Læs op Udskriv $name Arbejdsindsatsen bliver synlig Alle landets sygehuse skal føre elektroniske patientjournaler, gerne inden år 2006. På det psykiatriske hospital Sct. Hans har personalet to års erfaringer med computerbaserede journaler. Af Hanne Bros Når Hanne Syberg vil skrive noget i den elektroniske journal, popper der en lille boks op på skærmen. Feltets størrelse opfordrer nærmest til, at der bliver skrevet kort og konkret. Hanne Syberg er social- og sundhedsassistent på Fjordhuset, afdeling M20. Når hun har skrevet noget i journalen, kan det øvrige personale se, hvornår det er skrevet, hvem det er skrevet af og om patienten har været medinddraget. - Før kunne små notater ligge gemt eller glemt i mapperne - nu bliver alt hvad du skriver stillet fagligt til skue. Hele afdeling M på det psykiatriske hospital Sct. Hans har nu to års erfaringer med at føre elektroniske patientjournaler, der for nemheds skyld forkortes EPJ i daglig tale. Klinisk oversygeplejerske på afdeling M., Bente Borg, og Hanne Syberg er enige om, at arbejdsgangene i princippet er de samme som før, hvor alt blev skrevet ned i hånden i patienternes kardex. Men de små håndskrevne huskesedler, sat fast med en klips, er forsvundet. Kurser til alle - Vi startede i etaper, først med enkelte afsnit, og derefter hele afdelinger, fortæller Hanne Syberg, der har arbejdet på Sct. Hans i 4½ år. Overgangen fra papir til computer gik hånd i hånd og medarbejderne er blevet tilbudt kurser, alt efter behov. Medarbejdere, der aldrig havde rørt ved computer før, begyndte med et simpelt "tænd og sluk"-kursus og lærte at bruge mus, før de kom på kursus i selve opbygningen af journal-systemet. Sygeplejersker og læger har fået længere kurser, fordi de står for medicindelen. Hospitalets egen it-afdeling har lavet udførlige manualer til medarbejderne, og de bliver stadig flittigt brugt og udviklet efterhånden som der opstår nye arbejdsgange eller ændringer. Det er også altid muligt at få fat i en medarbejder fra it-afdelingen, hvis man har et problem. - Selv om jeg bruger systemet hver dag, er manualen uundværlig, mener Hanne Syberg. - Desuden kan jeg gå ind og læse alt, hvad der bliver skrevet, også i afsnittene om medicin, som jeg ikke selv har adgang til at skrive i. EPJ synliggør vores arbejde og giver et bedre overblik, end hvis du skal bladre rundt i et kardex. Stadig kopier på papir Alle medarbejdere skal logge på med et kodeord, og man bliver automatisk smidt af computeren, hvis den har stået ubrugt et stykke tid, så ingen kan gå ind og læse i de fortrolige oplysninger om de psykiatriske patienter. For eksempel kan sygeplejersker og sosu-assistenter heller ikke skrive i felterne om ordination af medicin. Det er kun lægerne, der har adgang til det modul. Visionen er naturligvis, at når hele Hovedstadens Sygehusfællesskab får indført EPJ, kan oplysningerne mellem hospitalerne udveksles og sendes elektronisk. I dag udskriver Sct. Hans et print, når en patient udskrives. Med oktober måneds store strømafbrydelse i mente, virker det jo heller ikke helt så tosset, at Sct. Hans har en procedure med, at nattevagterne kører alle medicin- og stamoplysninger ud på print hver aften. Til daglig bliver papirerne brugt til at sætte vikarer ind i arbejdet. Kontrol modvirker fejl Bente Borg medgiver, at EPJ giver en større mulighed for kontrol, også af de enkelte medarbejdere, hvis det er det man vil. Men indførelsen af EPJ på Sct. Hans er sket samtidig med brugen af et amerikansk system til kvalitetssikring, der har til hensigt at minimere fejl, for eksempel fejlmedicinering, understreger hun. Sygeplejerskerne på Sct. Hans har altid haft tradition for at skrive selv, så de har ikke skullet gå fra en tale- til en skrivekultur, sådan som det er sket for lægerne med indførelsen af EPJ. - Vi havde i begyndelsen måske nok forestillinger om, at vi ville sidde mere foran skærmen og arbejde, men det er faktisk ikke tilfældet, fortæller Bente Borg. Ændringerne har nok været størst for lægerne, hvor nogle ældre læger stadig bruger diktafon. - De unge læger har lynhurtigt taget systemet til sig, mens en del af de ældre stadig bruger diktafon. Men da vi samtidig med EPJ kører et kvalitetssikringsprojekt, er det lægen der skal skrive medicinen ind. Det har jo vist sig, at tidligere tiders fejlmedicinering ofte har været begrundet i "oversættelsesfejl", fortsætter Bente Borg og forklarer: - Hvis lægen har mumlet noget i diktafonen, skriver sekretæren det ind, hun tror, han siger, hvorefter en sygeplejerske skriver det i kardex. Nu er det kun lægerne, der har adgang til medicinmodulerne. Det har da givet nogle indkøringsvanskeligheder, hvis lægen ordinerer et præparat med et andet navn end det kopiprodukt, vi bruger her. For eksempel var det også tidligere sygeplejerskerne, der skrev ordineringstidspunkterne, så det har lægerne også skullet vænne sig til at beskrive. Forventer mere og mere Bente Borg medgiver, at der stadig er tekniske småproblemer. For eksempel kan personalet opleve langsomme computere, efterhånden som flere og flere bliver koblet på netværket. Omvendt er Bente Borg for eksempel glad for, at der nu automatisk er dato på alle indlæg, hvilket godt kunne være en mangel før i de håndskrevne journaler. - Vi forventer jo også mere og mere af systemet, tilføjer Hanne Syberg. - Efterhånden bliver man jo heller ikke overrasket mere, over hvad der kan lade sig gøre rent teknisk. Men nogle ting skal selvfølgelig justeres. For eksempel har vi bærbare computere på M20, så det er meningen, at vi skal sætte os ned med patienterne inde på stuerne, i stedet for at sidde bag computeren på kontoret. For os er det vigtigt at fastholde og dokumentere, at patienten er med i forløbet om sin egen plejeplan, så det vil jo være praktisk, at patienten kan se, hvad vi skriver med det samme. Men indtil nu har det vist sig, at computerens EPJ-del ikke "kan følge med" hvis jeg tager den bærbare computer med hen på den fjernest liggende stue. Men Hanne Syberg er fortrøstningsfuld: - Det skal nok komme på et tidspunkt.