Læs op Udskriv $name Efter 30 år med Amtssygehuse Keld Møller Petersen - udvalgets rapport, blev offentliggjort den 8. januar. Udvalget lægger ikke op til at der skal ske store omvæltninger på sygehusområdet, men snarere en mangfoldighed med basis i det, vi kender i dag. Karen Stæhr, næstformand i FOA Social- og Sundhedsafdelingen, synes der er mange spændende overvejelser i rapporten Af Merete Astrup Der bør ske en tilpasning og justering af den sygehusmodel og de vilkår for sygehusene, vi kender i dag. Der lægges op til at den mulighed for mangfoldighed, der eksisterer i dag, bliver udnyttet mere også gennem øgede frihedsgrader. Sådan mener altså sundhedsministerens rådgivende ekspertudvalg, som han i januar 2002 gav et år til at komme med bud på fremtidens sundhedsvæsen. - Rapporten er slet ikke den værste, man har set, af de talrige rapporter, der er udkommet i en lind strøm. Den har meget bløde formuleringer og anbefalinger. Jeg ved ikke om, man har været nervøs for at træde nogen over tæerne. Men jeg vælger at tage det som udtryk for, at man ønsker en debat med personalet og dermed give dem og deres organisationer indflydelse på vores struktur i fremtiden. Det, mener jeg, bliver afgørende for fremtidens sygehus-og sundhedsvæsen, siger Karen Stæhr. Hun var selv medlem af regeringens 100- dages udvalg, som leverede beviset på, at det ikke er overenskomster og arbejdstidsregler, der er barriere for en udvikling af sygehusområdet. Bløde anbefalinger Ekspertudvalget skriver, at rammevilkårene for det danske sundhedsvæsen har ændret sig i retning af, at der er begrænset muligheder for skattefinansieret vækst og en stigende efterspørgsel på sundhedsydelser. Ekspertudvalget peger på, at der kan blive brug for supplerende finansieringsformer som brugerbetaling. Men udvalget fastholder, at der skal være lige adgang og muligheder til det danske sundhedsvæsen. Det er ikke afgørende om ydelsen gives fra en privat eller en offentlig leverandør. Det er derimod afgørende, at der er lige vilkår for det private og det offentlige sygehusvæsen. Det private skal altså ikke have lov at sortere fra, hverken i behandlinger eller patienter. - Jeg synes ikke, at vi skal indføre brugerbetaling som finansieringsform af sygehusvæsenet. Vi mener reelt i forbundet, at det skaber en skævdeling i samfundet. Jeg er derimod helt enig i, når udvalget siger, at private hospitaler ikke skal have ret til at sortere tunge patienter fra eller frasige sig behandlinger, der ikke er indtægtsgivende, siger Karen Stæhr. Regionsmodel Hvad angår den geografiske opdeling af fremtidens sygehuse, behandler udvalget tre modeller. En statslig, en kommunal og en regionsmodel. Udvalget anbefaler en regionsmodel, som både er en decentralisering og centralisering. Dette, mener udvalget, vil sikre en politisk styring med en national ensartethed samtidig med, at sygehusene får en større frihedsgrad. Regionerne skal være større, end de amter vi kender i dag, fordi befolkningsunderlaget skal være bredere og større for de enkelte sygehuse. Det er Karen Stæhr enig i, men hun advarer: - De små sygehuse skal ikke blot nedlægges til fordel for store mastodontsygehuse. Sygehuse og afdelinger kan blive for store. Jeg synes man skal kigge på modeller for sundhedscentre/behandlingsenheder, elektiv kirurgi, det vil sige planlagt kirurgi, behandling af medicinske sygdomme, der ikke kræver specialbehandling. Det vil være oplagt, at bruge de små sygehuse til sådanne behandlinger. Jeg tror, man skal passe på med at overhøre borgernes behov for at blive behandlet tæt på nærmiljøet, siger næstformanden. Begrænset konkurrence Rapporten bærer præg af, at Kjeld Møller Nielsen - Udvalget har gjort sig mange tanker om konkurrence og markedsgørelse af sygehusområdet. Udvalget peger på, at forudsætningerne for konkurrence især er opfyldt på områder som planlagt kirurgi. Men generelt kan sundhedssektoren ikke i større omfang organiseres på markedsvilkår. Derfor anbefaler udvalget alene en forsigtig udvidelse af markedsstyring på planlagt kirurgi. Her er et område der gør Karen Stæhr nervøs. - Markedsgørelse handler også om udbud og efterspørgsel. Jeg bryder mig ikke om modeller, hvor sygehuse skal være efterspørgelsesstyret. Jeg tror i øvrigt ikke på den holder i længden. Hvorfor skulle vi ikke kunne gøre tingene ligeså godt?, lyder det fra Karen Stæhr. Et andet områder ekspertudvalget har beskæftiget sig med er en adskillelse mellem "bestiller" og "udfører". BUM- modellen, som den kaldes, har været meget omtalt som vejen til et bedre sundhedsvæsen. Modellen får også en del opmærksomhed i rapporten, men udvalget er overordnet skeptisk for denne styringsmodel. Udvalget anbefaler en blandingsmodel. Begrundelsen er primært, at den begrænser muligheden for markedsstyring. Der ud over har udlandet dårlige erfaringer med BUM- modellen. Og så er BUM modellen vanskelig at kombinere med det frie sygehusvalg, som udvalget anbefaler fortsætter. I finansieringsformer har eksperterne også arbejdet med det, man kalder aktivitetsfinansiering. Man kan forklare det med: afregning ved kasse et, når et produkt er udført. Et eksempel er regeringens "Løkke-pose", hvor pengene udløses i takt med at ventelisten falder. Udvalget peger på, at aktivitetsfinansiering vil skabe incitament til at producere mest muligt til det ønskede kvalitetsniveau og med de ressourcer, der politisk er prioriteret til sygehusvæsenet. Den køber Karen Stæhr ikke. - Jeg bliver nødt til at minde om, at 100- dages udvalgets rapport om arbejdstilrettelæggelse pegede på, at blikket skal rettes mod ledelsessiden for at skabe incitamenter til øget produktivitet. Fordi incitamentet kan findes i en fornuftig arbejdstidstilrettelæggelse, hvor medarbejderne får indflydelse på egen hverdag og funktioner. Som jeg har sagt tidligere, vi kan nå meget langt med tilfredse medarbejdere. Indenrigs- og sundhedsminister Lars Løkke Rasmussen (V) udtalte efter rapportens offentliggørelse, at han vil prioriterer en reform af frihedsgrader og aktivitetsfinansiering i den nærmeste fremtid. Ministeren vil allerede i forbindelse med de kommende økonomiforhandlinger med amterne inddrage øget brug af aktivitetsfinansiering.