$name

Frivillige er ikke en trussel
men en ekstra ressource

 

"Vi kan også komme derhen, hvor vi må se på, om frivillige kan hjælpe i visse tilfælde. Netop det med at nøde ældre til at spise er en god opgave."
Det er den umiddelbare reaktion fra sundhedsborgmester i Københavns Kommune, Inger Marie Bruun-Vierø (R), da Ekstra Bladet den 7. august foreholder hende, at pårørende til indlagte nu selv er begyndt at medbringe sundhedspersonale.
 
Af Erik Ovesen, Defacto Kommunikation
 
Manglen på professionelt personale er mærkbar i det københavnske sygehusvæsen, der drives af H:S. Alligevel lægger H:S igen i år op til dramatiske besparelser, og sundhedsborgmester Inger Marie Bruun- Vierø har meldt ud, at Københavns Kommune ikke ryster op med ekstra penge til H:S.
 
Frivillig moster
Det er en meget venlig og smilende sundhedsborgmester, der tager imod Infoa i de imponerende omgivelser på Københavns Rådhus.

Og jo, borgmesteren står ved sine udtalelser om, at hun gerne ser frivillige som et supplement til den professionelle pleje i sundheds- og ældresektoren.

Inger Marie Bruun-Vierø taler varmt om velsignelserne ved frivilligt arbejde og bruger sin moster i San Francisco som eksempel.

Borgmesteren er fuld af lovord om moster, der bruger megen tid på to forskellige Hospices, hvor hun hjælper de døende i deres sidste tid på denne jord med positive oplevelser og medmenneskelighed omsorg.

Hun fortæller, at hun selv sidder i bestyrelsen for et privat plejehjem i Kolding, hvor man har opbygget et korps af  30 frivillige. De frivillige har bl.a. lavet en café og har stået for arrangementer, som ellers ikke var blevet gennemført.

- Det oplever vi i hvert fald ikke som en trussel på plejehjemmet, men som en yderligere ressource, smiler borgmesteren.
 
Brug for FOA
- Jeg mener afgjort, at omsorgen og plejesektoren skal være på et højt fagligt niveau. Så der er rigeligt brug for FOAs medlemmer.

Men problemet er, at mange af de ansatte er fyldt 45 år, og at vi har problemer med at skaffe unge. Selv om det er vores ambition, kan vi ikke skaffe hænder nok - det bekymrer mig, siger Inger Marie Bruun-Vierø, der bl.a. af den grund gerne ser frivillige i sundheds- og plejesektoren.

- Her tænker jeg på et udvidet omsorgsperspektiv, hvor de frivillige kunne gøre en indsats. Det kunne være at lufte en hund, gå ture i parken med den ældre eller læse en bog for den syge eller svage.

Det er et spørgsmål om, hvordan vi kan supplere den professionelle pleje. Vi må nemlig ikke deponere al omsorg i offentligt regi . så falder velfærdssamfundet sammen.

- Og selvfølgelig kan det lade sig gøre at samarbejde med frivillige. Fra min moster ved jeg, at der er et forbilledligt samarbejde mellem frivillige og professionelle.

De frivillige arrangerer f.eks. blomster, og de er bindeled til familien.

De får de mennesker (de døende, red) til at føle sig sikre i den sidste fase af deres liv - de udfører en eksemplarisk medmenneskelig omsorg. Jeg kan ikke forestille mig, at vi kan betale os fra de opgaver.

- De ansatte skal yde en professionel omsorg. Og man skal selvfølgelig heller ikke tømme indholdet af de professionelles arbejde for de mere bløde værdier. Men man kan altså ikke forlange mere af de professionelle end det, de er ansat til.

Borgmesteren er i øvrigt glad for, at hjemmehjælpen nu fungerer i kommunen.
- Hver tredje over 67 år har hjemmehjælp. Og de svageste kan i princippet få hjælp døgnet rundt.

Når der klages over hjemmehjælpen, er det ofte de raskere ældre, der gør det . men her har vi måske også 'smurt smørret for tyndt ud', lyder det lidt eftertænksomt, måske i erkendelse af, at der bør bruges lidt mere 'smør' for at tilfredsstille de ældres reelle behov.
  
Professionelle skal have tid
- De frivillige skal ikke blande sig i det professionelle plejearbejde. De skal f.eks. ikke vaske patienterne eller skifte forbindinger.

Der skal være meget klare skillelinjer mellem den frivillige og professionelle indsats. Det er også vigtigt, at de frivillige er enige i det pågældende steds værdigrundlag. De skal kunne gå ind i teamet med de professionelle.
 
Det er ikke hvem som helst, der skal kunne gå ind lige fra gaden. Hvis de forhold er afklaret, tror jeg ikke, at de frivillige er en trussel mod de professionelle og det indhold, der er i deres arbejdsopgaver. Det professionelle ligger hos FOAs medlemmer - og der skal det stadig ligge, understreger Københavns sundhedsborgmester.

Når Inger Marie Bruun-Vierø konfronteres med, at de professionelle føler en reel fare for, at deres hverdag bliver endnu mere presset og at de mere 'bløde' opgaver skal overtages af frivillige, afviser hun risikoen.
 
Det samme gælder, når der peges på, at der ikke er tid til en udvidet omsorg:
- Der skal simpelthen være tid til at sætte sig ned og snakke . det er helt fundamentalt, at der skal være tid til også at holde i hånden, siger borgmesteren.

Og hun giver samtidig udtryk for, at det er vigtigt, hvis man skal gøre det attraktivt for unge mennesker at arbejde i sundheds- og plejesektoren.

- Vi skal da gøre mere for at hindre nedslidning af vores medarbejdere. Vi skal styrke indsatsen for et godt arbejdsmiljø i hjemmeplejen, at vi får flere personer i plejehjemssektoren, at maskiner og indretning er rigtig og at medarbejderne er psykisk klædt på.

Meget af nedslidningen skyldes jo det psykiske arbejdsmiljø. Så tror jeg også, at vi kan opnå et lavt sygefravær og lyst og gejst i arbejdet.
Inger Marie Bruun-Vierø oplyser, at sundhedsforvaltningen sidste år fik halvanden million for at fremme samarbejdet med frivillige.

Borgmesteren er helt tydelig begejstret for tanken om frivillige på sundheds- og plejeområdet:
- Men der skal være forståelse hos de ansatte - det skal ikke proppes ned i halsen på dem. Det vil ikke være en acceptable måde at gennemføre det på.