Læs op Udskriv $name Tak for kaffe! af formand Palle Nielsen Offentligt ansatte og lavtlønnede sakker agterud, når det gælder firmakaffe og andre firmagoder. Men endnu værre: Det sakker også bagud, når det gælder mere fleksible arbejdstider og friheder, der giver bedre sammenhæng mellem arbejdsliv, fritidsliv og familieliv. Det konkluderer en undersøgelse "Frihed i Arbejdslivet", som LO står bag. Frihed på jobbet. Undersøgelsen konkluderer, at offentligt ansatte og lavtlønnede, altså vore medlemsgrupper, har ringest adgang til fleksible arbejdstider, privat mobilsnak i arbejdstiden og andre friheder, der kan gøre det nemmere, at få arbejdsliv og familieliv til at hænge sammen. Jeg har drøftet arbejdstid med mange arbejdsgivere det sidste halve år. Jeg har ikke undladt, at gøre opmærksom på, at det er på tide, at sammenhængen mellem arbejdsliv, fritidsliv og familieliv bliver sat på dagsordenen på arbejdspladserne. De nye arbejdstidsaftaler ligger netop op til, at tilrettelæggelse af arbejdstid bør ses i en større sammenhæng, da arbejdstid også har betydning i forhold til opgaveløsningen, organiseringen, arbejdsmiljøet og muligheden for, at fastholde og rekruttere personale mv. I rammeaftale om decentrale arbejdstidsaftaler fra 1999 hedder det - "Hensigten er at fremme større fleksibilitet. En fleksibilitet, som tilgodeser hensynet til arbejdspladsen, personalet, arbejdsmiljøet, og som sikrer sammenhæng mellem arbejdsliv og familieliv. Aftalerne bygger på, at der indgås lokale aftaler med udgangspunkt i lokale forhold. Jeg må desværre konstatere, at det er utroligt småt med mærkbare resultater. Jeg godtager ikke begrundelser for manglende resultater med, at det er svært at skabe fleksibilitet, når medarbejderne arbejder med mennesker. Den holder ikke! Jeg kan kun støtte formanden for Amtsrådsforeningens forhandlingsudvalg, Venstre-amtsborgmester I Vestsjællands amt, Hans Jørgen Holms holdning. Han kalder det et "must" at give medarbejderne fleksibilitet og indflydelse på egen arbejdstid for at tiltrække medarbejdere i de kommende år med flere ældre og færre unge. Og så til den gratis kaffe og andre frynsegoder: De kvindelige privatansatte akademikere har flest frynsegoder, mens de kvindelige LO-funktionærer i amter og kommuner, altså vore grupper, har færrest, viser LO undersøgelsen. Det kommer såmænd ikke bag på mig. Vi ved jo alle, at det ikke er social- og sundhedshjælperen der løber med kommunale frynsegoder som gratis kaffe eller tilskud til kantinen, hvis den da overhovedet findes. Det gælder hverken i hverdagen eller til festlige lejligheder, eller til jul. Skifter man job fra det private til den offentlige sektor, så er chancen for frynse- og personalegoder syv gange mindre fremgår det af rapporten. Det er kun når det gælder mulighed for motion, fitness og rådgivning fra fysioterapeut, at udbuddet er størst til de offentligt ansatte. Nu går jeg ikke ind for, at fryns skal erstatte løn. Det er vore medlemsgrupper alt for lavt lønnede til. Jeg tror at mange ville være tilfredse med, hvis de fik en ordentlig løn og en lønudvikling, der matcher lønudviklingen for andre grupper. Men lidt fryns og goder kan være med til at forsøde et hårdt og stresset arbejdsliv. Det er jo også en måde at påskønne medarbejdernes indsats på. Det er vel også i orden, at en arbejdsplads skilter med små goder når de skal ud og rekruttere personale. Det er jo ikke ligefrem løn der er det store lokkemiddel i dag. Mit budskab til arbejdsgiverne skal være: "Lidt fryns skader ikke - og se så at få sat "frihed i jobbet" på dagsordenen og få lavet nogle lokalaftaler. Så bliver det lidt sjovere for alle at gå på arbejde.