Læs op Udskriv $name Plejehjemssagaen fra Søllerød Som landets første kommune udliciterede Søllerød i 1999 et plejehjem. Under stor opstandelse. Godt tre år senere plantede det nordsjællandske smørhul sig atter i orkanens øje, da borgmester Erik Fabrin (V) smed privatvirksomheden Care Partner på porten. Og her ender historien om Frydenholm ikke. Kampen om bedre pleje for pengene fortsætter. Af Merete Astrup Der var engang et plejehjem. Frydenholm hed det. Kommunen drev det, og det gør den også i dag. Men i mellemtiden skulle det gamle hjem med beboere og ansatte så grueligt meget igennem. Kongen i kommunen syntes nemlig, at det var overordentlig interessant, hvis andre end kommunen selv kunne udføre kommunale opgaver. Og derfor befalede han en dag, at kerneopgaven ældrepleje skulle sendes i udbud. Fire firmaer foruden kommunens egen stab af plejepersonale fik lov at byde på driften af Frydenholm. Til fire af de fem tilbud sagde kongen: Duer ikke, væk! Også selv om prisen fra kommunens egne medarbejdere slet ikke var højere end prisen fra det firma, som kongen skænkede opgaven. Firmaet hed ISS, og året var 1999. Den liberale konge var stolt og troede, at nu var alt i sin skønneste orden. Men godt tre år senere måtte han træde frem for folket og meddele, at det højt betroede private firma alligevel ikke kunne passe Frydenholm ligeså godt som kommunen selv. Helte og skurke "Det ser ud til, at det er en kernekommunal opgave, og at vi må bruge al vores talent, energi og kræfter på hele tiden at udvikle, forbedre og effektivisere den service, for når det kommer til stykket, er vi de eneste, der kan løse opgaven," beklagede kommunekongen Erik Fabrin (V) sig i Københavns Radio. Det offentlige havde vundet over det private. Og en af kongens argeste modstandere, formanden for Forbundet af Offentligt Ansatte (FOA), var ikke sen til at glæde sig: "Servicegiganten har ikke kunne tjene penge på det område. Og det bekræfter blot, hvad vi har sagt i mange år: Hvis der skal være kvalitet i ydelserne overfor de ældre, så løses opgaven bedst og billigst i offentligt regi," lod Dennis Kristensen vide i en pressemeddelelse kort efter. De gode lo og de onde græd. Eller også var det omvendt. For modsat rigtige eventyr er rollefordelingen svær at finde ud af i tilfældet Frydenholm. Plejehjemspersonalet, der skiftede fra kommunal til privat arbejdsgiver, har oplevet både fordele og ulemper ved Søllerøds flirt med ISS. Tilfredshed trods lønrod Tillidsrepræsentanten på Frydenholm, Ib Baastrup, følte sig i sin tid som offer for et ideologisk korstog, da kongen valgte ISS frem for plejepersonalets ligeså billige tilbud. Men i januar 2003 sagde han til FOA-bladet: "Det er gået langt ud over min forventning. Der var en del nervøsitet i begyndelsen. Men ISS har levet op til den kontrakt, de har indgået med kommunen, og det har givet tilfredshed hele vejen rundt. Stort set." Den detaljerede kontrakt, der også indebar bøder for overtrædelse af aftalen, har bundet ISS på hænder og fødder. Og det har sikret et kvalitetsløft af plejen, mener han. Et mørkt kapitel i historien har dog været udbetalingen af løn, som den private aktør ikke havde styr på. To medarbejdere rejste på den baggrund. Leder af Frydenholm, Lilian Jørgensen, var også skeptisk, men mener at personalet og den private aktør gensidigt har lært noget af hinanden. "ISS lagde meget hurtigt op til, at de ville lære noget om dét, vi kan, nemlig vores kernekompetence, som er ældrepleje," siger hun til FOA-bladet og fremhæver, at ISS til gengæld har lært sine ansatte at drive forretning: "Når man får nye brugere i det offentlige, begynder man ofte med at tænke: 'Hvordan skal vi nu klare det?' Det gør man ikke i det private. Dér er en ny bruger lig med en ny kunde. Og hver ny kunde er en udvidelse af forretningsgrundlaget." F.eks. udvidede Frydenholms kantine under ISS sin madproduktion til også at omfatte kommunens socialforvaltning, og det fik kantinens budget til at hænge sammen. Ingen forskel for beboerne Frydenholms beboere mærker tilsyneladende ikke den store forskel på, at styringen af deres hjem har skiftet først fra kommunen til ISS og siden fra ISS til Care Partner, som rengøringsgiganten skilte ud fra moderfirmaet i november sidste år. En undersøgelse fra marts 2001, hvor ISS havde huseret i knap halvandet år, viste, at 78 procent af de ældre var tilfredse med Frydenholm. Men det var de i forvejen, fortalte de, da Jyllands-Posten var på besøg. Og Søllerøds øvrige plejehjem som drives kommunalt havde en ligeså høj tilfredshedsprocent. Birolleindehaverne i kong Fabrins udliciteringseventyr, personalet og de ældre, ved altså ikke helt, hvem de skal holde med. Og det gør hovedrolleindehaveren tilsyneladende heller ikke. Nu vil Erik Fabrin have plejehjemsdriften tilbage under kommunale vinger, men han holder stadig meget af den private måde at drive virksomhed på. Konger opgiver ikke sådan bare lige deres kongstanker. Et skridt tilbage og to frem "Frydenholm skal ikke tilbage til traditionel kommunal styring, hvor selv farven på toiletpapir skal gennem utallige og langsommelige behandlinger," siger han til Berlingske Tidende. Fabrin agter i stedet at blande det kommunale og det private i dét, han kalder 'Kommunal firmatisering'. Konkret betyder det, at Frydenholm og kommunens to andre plejehjem skal have egen ledelse og egen økonomi og styre sig selv. En kontrakt mellem de selvstyrende enheder og kommunen skal sikre kvaliteten - ligesom aftalen med ISS og siden Care Partner. Samme planer har Fabrin i øvrigt med Søllerøds skole- og institutionsdistrikter. "Med indbygget bonus og bodssystem vil kontrakten animere ledere og ansatte til selv at levere den ønskede kvalitet. Jeg er sikker på, at vi vil opnå en højere grad af jobtilfredshed og tilfredshed blandt beboerne og deres pårørende," forklarer han. På den måde håber kongen, at han kan blive siddende på tronen som foregangsmand - ligesom da han for godt tre år siden var den første til at sende et plejehjem på rejse i udliciteringsland. Endnu ved ingen, hvor eventyret om Frydenholm ender...