Læs op Udskriv $name Jeg bruger mig selv som forbillede Tillid og kendskab til hinanden samt evnen til at kommunikere er nøgleord, for Kosina Savage Allen fra Gambia. Hun har haft en hård start på det danske arbejdsmarked, men hun har fightet og bruger i dag sig selv som forbillede, når hun underviser elever med etnisk baggrund. Af Merete Astrup Kosina Savage Allen er kommet til Danmark med sin barndoms opdragelse fra Gambia. Hun har lært, at hvad de voksne siger og gør er rigtigt. Når man bare er 21 år og lander i Danmark står man uden voksenkultur. - Jeg har mit barndomsliv med hjemmefra og kommer til Danmark, hvor jeg skal til at starte mit voksne liv. Jeg har ingen voksen erfaringer. Jeg kommer med det jeg har lært: at jeg skal sige ja til de voksne, og at chefen altid har ret. Det er 13 år siden, at Kosina kom til Danmark, og hun syntes det var svært. Ikke desto mindre tog hun social- og sundhedshjælperuddannelsen, og senere social- og sundhedsassistent uddannelsen. Mangler styrke Kosina har gode og dårlige erfaringer fra sine arbejdspladser. De dårlige gør naturligvis mest ondt, og det var hårdest i starten. - Jeg kunne have valgt at give op, som nogle gør, når det bliver for svært. Men jeg har valgt at rejse mig og kæmpe videre. Det er vigtigt for andre med etnisk baggrund, at de har nogle at spejle sig i. - Hvad var det dine danske kolleger ikke forstod? - At jeg er som jeg er. De har forventninger om, at der kommer et voksent menneske, men det er man jo ikke, når man kommer så ung og med en helt anden baggrund. Jeg kunne ikke køre med i deres tempo, hvor der ikke var plads til at fortælle mig, hvorfor tingene er som de er. - Jeg fik ikke plads til at komme videre i forståelsen for kulturen på danske arbejdspladser. Vi har ikke så meget styrke, som vores danske kolleger. Vores styrke bygges langsomt op, når vi får plads til at forklare, hvorfor vi gør, som vi gør, siger Kosina Savage Allen. Det værste hun har oplevet på en arbejdsplads var svigtende tillid fra kolleger og ledelse. Kosina Savage Allen tror at mistilliden opstod, netop fordi kommunikationen på arbejdspladsen ikke var god nok. Kollegerne havde klaget over hende til chefen. Misforstået opbakning - Det var den måde jeg arbejdede på, og den måde jeg svarede på. Men det var ikke noget vi havde talt om inden, de klagede, fortæller Kosina. Hun har også prøvet at blive frataget en beboer, fordi vedkommende havde sagt, at han ikke ville have hende. - Ledelsen fratog mig beboeren. Man undersøgte ikke om, det var mig som person, beboeren ikke havde tillid til, eller om det var fordi, jeg er anderledes. Jeg er sikker på, at min leder gjorde det hun fandt rigtigt, da hun fratog mig beboeren, men jeg syntes hun skulle have bakket mig op i stedet for. - Hvordan? - Jeg tror, at hvis lederen havde snakket med beboeren og havde sagt: Kosina er god nok, og hun er lige så dygtig, som de andre kolleger. Du kan have tillid til hende, så ville beboeren have følt sig tryg. Jeg tror nemlig ikke, at det er mig, beboerne ikke vil have. Derfor skulle jeg have haft en chance for at prøve at skabe tilliden og trygheden for den ældre, forklarer Kosina Savage Allen. Brobygning I halvandet år har jeg nu arbejdet på Bispebjerg Hospital i vikarkorpset. Det er hun glad for. Hun er en af dem, der har lært at "slå fra sig", men hun har været nede. Hun kan godt stadig være lidt angst. - Jeg snakker en del med mine danske kolleger om, hvor vigtigt det er, at de og ikke mindst tillidsrepræsentanterne, er med til at bygge bro. Ledelsen har også en vigtig rolle, siger Kosina Savage Allen. Efter hendes mening er det nemlig på arbejdsmarkedet integrationen kan lykkes. - De der ikke kommer ind på arbejdsmarkedet, isolerer sig i deres egen kulturelle baggrund. Det ser vi. Men vi oplever også, at de der har været inde, men som ikke har fået plads og tid til at finde ud af, hvordan arbejdet og arbejdspladsen fungerer. De søger også tilbage til deres egne. De går på bistandshjælp og isolerer sig. Ikke alle er lige stærke, Kosina har efterhånden også mange gode oplevelser på det danske arbejdsmarked, og hun ser indtil videre positivt på det hele. Positiv, og med erfaringerne i bagagen, underviser hun på social- og sundhedsskolen i Brøndby fire timer på hvert hold. Det har hun gjort i tre - fire år. - Jeg bruger mig selv som forbillede, og de ser mig som forbillede. Det er jeg glad for, og jeg er meget glad for, at jeg kan give min viden videre til dem. Kosina Savage er også rigtig glad for FOA´s etniske seminar, som hun deltog i november sidste år. - Jeg har fået så meget med hjem, både fagligt og personligt. Det var dejligt, at møde alle de mange forskellige kolleger, siger hun overbevisende.