Læs op Udskriv $name Jaget vildt Historien om plejehjemmet Slottet i De Gamles By rejser spørgsmålet, eller bør i alt fald gøre det om, etiske og faglige grænser for pårørendes indflydelse på personalets pleje. Grupper af offentlige ansatte er nærmest jaget vildt for pårørende og i medierne. Ifølge lovgivningen har den pårørende nemlig ret, og personalet kan intet stille op. Af Merete Astrup Ifølge lov om pårørende råd og pårørendes indflydelse, har den pårørende ret til at klage over plejen og klage over personalet. Pårørende har ret til indflydelse på plejen og omsorgen, og kan forlange ændringer i plejeplanerne i det omfang, det er til gavn for plejehjemsbeboeren. En pårørende har ret til at opholde sig på plejehjemmet, for beboeren bor i egen bolig. Og sådan skal det være. Perspektivet i loven er, at pårørende og personale i fællesskab skaber de bedste betingelser for plejehjemsbeboerne. Hvis det skal blive en succes kræver det gensidig tillid, og sådan er det også i langt de fleste tilfælde. På Slottet fungerer samarbejdet mellem personalet og de pårørende upåklageligt i langt over 90 % af tilfældene. Så er der tilfælde, hvor der ind imellem skal justeres, og det sker i fordragelighed. Når tilliden knækker Når tilliden og samarbejdet så brister i de sidste få tilfælde opstår krisen. For hvem afgør, hvad der er til gavn for beboeren på plejehjemmet? Hvor trækkes grænsen for, hvad der er en hjælp til beboeren, og hvad der er en belastning for beboeren? Skal en beboer tvinges til at skrælle kartofler, for at opfylde kravet om at deltage i daglige aktiviteter, fordi en pårørende synes det? Og hvor kan personalet klage henne, når de føler sig trådt på, eller er blevet sat under en mistanke, som viser sig at være grundløs? Disse og mange andre spørgsmål rejser sig i kølvandet på den konkrete sag på plejehjemmet Slottet, hvor en pårørende Lise Kristensen i næsten to år har bestemt, hvad der har været bedst for hendes ven Henning Christensen, på godt og ondt. En indflydelse som kulminerede med hendes hemmelige videoovervågning af personalet inde i mandens lejlighed, og en klage over, at hendes ven blev udsat for omsorgssvigt. En anklage der blandt andet blev omsat til en overskrift i dagbladet B.T: "Aktiv dødshjælp på Slottet". I øvrigt totalt udokumenteret. Anklagen på omsorgssvigt er ifølge den uvildige undersøgelse grundløs. Men overskifterne fra blandt andet B.T. har printet sig på mange nethinder ikke mindst hos de anklagede, men i undersøgelsen frikendte medarbejdere. De har ingen steder at klage. Faglighed og job De ansatte, der har passet og plejet manden igennem næsten to år, har jævnligt måtte se magtesløs til at Lise Kristensen har haft ret til at ændre på de plejeplaner, som medarbejderne har lagt, og som var blevet godkendt af Lise Kristensen, den sygeplejefaglige ledelse og Sundhedsforvaltningen. Medarbejderne, der har udført plejen har således haft en underbygget opfattelse af, at deres faglighed og deres vurderinger har været okay. - Tror du, man bliver frustreret, når Lise Kristensen med korte mellemrum får ret i, at vores planer ikke dur og skal ændres, spørger Heidi Groth, social- og sundhedsassistent, og kontakt person til Lise Kristensen. Men sådan er det, den pårørende har ret. Det er også sådan, at der i den konkrete sag ikke er skelnet i mellem rimelige og urimelige klager, i hvert fald ikke efter personalets opfattelse. - Er det for eksempel en rimelig klage, at en ske ligger på bordet og ikke i køkkenet? Og er det rimeligt, når en pårørende forlanger at overvære en påklædning, at vi så skal smide alt, hvad vi har i hænderne, alt efter hvornår den pårørende er til stede? Heidi Groth spørger og svarer selv: - Det er det åbenbart, og i medierne bliver det udlagt som om, at vores beboere ligger i nattøj eller halv påklædt, fordi vi ikke tager os af dem, vi driver oven i købet omsorgssvigt. Og det må medierne gerne skrive. De behøver ikke spørge ind til noget, hvis de ikke har lyst, kommer det sarkastisk fra den prøvede social- og sundhedsassistent. Samarbejde eller kontrol Heidi Groth understreger, at hun og hendes kolleger intet har imod, at pårørende inddrages i tilrettelæggelse og udførelse af plejen. De har intet imod, at de pårørende kommer og deltager i både aktiviteter og pleje. - Tværtimod, jo oftere de pårørende kommer, jo bedre og tættere forhold får vi til dem. Men er det rimeligt, at vi skal overvåges i hver en handling, vi foretager os, af en pårørende? Ja, det er det ifølge de nuværende regler, men det kalder vi misbrug, siger Heidi Groth. Uanset om chikanerierne stopper eller ej, eller om tilliden bliver genoprettet skal personalet bare arbejde videre. - Og lykkes det ikke, er det os den er gal med, vær sikker på, det siger Heidi Groth, og henviser til en udsendelse i TV- Lorry, hvor en anden pårørende Helge, som har kørt parløb med Lise Kristensen beretter, at intet er blevet bedre på Slottet efter den kritiske undersøgelse. Udsendelsen blev bragt under 14 dage efter, at undersøgelsen var offentliggjort. Det blev, der ikke stillet spørgsmål til i udsendelsen.