Læs op Udskriv $name Plejepersonale får ret til fysisk magt Socialministeren er på vej med et lovforslag, der vil lovliggøre fysisk magtanvendelse udover de muligheder, der eksisterer i den nugældende lov, som kun er to år gammel. - Jeg er meget betænkelig, siger social- og sundhedsassistent Helle Søndergaard, Fællestillidsrepræsentant på Psykiatrisk Center i Glostrup. Af Merete Astrup Socialminister Henriette Kjær (K) vil give plejepersonale mulighed for at bruge fysisk magtanvendelse overfor handicappede, demente og psykiatriske patienter. Det kan være, når de skal i bad eller have børstet tænder. Men i lovforslaget ligger også muligheden for pejlesystemer og alarmer på dørene, som f.eks. har været debatteret en del for at forhindre, at demente forlader plejehjemmene. Helle Søndergaard arbejder i psykiatrien, hvor personalet anvender fysisk magt, når en patient er til skade for sig selv og eller andre. Lovlig magtanvendelse i de nuværende regler. Hun er betænkelig overfor lovforslaget, som hun kun kender fra omtalen i medierne. - Magtanvendelse er et vidt begreb. Det er det allerede efter den nuværende lov. Men skal det udvides fra bæltefiksering til tandbørstning, så bliver det da endnu sværere, mener Helle Søndergaard. Hun er dog mest bekymret for individet. - Udgangspunktet i vores arbejde er, at vi går ind og kigger på det enkelte menneske. Der er ikke to patienter, der er ens, og derfor behandler vi dem også forskelligt. Jeg er grundlæggende ikke tilhænger af magtanvendelse. I psykiatrien bruger vi den, når patienten er til skade for sig selv eller sine medpatienter eller personale. Men vi anvender aldrig fysisk magt alene, det sker altid sammen med en læge. Selv det kan være svært at håndtere, forklarer Helle Søndergaard. - Vil du eller dine kolleger bruge magt hvis en patient f.eks ikke vi børste tænder? - For mit eget vedkommende nej. Heller ikke mine kolleger, for det er ikke sådan, vi arbejder. Vi bliver jo af og til presset af pårørende, f.eks. til at bade patienter mod deres vilje. Der skal meget til, før vi gør det, fortæller Helle Søndergaard. Igen fremhæver hun det enkelte menneskes ret. - Det er jo deres selvbestemmelse, vi griber ind i. Og en psykiatrisk patient har nogle andre normer end både personalet og de pårørende, og det mener vi skal respekteres, siger Helle Søndergaard. Skal være svært De nuværende regler om magtanvendelse er indeholdt i Serviceloven. Reglerne har kun fungeret i to år. Men lovens bestemmelser siger, at reglerne skal revideres i folketingsåret 2002-2003. Socialministeren bruger således anledningen til at udvide magtanvendelse til, at personalet f.eks. må holde patienten fast i kæben eller i nakken, når tænderne skal børstes. På plejehjemmene skal de have lov at sætte pejlesystemer op og alarmer på dørene, hvilket der er meget delte meninger om indenfor plejehjemsområdet. FOA anfører i sit høringssvar til ministeren, at reglerne fra år 2000 har været en mere kompliceret proces end forudsat, da loven blev vedtaget. "Den korte tid reglerne har virket, har ikke været tilstrækkeligt til, at der alle steder er indført sikre faglige rutiner i arbejdet med magtanvendelse og øvrige indgreb i menneskers selvbestemmelses-ret. Det fremgår tydeligt af Socialministerens egen evaluering af praksis på området, at der er betydelige problemer i en del amter og kommuner med at integrere reglerne på en forsvarlig måde." FOA mener, at det skal være svært at anvende magt over for mennesker, hvis rettigheder er afhængige af, hvordan mennesker omkring dem vurdere deres situation. "Det skal være så svært, at hver eneste situation giver anledning til faglig refleksion over, om den aktuelle situation nu også kun kan klares ved anvendelse af magt." Den vurdering er Helle Søndergaard helt enig i. Fri adgang til dør Om døralarmer og pejlesystemer siger FOA i høringssvaret, at det skal behandles med følsomhed. "Årsagen til at mennesker er dørsøgende er mange, men den afsløres bedst i samværet med den pågældende. Derfor bør der arbejdes med at sikre kvaliteten i samværet for der igennem at finde brugbare alternative pædagogiske virkemidler i stedet for alarm og pejlesystemer." Hvis man opsætter døralarmer skal man sikre, at de beboere, der ikke skal være omfattet af særlige foranstaltninger, kan have fri adgang til at komme ud. Der ud over fremhæver FOA, at en løsning for den ene part kan skabe problemer for den anden part. Hvis alarmer skal fungere kræver det, at der er personale til rådighed, som kan reagere når alarmen lyder. " Hvis det ikke er tilfældet står personalet i det dilemma, at skulle svigte en beboer for at løbe hen til en anden, når alarmen lyder. Hvem skal prioriteres? Og er der risiko for, at der opstår omsorgssvigt ved at personalet må forlade en beboer, der måske er på toiletbesøg ?" I lovforslaget hedder det at, magtanvendelse kan bruges i " en begrænset periode" og hvis" dette må anses for en absolut nødvendighed for at udøve omsorgspligten i hygiejne situationer". Socialpædagogernes Landsforbund (SL) og Dansk Sygeplejeråd (DSR) har udtrykt samme betænkeligheder som FOA. Forslaget var til første behandling i Folketinget den 23. januar. Ved redaktionens deadline kendte vi ikke udfaldet. Men på forhånd bakkede et bredt politisk flertal op om socialministeren. .