får ved næste forhandling en ny gruppe til at følge efter. I tredje, fjerde eller femte runde er det tid til at løfte bunden, og så bruger man hele lønposen på det. Det er en strategi, som virker over år. Og man skal se den som en supertanker, hvor nogle er spidsen, der bryder vandet. Hvis man prøver at få supertankeren til at sejle sidelæns - fordi alle skal med på én gang - så flytter den sig ikke ud af stedet. Solveig Schmidt mener, at de overordnede slagsmål omkring ny løn skal tages af forbundene. Hvis nogle faggrupper får mere, fordi de er højere i hierarkiet, for eksempel på sygehusene, må forbundet træde til og slås for en større ramme. Det er ikke et job for tillidsrepræsentanten eller den enkelte medarbejder. Åbenhed og forberedelse Det overrasker de fleste chefer, når den kvindelige medarbejder er godt forberedt til en lønforhandling. Chefer synes nemlig ikke, at kvinder er ret gode til at forhandle løn. Selve beskrivelsen af ens arbejde og arbejdets værdi, har stærke sider. Hvis man kan beskrive hvad man laver, hvilke nye opgaver man har fået siden sidste lønforhandling, så har man allerede et argument på hånden. Prisstigningerne siden sidste lønforhandling er en ting, som man slet ikke behøver argumentere for, men bare skal lægge frem på bordet. Hertil kan man så fremhæve de kurser, man har deltaget i. Solveig Schmidt pointerer, at det hører med til den gode forberedelse, at man kender lønniveauet på sin arbejdsplads. - Hvor man har en tillidsrepræsentant, har man også mulighed for at skabe denne åbenhed og gøre mulighederne synlige. Når det gælder ny løn, har man en samtale med sin tillidsrepræsentant forud for forhandlingen. Brug den og gør tillidsrepræsentanten stærk, for tillidsrepræsentanten og fagforeningen er ikke stærkere end medarbejderne gør dem til. Spil spillet Den bedste forberedelse skabes ved sammenhold og åbenhed. Tillidsrepræsentanterne skal klædes på til lønforhandlingen og får de bedste redskaber ved et grundigt udfyldt jobprofil skema. Uden det, har tillidsrepræsentanten og fagforeningen ingen muligheder for at slås for den enkelte. - Det er uvant for mange kvinder overhovedet at beskrive deres arbejde. På kurserne må jeg trække det ud af folk som ketchup af en flaske. Pludselig kommer det, når man får lukket op. Kvinder skal vænne sig til at gøre deres arbejde synligt og øve sig i at beskrive det. Men hvis ikke man tror på, at det nytter noget, så risikerer man, at det bliver en selvopfyldt profeti. Solveig Schmidt siger, at selve lønforhandlingen skal betragtes som en samtale. - Og samtale er netop noget, kvinder er rigtig gode til. Det er en avanceret samtale med indbyggede regler, men med god forberedelse, kan kvinder bliver stærke i forhandlingen. Kvinder tror bare, at lønforhandling er noget helt nyt, de skal lære fra bunden. Solveig Schmidt giver i bogen en masse gode råd til, hvordan man forbereder en lønsamtale. Herefter gennemgår hun selve forhandlingen. Hvordan man forholder sig, når chefen siger nej. Hvorfor det er godt at koncentrere sig om ét stærkt argument for at få højere løn i stedet for alle ti - hvor chefen kan pille et mindre stærkt argument ud og bruge hele forhandlingstiden på det. Hvordan man skal være parat, hvis man sætter alt på spil. Den sidste del af bogen handler om, hvordan man efter en lønforhandling forbereder sig til næste gang. Bog på opfordring "Lønforhandling for kvinder" er et godt værktøj for alle kvinder på arbejdsmarkedet, både dem der forhandler, og dem der skal gøre deres forhandlere stærke. Bogen på 184 sider er udgivet af Rosinante og koster 169 kr. Den kan hurtigt vise sig at være alle pengene værd. Solveig Schmidt er journalist og underviser. Hun er født i 1954, og har arbejdet på radio, fagblade og dagblade. Hun har været tillidsrepræsentant og siden faglig sekretær i Dansk Journalistforbund, hvor hun bl.a. har udviklet lønkurser for kvinder. Da hun valgte freelancekarrieren, var lønkurser og forhandlingskurser et af de områder, hun fortsatte med. Solveig Schmidt har undervist kvinder og mænd i forhandlingsteknik og kvinder i lønforhandling, fra medlemmer af FOA og Kvindeligt Arbejderforbund til højt uddannede kvinder i Kvindeligt Selskab. I dag arbejder Solveig Schmidt som lektor på Danmarks Journalisthøjskole i Århus. Bogen "Lønforhandling for kvinder" er skrevet på opfordring af en tidligere kursist fra forlaget, der udgiver bogen.