Læs op Udskriv $name Mad, alkohol eller kokain - hjernen er ligeglad - i hvert fald en del af den Hjernen er en kompliceret størrelse. Hvad der er godt for en del af den er dårlig for den anden. Rusmidler optages lige så godt som mad, i den af hjernen der vil ro og velvære. Rusen skader andre steder i hjernen, så misbrugere bliver psykisk ustabile og syge. - Misbrugeren er ikke en platugle, siger afdelingslæge Henrik Rindom. Af Merete Astrup Hvad får en familiefar til at droppe familie, hus og hjem og til fordel for alkohol eller morfin? Er han et skvat, der ikke kan tage sig sammen, eller ligger forklaringen på den sociale deroute et andet sted. Han er hverken et skvat eller en platugle. Rusmidler har samme indvirkning på tilfredsheden og mætheden som mad. Hjernens spisecenter er nemlig ligeglad, hvad den får, for at finde ro og velvære. Sådan forklares trangen til rusmidler. Lidt forenklet fremstillet måske, men Henrik Rindom, afdelingslæge på psykiatrisk afdeling på Hvidovre Hospital, kan fortælle meget mere præcist og korrekt om, hvad det er, der sker med hjernen, når man indtager rusmidler. Det foregår i hjernes spisecenter. Sure arbejdsdage Han kan også fortælle noget om, hvorfor et menneske tager rusmidler, selvom derouten er i gang, og misbrugeren egentligt gerne vil ud. Såvel som han har en forklaring på, hvorfor en misbruger "falder tilbage", når han nu var kommet op at stå, med hjælp fra sundhedspersonalet, socialrådgivere og mange flere. En alkoholiker falder ikke tilbage, fordi han er en platugle eller for at genere det personale, der hjælper ham. - Der findes en række personer, der ikke kan holde misbrugere ud. De synes, de er nogle platugler. Holdningen er: "Nu har jeg gjort det og det, og betalt hans husleje og sørget for ham, og så begynder han bare at drikke igen - hvad bilder han sig ind". Så bliver man jo træt af misbrugere. Derfor kommer en misbruger til at fylde alt for meget i arbejdsdagen. En enkelt misbruger på en medicinsk afdeling kan jo fylde for fire patienter, og det gør arbejdsdagen sur. For at lette arbejdsdagen for os selv, er det vigtigt, at vi ved, hvad det er, der sker i hjernen, når vi indtager rusmidler, for så ved vi også, at en misbruger ikke er en platugle, siger Henrik Rindom. Den døde pilot Rusmidlerne påvirker det sted i hjernen, der styrer vores mad afhængighed. Sult er to ting. Den ene er den fysiske trang til mad, den anden er den psykiske trang. Henrik Rindom forklarer: - Den fysiske sult giver noget ubehag, men du kan leve længe med den fysiske sult. Men den psykiske trang til, at vi vil have noget at spise, kan vi ikke leve længe med. Vi kender godt den med, at vi en halv time før frokostpausen begynder at tænke på, hvad den lune ret i kantinen er eller, hvad der ligger i madpakken. Det er ikke den fysiske sult, det er den psykiske trang til mad, der melder sig. Får vi ikke noget at spise i den situation, bliver vi desperate. Vi kan blive så desperate, at det er lige meget hvad, vi får at spise. Afdelingslægen henviser til den flyulykke, der skete for nogle år siden, hvor de overlevende begyndte at spise den døde pilot. - Det var ikke det fysiske behov. De mennesker havde både muskelmasse og fedtdepoter nok, til at leve i lang tid. Men der sker det i hjernen, når vi får noget at spise, at vi falder til ro, vi bliver tilfredse. Derfor skynder vi os at afslutte mødet, så vi kan få frokost, inden vi bliver desperate. Rusmidlerne virker på samme måde, de giver denne ro og velvære. Når spisecentret først er tilfredsstillet, er det ligeglad med om, det er af alkohol, kokain eller mad. Rygere kender også trangen til ro og velvære: "Jeg sætter med lige ned og slapper af og ryger en smøg". Tilstanden af ro og velvære er vidunderlig, og derfor tilsidesætter en misbruger alt andet. Job, familie, bolig. Alt fornuftigt bliver tilsidesat, og det er et problem, siger Henrik Rindom. - Medarbejderne, der har med misbrugere at gøre. skal tænke på denne sultmekanisme, mener lægen, der i årevis har arbejdet med rusmidler i praksis og teoretisk. Modsat rettet lov Man diskuterer inden for psykiatrien om misbruget eller sygdommen kom først. - Mange psykiske syge mennesker tager rusmidler, hvorfor? - De ting der sker i hjernen, fylder så meget, at der er lovgivet om det. Vi har to lovgivninger. En om rusmidler, det må vi ikke. En anden lovgivning om neuroleptika, det må vi godt. Neuroleptika, som påvirker det samme sted i hjernen som mad og rusmidler, sløver, mens rusmidler aktiverer. Patienter gider ikke være sløve, derfor modvirker de med rusmidler. Henrik Rindom fortæller, at patienter ikke vil behandles med Neuroleptika. - Patienter finder sig ellers i næsten alle vores behandlinger. Vi kan give strålebehandling, vi kan behandle med giftceller, så patienter taber håret. Men Neuroleptika vil de ikke have. - Ville det ikke bare være helt fint med rusmidler som behandling i psykiatrien? - Så enkelt er det ikke. Rusmidlerne påvirker også andre dele af hjernen end den, der har noget med spisning at gøre. Der sker nogle påvirkninger, som gør folk bliver psykisk syge, eller mere psykisk syge, forklarer Henrik Rindom.