Læs op Udskriv $name Opsang fra et plejehjem Personalet på plejehjemmet Fælledgården i København, vil have fokus på deres arbejdsvilkår - inden de bliver hængt ud for omsorgsvigt. Tillidsrepræsentant Marianne Jensen har bedt Folketingspolitikerne om hjælp. Københavns Kommunens sundhedsborgmester har hun opgivet. Af Merete Astrup Tillidsrepræsentant Marianne Jensen, vil ikke mere stiltiende se på, at hendes kolleger bliver slidt ned fysisk og psykisk i en hastighed, der ville have udløst en fartbøde i trafikken. - Men på plejehjemmet kan man bruge og nedslide personalet, for derefter at skifte dem ud med nogle friske. Sådan tegner Marianne Jensen billedet på sin arbejdsplads Fælledgården. - Som tillidsmand må jeg reagere, når mine kolleger går ned med stress eller få så ondt i deres rygge, at de skal tage piller for at gå på arbejde. Det går efterhånden meget stærkt med den nedslidning, understreger Marianne. På Fælledgården har de været igennem omlægninger, arbejdstilrettelæggelse, rationaliseringer og nye ledelsesstrukturer. - Vores sygefravær er ikke højt, og vi har en god personalepolitik. Der er ikke mere at hente. Det siger jeg, fordi vi ansatte ofte får bolden spillet tilbage med bemærkning om, at vi sikkert godt kunne tilrettelægge arbejdet anderledes, siger Marianne. Ganske rigtigt, det var også sundhedsborgmester Inger Marie Bruun -Vierø´s kommentar få dage efter, at Marianne Jensen havde været i medierne. Vigtigt at melde ud Efter Mariannes opfattelse ligger problemerne andre steder, som hun er sikker på, at andre plejehjem også kan genkende. - Vi får hældt flere og flere opgaver i hovedet, der ikke lige handler om pleje og omsorg. Næsten ingen af vores beboere er selvhjulpne mere, og samtidig bliver der skåret i ressourcerne. Den holder jo ikke, siger en indigneret Marianne Jensen. Det gør hende rasende, at man betragter hendes faggruppe som en "flok undværlige personer". - Sådan må vi opfatte det, når vi bare bliver skiftet ud, når vi er kørt ned. Marianne Jensen lægger vægt på, at få sagt, at hun og hendes kolleger principielt er glade for deres arbejdsplads. - Derfor bliver vi her, og tager opgaven op, for det handler om vores stolthed og vores job. Vi vil gerne give 100 % af os selv, men vi kan altså ikke give 110%. Derfor går vi nu ud og sætter fokus på os selv og ikke på beboerne. Selvom deres livskvalitet selvfølgelig i sidste ende handler om, hvordan vi har det. Men vi holder både de pårørende og beboerne udenfor denne her debat, fortæller Marianne Jensen. For hende er det afgørende, at få fortalt om arbejdsvilkårene inden, det hele går op i en enkelt sag om en beboer eller om for lange kaffepauser. - Vi er en faggruppe, der giver os til det sidste, og vi gør det til en løn, der ikke er noget at prale af. Samtidig skal vi finde os i at blive kritiseret i medierne og af de pårørende. Det skal ikke forstås sådan, at vi ikke tåler kritik, men kritikken bliver ofte unuanceret, fordi den altid gøres til "sager". Vi bliver som gruppe ramt hver gang, der sker en fejl eller der rejses kritik uanset, hvor i landet det sker. Nu har vi valgt at gå ud i god tid og fortælle, hvad der er galt. Og jeg kan naturligvis kun fortælle fra min egen arbejdsplads, siger Marianne. Men hun er ret overbevist om at Fælledgården ikke er alene med disse problemer. Opsang Når Marianne Jensen har valgt at henvende sig til Folketingets politikere er det, fordi hun har opgivet, at få opmærksomhed hos sundhedsborgmester Inger Marie Bruun-Vierø. - Hun har ikke reageret på vores henvendelse tidligere, så gider man jo ikke prøve igen, siger tillidsrepræsentanten. Hun synes, det virker som om, at Københavns Kommune stiller sig tilfreds med, at de gamle mennesker bare skal vedligeholdes. - Men hvorfor skal de det. Når gamle mennesker kommer på plejehjem, er det jo ikke fordi de skal have det dårligt. De kommer fordi de ikke kan klare sig selv og det skal de have hjælp til. - De har da krav på genoptræning, og de har da krav på at spise selv i det omfang, de kan træne til det i stedet for, at vi mader dem. Vi gør, hvad vi kan med de muligheder vi har, men det rækker ikke meget ud over vedligeholdelse, forklarer Marianne Jensen. En anden tidsrøver på plejehjemmet, er de mange tilsyn. - Vi bliver hele tiden overvåget af myndighederne. Så kommer det ene tilsyn for at kontrollere om vi har styr på temperaturen i køleskabet, hvilket i øvrigt er en følge af nedskæringer i køkkennormeringerne, og så kommer det andet og skal se plejeplaner, og medicinskabe. Alt skal skrives ned i rapporter. Tiden tager vi fra det, vi er bedst til, nemlig plejen og omsorgen for beboerne, fordi normeringerne slet ikke er fulgt med. Det er frustrerende, siger tillidsrepræsentanten. Hun drømmer om en dag, hvor man snakker om forbedringer i stedet for vedligeholdelse og besparelser, og om den dag hvor lønforhandlinger kommer til at handle om mere i løn i stedet for fordeling af de alt for få kroner. Efter Marianne Jensens mening burde den dag ligge i nær fremtid., hvis man skal fastholde faglært og dygtigt personale. - Løn tager ikke smerten fra vores rygge, men løn er ikke kun kroner, det er også image, siger hun. Dialog Sundhedsborgmesteren er blevet lettere fornærmet over at Marianne Jensen har henvendt sig til Folketinget. Det fremgår blandt andet af hendes klumme på Sundhedsforvaltningens intranet. - I virkeligheden burde hun og hendes politiske kolleger være glade for, at vi gør noget inden det er for sent. Og vi ved, at når skaden er sket er det os, der får skylden, siger Marianne Jensen, og hun synes egentlig, at det burde være forholdsvis at undgå. Men der skal jo to parter til en dialog.