Læs op Udskriv $name En uddannelse på godt og ondt "Vi håber, at ministeriet har lyttet til vores kritik," lyder det fra hold 0109202, der blev flyvefærdige som social- og sundhedsassistenter i maj fra Social- og Sundhedsskolen i København. Eleverne efterlyser bedre tilbagemelding på det megen gruppearbejde og en bedre fordeling af eksaminer, der hobede sig op til sidst. Af Hanne Bros Borgmester Per Bregengaard kommer cyklende i sindigt tempo ind i skolegården til Social- og Sundhedsskolen på Nørrebro og parkerer sin velholdte men ikke prangende sorte "Tallov" cykel under halvtaget. Københavns uddannelsesborgmester fra Enhedslisten skal som sædvanlig holde en lykønskningstale til et afgående hold social- og sundhedsassistenter, inden der er kransekage og et glas vin til de fremmødte og deres familier. I dag gælder det "futterne" - en af de fire klasser, der har været prøvekaniner for den nye måde at uddanne social- og sundhedsassistenter på over 20 måneder. Futterne er en herlig forkortelse for Forsøgs Uddannelses Teamet. "Det har været lærerigt, og vi synes da, at vi selv har været med til at påvirke uddannelsen på en positiv måde," fortæller Pia Kragh, der er begyndt på sit nye job som førsteassistent på Bispebjerghjemmet, når dette blad udkommer. 11 ud af klassens 16 elever går direkte ud i job, og forsøgsholdet kan prale af generelt højere karakterer end gennemsnittet på skolen. Thea Villumsen kom til at græde, da hun i onsdags scorede et 9-tal for sin afsluttende projektrapport om ældre og genoptræning. Som den eneste fra klassen valgte hun at gå alene til eksamen: "Jeg var træt af gruppearbejde. Nu ville jeg prøve at lave noget selv," siger hun bestemt. Hun er lige så overbevist om, at hun vil bruge dagens afgangsbevis som springbræt for at læse videre til sygeplejerske senere. "Vi er fire fra vores hold, der vil læse videre til sygeplejerske," kan hun fortælle. Kritiske og selvstændige Fremtiden vil vise, om flertallet af elevernes ønsker om at læse videre senere, til blandt andet sygeplejerske eller voksenunderviser, også bliver til virkelighed. I hvert fald er det meningen med den nye ordning, at uddannelsen bliver ligestillet med andre ungdomsuddannelser, så det er nemmere at søge videre i sundhedsområdet end tidligere. Men selv på en festdag som denne, skal der være tid til kritik: "Det har været frustrerende kun at vide 14 dage frem, hvad der skulle ske her på uddannelsen," fortsætter Pia Kragh og flere andre i munden på hinanden. Holdet er kørt gennem uddannelsen som forsøg, før loven om den nye og udvidede uddannelse til social- og sundhedsassistent trådte i kraft - så det er ikke altid lige sjovt at være "forsøgskanin". Men der er ikke tvivl om, at eleverne er blevet kritiske og selvstændige af skoleopholdet. En overvejende del af afgangsholdet synes, at det var frustrerende at lave så meget gruppearbejde med cases, som man ikke fik nogen tilbagemelding på fra lærerne. "Først efter et år, fandt vi ud af, hvad vi skulle gå mere i dybden med indenfor de fem hovedområder," lyder det fra flere af eleverne, mens der bliver spist fælles morgenmad og uddelt blomster og kys til lærerne, inden den mere højtidelige overrækkelse af eksamensbeviser, der skal foregå ovre i kantinen i Stevnsgade. "Futterne" håber derfor, at de folk fra undervisningsministeriet, der var ude at høre, hvordan skoleforløbet gik, har forstået, at eleverne altså ikke har noget imod klasseundervisning eller at få opgave-kritik af lærerne. Blandede oplevelser Eleverne har tydeligvis oplevet uddannelsen meget forskelligt, også på praktikstederne. Mange roser Hvidovre Hospital, mens andre praktikvejledere får hug for at være uforberedte eller uvidende om den nye ordning. Margrethe Juncker, der var i praktik fire forskellige steder, efterlyser tid nok til at gå i dybden med de individuelle læringsaftaler. Hun oplevede flere gange, at møder med praktikvejlederen blev udskudt, fordi der ikke var tid. "Vi arbejdede jo altså 37 timer om ugen, når vi var praktik, og så har jeg det altså ikke særligt godt med at føle mig som gratis arbejdskraft i måske 70 procent af tiden," siger hun med henvisning til, at det ville have været dejligt at kunne få voksen elevløn under uddannelsen. Margrethe Juncker var absolut ikke den eneste, der arbejdede i vikarbureau under uddannelsen for at få økonomien til at hænge sammen. Øget behov for voksen elevløn Selv om uddannelsesborgmesteren beklager det, er der nu ikke udsigt til voksen elevløn til assistent-linjen. Elever over 25 år, der uddanner sig til social- og sundhedsassistenter, vil også fremover opleve at gå sammen med elever på hjælperuddannelsen, der får væsentlig mere udbetalt om måneden end dem. Københavns kommune afsatte sidste år 10 millioner til elevløn til voksne over 25 år, der tager hjælperuddannelsen. Denne sommers forhandlinger om næste års budget viser allerede nu, at der er behov for en fordobling til 20 millioner kroner, hvis kommunen skal kunne klare den forventede efterspørgsel alene på optaget til uddannelsen som social- og sundhedshjælper. "Vi har foreløbig valgt at satse på hjælperne," siger Per Bregengaard, der allerede nu har rynker i panden ved tanken om det forestående politiske slagsmål om at skaffe midler nok til at fastholde tilbuddet om voksen elevløn til dem, der vil tage uddannelsen til social- og sundhedshjælper i Københavns Kommune.