Læs op Udskriv $name Frivillige øger risiko for omsorgssvigt Hvis en væsentlig del af omsorgen for patienterne bliver lagt i hænderne på frivillige, kan risikoen være, at hospitalspersonalet får ringere mulighed for at opfange de signaler, patienterne sender om deres almene tilstand, siger fællestillidsrepræsentant på Hvidovre Hospital, Elsebeth Bjørnkjær. Af Michael Neumann, Defacto Kommunikation Ledelsen på Hvidovre Hospital har allerede haft følere ude for at undersøge holdningen hos personalet til at få frivillige på afdelingerne. Sagen er blevet drøftet i Hovedsamarbejdsudvalget (HSU) efter at afdelingerne er blevet spurgt om deres holdning. I HSU vendte personalerepræsentanterne tommelfingeren nedad, efter at afdelingernes tilbagemeldinger havde været både positive og negative. - Nogle afdelinger kan se muligheder i at have frivillige mens andre ikke kan. Mulighederne kan nok bedst ses der, hvor man er trængt personalemæssigt. Her kan det jo være en lettelse at kunne overgive visse opgaver til andre, siger FOA-medlemmernes fællestillidsrepræsentant Elsebeth Bjørnkjær. - Det er omsorgsopgaverne, der skal overtages af andre, og det vil fjerne en meget vigtig del af arbejdet. For det er jo netop i omsorgsdelen, at den tætte kontakt til patienten skabes og udbygges. Det er i de situationer, man har mulighed for at læse de uudtalte budskaber, patienten sender om sin tilstand. Hvis andre skal overtage flere af den slags funktioner fra personalet, risikerer vi stik mod hensigten, at omsorgen bliver forringet. - Men generelt er personalet ikke positivt stemt. Med årlige tilbagevendende sparerunder og konstant krav om stigende effektivitet, er det ikke så underligt, at man frygter for sit job. Ikke bare for at miste det til fordel for frivillig arbejdskraft, men også i forhold til arbejdets indhold. mener Elsebeth Bjørnkjær. - Kan man ikke sætte klare grænser op for, hvad en frivillig må gøre, så det ikke rækker videre end hvad pårørende normalt har mulighed for? - Jo, men jeg tror ikke på, at man kan opretholde de grænser i det lange løb. Der vil hele tiden være et politisk pres især fra borgerlig side for at udvide grænserne og udnytte den gratis arbejdskraft. Og vi ved jo også fra os selv, hvor svært det kan være at skulle holde sig strikt til en stillingsbeskrivelse, siger Elsebeth Bjørnkjær. Ekstra belastning Hun peger også på risikoen for, at de frivillige frem for at være en hjælp, bliver en ekstra belastning for en afdeling. - Jeg kan ikke se andet, end at personalet vil få flere opgaver med de frivillige. De skal introduceres til afdelingen, de skal informeres om afdelingens rytme og initiativer, de skal vejledes og superviseres. Og sker der noget, der kan virke ubehageligt på dem, skal de hjælpes og samles op. Uanset, hvordan man vender og drejer det, så er det afdelingens personale, der kommer til at bruge tid på en ny og måske stor gruppe mennesker, der hver især kun er på afdelingen i få timer ad gangen. Det er ikke rimeligt og aldeles unødvendigt, mener fællestillidsrepræsentanten. Hertil kommer, at nogle af de opgaver, de frivillige i givet fald skal løse, er blandt dem, man gerne vil have forbeholdt personale, der er mærket af nedslidning. - Vi har en forpligtelse overfor de nedslidte, bl.a. fordi vi har en partnerskabsaftale med Hvidovre Kommune. Derfor kan det ikke nytte noget, at vi sælger ud af de af vores opgaver, som nedslidte kolleger kan varetage og dermed stadig have gavn og glæde af jobbet. - Derudover er ideen om frivillige hjælpere i direkte strid med de tanker, vi ellers forsøger at gennemføre i plejen, nemlig at patienten skal være i direkte kontakt med så få personer som muligt. Så er det jo lidt barokt at indføre en helt ny gruppe, hvis kendetegn vil være, at der hele tiden vil være nye ansigter afhængig af ugedag og tidspunkt, siger Elsebeth Bjørnkjær. - Men politikerne kan vel presse det ned over hovedet på jer? - Jo, der kan da komme et politisk pålæg om at tage frivillige ind, men det vil jo næppe være en farbar vej, slutter Elsebeth Bjørnkjær.