$name

Kompetente mennesker

- Hjemme hos Claus og besøg i Bakkehuset  og Drosselhuset 
 

Af Merete Astrup
 
Claus Nissen, bor i et af Hedelunds tre bofællesskaber. Han deler hus med tre andre herrer, og Claus inviterer indenfor.

Han har ryddet op, fortæller han med et lumsk smil, og der ser da også pænt ud i hans værelse, hvor en pc´er tager en del af pladsen, og et akvarium tager lidt plads også.

Claus har eget toilet og bad, og så deler han opholdsstuen og køkkenet sammen med de tre medbeboere. 

- Det fungerer fint. Vi har det godt sammen, siger Claus
Det bekræfter Helle Clemmesen, der er kontaktperson i huset.

Hun forklarer, at det meningen på længere sigt, at der skal oprettes flere bofællesskaber.
I bofællesskaberne lever beboeren stort set deres eget selvstændige liv.

- Min rolle her i huset er at være der, når de har brug for mig, ellers klarer de sig selv.
Claus Nissen har boet på Hedelund i fire år, og det har intet mindre end reddet hans liv.

- Før jeg kom hertil kunne jeg ikke styre mit liv. Det hele rodede, og jeg foretog mig ikke noget. Her har jeg fået hjælp til at lære at styre mit eget liv, og gøre det bedre, det har simpelthen redet mit liv, siger Claus overbevisende og slår ud med armene.

I dag har Claus fast arbejde som servicemedarbejder på Hedelund, og han er aktiv fodboldspiller. 
  
Bakkehuset
Mette Sørensen, er husleder i Bakkehuset. Beboerne her er mennesker med misbrug i større og mindre omfang, og nogle med blandingsmisbrug.

Beboerne deler en stor opholdsstue med TV og to mindre stuer. Det store køkken er rammen om fælles spisning.
 
- Vi har en turnus med madlavning. Er man forhindret på sin maddag skal man melde afbud, fortæller Mette Sørensen og viser turnuslisten.

Mette Sørensen forklarer, at omfanget af deltagelse kan være fra at hælde pasta i en gryde, til noget større. Det afhænger af, hvordan beboeren har det den dag. Bare de er med.

- Vores opgave er ikke at afvænne beboerne, men at skabe grobund for den tillid  som udgør fundamentet for at skabe mulighed for ro i deres kaotiske liv. Her hos os har de et frirum, hvor de ikke bliver stresset. De går ud i byen tager deres stoffer, og de kommer hjem. Men de tager ingen stoffer her.

De ved, at hvis vi finder stoffer på deres værelser skal vi melde det politiet, siger Mette Sørensen.
I øvrigt har Hedelund lavet partnerskab med nærpolitiet i Greve.

I Bakkehuset stilles andre krav til beboerne. Nogle beboere har opnået den ro i deres liv, som er forudsætningen for at gennemføre kurser ude i byen eller på Hedelund, deltage i sportsaktiviteter såsom fodbold og lign.

Denne eftermiddag hvor vi er på besøg hænger en enkelt beboer ud foran TV.
Døren er slået op, udenfor skinner sensommersolen. Markiserne er slået ud, og havemøblerne og parasollerne står stadig fremme på den store terrasse.
 
Drosselhuset
Helle Clemmesen er social- og sundhedsassistent i Drosselhuset, som er et udslusningshus.
Beboeren flytter til Drosselhuset, når de føler sig klar til at komme videre.

Men vi har ingen dato får hvornår de skal flytte ud.

Opholdets varighed planlægges i samarbejde med beboeren og de kort- og langsigtede planer beskrives i beboerens handleplan.

I Drosselhuset stilles på denne baggrund krav til beboerne. Vi har bl.a. forventninger til at de selv laver mad og vasker op.
Vores opgave som personale her i huset er at træde til og træde tilbage, fortæl
ler Helle Clemmesen.
   
Faktaboks:
Det socialpsykiatriske bocenter Hedelund, der et tilbud efter servicelovens §92 for mennesker med psykiske lidelser, der på grund af følgevirkningerne heraf ikke er i stand til at klare sig i mindre støtte - og omsorgsordninger.

Hedelund er en lav betonbebyggelse beliggende i grønne omgivelser i Hundige (Greve Kommune)
Blev opført for 28 siden.

Bocentret består af 11 selvstændige boenheder og fem bofællesskaber med i alt 170 beboere.
Alle huse har et rums boliger, meget få med eget bad og toilet. Alle huse har fælles køkken, opholds- og spisestue.

Husene fungerer som selvstændige boenheder med eget budget til løn og drift.
Personalegruppen består af 185 ansatte, hovedsagelig med sundheds- og eller socialfaglig baggrund.