Læs op Udskriv $name Personalets højeste ønske er arbejdsro Efter at have sovet på rapporten om dem selv og deres pleje af beboerne, er personalet på plejehjemmet Slottet klar til at smøge ærmerne op. Hvis de altså får fred til det. - Vi tager rapporten til os, og vi vil bruge den som et værktøj til at komme videre, siger tillidsrepræsentanten. Af Merete Astrup Knap fem måneders turbulens med medietække og offentlig mistænkeliggørelse har tæret på energien ikke bare på plejehjemmets afdeling S 2, men på hele plejehjemmet. - Nu glæder vi os til at få arbejdsro og komme videre med nogle af de ting, vi var i gang med inden hele dette postyr blev en del af vores hverdag, siger social- og sundhedsassistent og tillidsrepræsentant, Susanne Johansen. Efter at have fået muligheden for at læse de to uvildige rapporter, nikker hun genkendende til dele af kritikken. - Det er rigtigt, at vi ikke har et tydeligt fælles værdigrundlag. Men vi er i gang med at lave det. Plejehjemmet blev selvstændigt for knap to år siden, og vi skulle starte helt fra bunden med vores værdisæt. Vi skulle også have været i gang med BUM modellen i januar i år. Men så startede alt det her. Vi glæder os meget til at bruge BUM modellen, for igennem den får vi synliggjort vores arbejde, siger Susanne Johansen. Frikendt Først og fremmest er hun meget glad for at rapporten frikendte personalet for omsorgssvigt, som var udgangspunktet for hele sagen. - Det betyder meget for os. Det er en alvorlig anklage at få på sig, både for os personligt og for plejehjemmets image. - De andre kritikker kan vi gøre noget ved. I ledelsen og personalegrupperne er vi enige om, at vi kan og vil bruge kritikken som gode værktøjer. Og er der noget hele denne affære har gjort ved os, så er det et styrket sammenhold. Personalet indbyrdes, men også mellem ledelse og personale. - Hvilke kritikker kan i bruge? - Som jeg har nævnt kan vi kigge på den overordnet kritik af den manglende helhed. Vi er konkret blevet kritiseret på vores holdninger. Det handler om, at vi er for dominerende i beboernes dagligstue f. eks. Det er rigtigt, det kan vi godt se nu. Rapporten gør ligeledes opmærksom på, at vi skal overveje vores påklædning. - Hvordan det ? - Vi går i vores eget tøj, så opmærksomheden er rettet imod den unge påklædning med bare maver. Det må vi gøre noget ved. Men vi har jo mange unge i personalegruppen. - Rapporten nævner også, at I har for mange uuddannede blandt personalet, kan I gøre noget ved det? - Vi vil forsøge at være meget mere opmærksomme på, hvilke personer vi tager ind. Vi har nok været for lidt bevidste om personalesammensætningen. Men rekruttering af personale, hvad enten det er til fast personale eller afløsere, er jo svært at tilrettelægge optimalt. Kvalificeret ansøgere står jo ikke ligefrem i kø. Det er ikke kun et problem for Slottet, siger Susanne Johansen. Øjenåbner I det hele taget har Susanne og hendes kolleger det lidt sådan med rapporterne, at noget af kritikken om manglende helhed, og med for lidt kartoffelskrælning og borddækning, vil det jyske revisionsselskab kunne finde på, om ikke på alle københavnske plejehjem så på en del. - Det er ikke en undskyldning, det er bare lidt surt at blive hængt ud i pressen, som om, at vi er helt særlig frygtelige på de områder. - Men vi har faktisk svage gamle, som måske godt kunne deltage. Men de siger til at os, at de har skrællet kartofler i 80 år, nu gider de ikke mere. Flere af vores demente kan slet ikke deltage med mindre, vi afsætter en hel medarbejder i halvanden time pr. beboer, forklarer Susanne Johansen. På et plejehjem som Slottet er der faktisk en del beboere, der skal "mandsopdækkes". - Vi har en del beboere, der stikker af. Så sent som i dag måtte vi have to medarbejdere ud og finde en beboer, der var taget på udflugt på Nørre Allé. Så er der én medarbejder tilbage på afdelingen. Mange af vores beboere, hvad enten de er demente eller yngre psykiatriske beboere, har svært ved at holde fast i en opgave, så det er os, der skal holde dem fast, siger Susanne. Det er her spørgsmålet om, normeringerne kommer ind, selvom både rapporterne viger udenom det spørgsmål, og sundhedsborgmesteren direkte har sagt, at der ikke bliver flere personaleressourcer. - Vi vil meget gerne blive bedre til at inddrage beboerne. Vi vil også gerne imødekomme den kritik rapporten har fået fra de interviewede pårørende, som synes de er for lidt inddraget. Vi oplever jo os selv som åbne, men det gør de pårørende i undersøgelsen ikke, og det må vi tage til os, lyder det fra tillidsrepræsentanten. - Har rapporten måske været en øjenåbner netop i selvopfattelsen? - Ja, det kan man godt sige. Det har i hvert fald været interessant at få nogle andre øjne på, hvordan vi gebærder os. Kommunalt tilsyn På Slottet spekulerer Susanne og hendes kolleger over, hvordan sagen kunne komme så vidt. Plejehjemmet havde kommunalt tilsyn i august 2002, og på det tidspunkt var der ingen usædvanlige anmærkninger. Sagen med den pårørende Lise Kristensen startede i august 2002, men først i december da videokameraet blev sat op, kom der fokus på, og siden har sagen udviklet sig og er nu endt øverst i systemet. Det synes Susanne Johansen og Heidi Groth egentlig er lidt grotesk. Set i bakspejlet er Heidi Groth, som er kontaktperson til Lise Kristensen ikke helt overrasket. - Både og, siger hun. Hun fortsætter: - Jeg synes, vi har været imødekommende overfor Lise Kristensen, vi har holdt møder med hende og lavet aftaler. Ser jeg på indholdet og seriøsiteten i nogle af hendes klager er jeg ikke overrasket over, at det ville blive ved. Men at sagen er endt helt deroppe, hvor den er nu, det det overrasker mig. Men på et tidspunkt gik der jo politik i sagen. Hun tror, at Sundhedsforvaltningen har haft svært ved i bund dog grund at, finde ud af hvad det hele handler om. - Det synes vi, her på stedet stadig er svært at finde ud. Vi forstår jo ikke, at Lise Kristensen har sat alt dette i værk, og nu synes hun, at Henning Christensen skal blive boende. Hun fik jo tilbuddet om at flytte ham, men takkede nej, med henvisning til, at han har det godt her. (Det var inden den uvildige undersøgelse var sat i gang. red.) - Og det er jo dejligt, men desværre har hun nået at forringe vores arbejdsmiljø. Hvis vi skal videre, og det skal vi, så kræver det at den gensidige tillid oprettes. Det betyder, at Lise Kristensen og hendes støtter også viser tillid. Tillid til det personale der nu skal passe hendes ven. Den tillid indebærer efter Heidi Groths og Susanne Johansens mening også, at de pårørende indtil videre stopper deres kritik i medierne.