Læs op Udskriv $name Klubben for kærlige spark til ledige Jobklubben i FOA, Social- og Sundhedsafdelingen, har indtil nu haft 13 deltagere. I jobklubben får de ledige det kærlige spark, der lige sender dem på sosu- uddannelsen eller i praktik, i arbejde eller meningsfuld jobtræning. Af Merete Astrup Jobklubben i Sosu, som den hedder i daglig tale, er en af de jobklubber i Arbejdsmarkedsservice i Storkøbenhavn, som en række københavnske fagforeninger oprettede i foråret 2003. De ledige, der kommer i jobklubben i Sosu, er ledige der efter et generelt introduktionsforløb vælger at prøve kræfter som social- og sundhedshjælper. Enten søger de arbejde, eller også søger de uddannelsen. I jobklubben som afvikles hver fredag fra 9 til 12 møder de ledige Marianne Dransfeldt og Kirsten Bille. De er i rigtig godt humør i dag, for de har lige fået en opringning fra Marie, en af deltagerne, som har fået en praktikplads, indtil hun skal starte på social- og sundhedsskolen i maj. For et par uger siden var det Poul der startede i praktik. Marie og Poul er to af statistikkens tre deltagere, der er optaget på social- og sundhedsuddannelserne. - Dem, der kommer i jobklubben, er motiveret for at søge ind for vores område. Fælles for dem alle er, at de har et langt ledighedsforløb bag sig, fortæller Marianne Dransfeldt. Når hun ikke er i jobklubben, arbejder hun i a-kassen, og hun kender lovgivning og cirkulære forfra og bagfra. Det er vigtigt, der er en der ved noget om rådighedsbegrebet og dagpengeretten. Kirsten Bille underviser på fagforeningens tillidsmandsuddannelse, og hun kender arbejdspladserne, som sin egen bukselomme. Hun kan f.eks. fortælle en ledig, at man ikke skal skrive en ansøgning til et plejehjem, hospital eller hjemmeplejen, hvor man skriver, at man ikke vil udøve personlig pleje. - I hvert fald ikke hvis man have jobbet, siger Kirsten Bille. Hun har faktisk et eksempel på en ledig, der havde fået en uheldig vejledning i Karriere Centret, som AF nogle steder hedder. Nemlig at hun kunne søge job på plejehjem uden at skulle udøve personlig pleje. Så det prøvede hun nogle gange - uden held! Ikke en åben klub De ledige er sendt fra Arbejdsformidlingen. Det er ikke en klub, man kan blive meldt ind i blot fordi, man er ledig. - Når vi får besked om, at en ledig efter intro-forløbet vil ind i vores jobklub, sender vi en invitation. Første gang får vi en snak for at spore os ind på hinanden. Anden gang får den ledige en tid for en individuel vejledning, fortæller Marianne Dransfeldt. - Hvad er det jobklubben kan? - Vi kan vejlede, fordi vi kender området og lovgivningen. Vi lærer de ledige at skrive deres CV, og vi hjælper dem med at skrive ansøgninger. Nogle af dem, der kommer, er ikke fortrolige med computeren. Vi snakker meget med dem samtidig med, at vi puster dem lidt i nakken, siger Kirsten Bille. Der falder ind i mellem en bemærkning om, at der ikke er noget job til dem. Så er det Marianne Dransfeldt, der bliver "moster skrap", for det er hende der ved en masse om rådighedsbegrebet. - Den holder ikke indenfor vores område. Det er muligt jobbene ikke er så eftertragtet, så snakker vi om det. Det betyder som regel, at de ledige får et mere nuanceret syn på jobbene. De ledige får også at vide, at de er i klubben for at søge job eller uddannelse. Vi hygger os, men det er en effektiv hygge, som Marianne siger. Forskel Indtil videre er jobklubben en lille succes. Ud af de 13 deltagere er en kommet i fast arbejde, tre i uddannelse, en i jobtræning frem til sin efterløn. Resten er fortsat i jobklubben. - Ud over den rent faglige og konkrete vejledning, som vi kan give de ledige, bliver de også bedre og bedre til at bruge hinanden. Når de ved, at en af de andre har søgt job, spørger de hvordan det gik. De hjælper hinanden både ved computeren og med forslag til formuleringer. De printer ud til hinanden. De ægger hinanden til at gøre nogle ting, fortæller Kirsten Bille. Marianne Dransfeldt erindrer om, at de er død generte første gang, de kommer. - Vi lærer også noget, siger hun. Vi ved nu, hvor meget det betyder for en langtidsledig at få et pænt afslag på en jobansøgning. De bliver endnu gladere, hvis der også er en begrundelse, for den kan de se, at de kan bruge næste gang, de skal skrive en ansøgning. De to vejledere lægger ikke skjul på, at nogle af de ledige i starten sad som zoombier. - Når man har været ledig mere end 12 måneder, har man været igennem mange ting. Nogle har været i jobtræning i flere omgange uden at få job. Andre har søgt en masse job og fået afslag, men ingen har fortalt dem, hvorfor de får afslag. Det er en fornøjelse at se, hvordan de får mod på arbejdsmarkedet, beretter Kirsten Bille. Marianne Dransfeldt forklarer det med, at de ledige mærker en forskel i jobklubben fra de andre steder, de har været. - De både mærker og ser, at vi gør en forskel. Ofte har de også andre problemer end ledighed, det prøver vi at tage hånd om, siger hun. Både Kirsten og Marianne synes, at deres eget job er blevet beriget med mødet med de ledige i jobklubben. Meningen er at jobklubben skal have flere deltagere fremover på baggrund af de indhøstede erfaringer. De ledige bliver som sagt sendt ud fra Arbejdsformidlingen. - Det foregår således at Arbejdsmarkedsservice får nogle cpr. numre, som AF sender til os. Vi har ikke selv indflydelse på, hvem der kommer i vores jobklub, siger Marianne Dransfeldt. - Men vi står til rådighed, og vi glæder os, tilføjer Kirsten Bille.