Læs op Udskriv $name Trætte af stregkoder og smileys Stregkoder og minut tyranni i hjemmeplejen. Tilsyn, dokumenter og uvildige rapporter på plejehjemmene. Giv os dog tid til, det vi kan - pleje og omsorg. De ansatte i hjemmeplejen og plejehjemmene i Valby melder sig i koret, der forsøger råbe de ansvarlige politikere op. Af Merete Astrup Smileys er det store must. De små runde hoveder, hvor munden enten viser opad i et smil, en lige streg eller stregen der vender nedad i al sin flovhed. Vi kan så fravælge restauranten eller pizzabaren med den sure smiley. Smileys har holdt deres indtog på plejehjemmene i Københavns Kommune. Ved kommunens uanmeldte eller anmeldte tilsyn, bliver der uddelt smileys. De skal være synlige så beboere og deres pårørende kan fravælge plejehjemmet på forhånd. Og hvad har Smileys så med arbejdsvilkårene at gøre? De er udtryk for én af de ressourcekrævende dokumentations opgaver som griber om sig. Ikke bare i timer, men også som stress faktor. Ledelses hys - Udover at vi skal dokumentere næsten hvad som helst, er vi grundig trætte af alt det postyr både de anmeldte og de uanmeldte tilsyn sætter i gang især hos ledelsen på mange plejehjem, siger Connie Houman, social- og sundhedsassistent på plejehjemmet Vigerslevhus. I Valby har hjemmeplejen og plejehjemmene dannet et netværk, hvor medarbejderne mødes, diskuterer og udveksler erfaringer og udvikler ideer. Hendes kollega og tillidsrepræsentant Lotte Von Mehren, siger at ledelsen går helt i selvsving inden et tilsyn. - Og af en eller anden grund kan de lugte, når de uanmeldte tilsyn er undervejs. Der sker simpelthen det, at de pisker en stemning op blandt personalet, fordi de ikke vil have anmærkninger. Og anbefalinger vil de slet ikke have. Dem kan man ellers lære af, siger Lotte Von Mehren. Tilsynsrapporter og dokumentation har i den grad taget overhånd på de københavnske plejehjem, mener de. - Ikke fordi vi har noget imod tilsyn. Det er hysteriet, vi har det svært med, understreger Connie Houman. - Vi bruger oceaner af tid på at forberede os på disse besøg. Problemet er, at ledelserne mener, at vi skal være super perfekte. Der må ikke kunne sættes en finger på plejehjemmet. Og sker det, er fanden løs. Det er fuldstændig hul i hovedet, at når man på et plejehjem får en anmærkning om, at en pille ved en fejl er rystet over i et andet rum i doseringsæsken, ja så sender man samtlige plejehjemsassistenter 13 dage på kursus i farmalogi, selvom der er tale om personale med medicinkendskab, siger Lotte Von Mehren. De to social- og sundhedsassistenter mener, at det er udtryk for den fejlfindingskultur, som Københavns Kommunes Sundhedsforvaltning praktiserer. - Det i sig selv er forkert, for det udvikler jo ikke noget. Når man så finder fejl, beskæftiger man sig ikke med årsagerne til fejlene. Men det er logisk, at jo mere tidspresset vi er, jo flere fejl er der risiko for, at vi begår, siger Connie Houman. Lotte Von Mehren, mener desuden at sådanne fejlfri rapporter ikke nødvendigvis tegner et reelt billede af et plejehjem og kan misbruges eksempelvis af en politiker. - Jeg mener, hvis alt er fejlfrit i en tilsynsrapport, fordi vi har ligget vandret op til besøget, så bliver det bare personalet, der er nogle brokkehoveder, hvis de rejser kritik. Alt er jo i orden. Minut tyranni I hjemmeplejen i Valby, cykler Sonja Thomsen og Solveig Kristensen hver dag ud til deres borgere. De er begge social- og sundhedshjælpere. Især i de sidste to år har de skulle have fart på. På papiret tager det stort set ingen tid at cykle fra A til B. Køretiden er skåret så meget ned, at de 45 minutter en borger har fået tildelt reelt ikke er 45 minutter. Det vi skal nå hos en borger, kan vi ikke nå, før vi må videre, siger Solveig Kristensen. Hun er ikke 25 år mere, og har ikke en kondition som et grønt cykelbud. Ved udmåling af tid til opgaven burde man tage sådanne hensyn, i hvert så længe man har svært ved at rekruttere de yngre kræfter. - I hjemmeplejen er alt målt ud på minutter, og omsorg bliver aldrig visiteret, siger Sonja Thomsen, der er tillidsrepræsentant for sine kolleger i Vigerslevhus distrikt. De har begge været i faget så længe, at de har prøvet helhedsplejen. Og det er såmænd ikke så mange år siden, selvom det føles sådan. Inden for en periode på 10 år, er det blevet mere og mere surt at gå på arbejde på grund af dårligt arbejdsmiljø. - Hver eneste dag går kolleger ned, hver eneste dag er der kolleger, der er kede af det, vi har sygdom, og vi må ikke bruge for mange vikarer. Man går hjem om eftermiddagen med oplevelsen af, at man ikke har gjort det godt nok. Enhver der har prøvet dét, ved hvor frustrerende det er, siger Sonja Thomsen. - Det er mangel på respekt for vores arbejde og vores kvalifikationer, at vi ikke får lov at bruge vores faglighed. Og det er noget, der kan gøre folk syge, siger Solveig Kristensen og bliver lidt vred. Fritvalg en farce Og så er de meget trætte af at høre om fritvalgsordningens velsignelser i hjemmeplejen. - Glem det, siger de. Københavns Kommune har en central indkøbsordning, såvel som borgernes tøj sendes til det vaskeri kommune har kontrakt med. Her kan de ældre ikke selv bestemme, hvis de benytter den kommunale hjemmepleje. - Det er jo ikke særlig frit for de ældre, men det indebærer også, at der kommer mange forskellige personer i de ældres hjem. Noget som vi kritiseres for, siger de to social- og sundhedshjælpere. - Valget mellem den kommunale hjemmepleje og de private firmaer er for de bedst stillede, og de skal nok klare sig, mener Solveig Kristensen og Sonja Thomsen. - Indtil videre har fritvalgsordningen bare kostet en masse penge i kommunerne, siger Solveig Kristensen. - Vi er trætte af at høre og læse om, at de private firmaer kan tilbyde, at den samme person kommer i hjemmet, mens vi sender mange forskellige. Noget af forklaringen ligger i BUM modellen, en anden ligger i at de ansatte i de private firmaer, vi har kendskab til, ikke arbejder i weekender. Det betyder jo, at den samme person står til rådighed hele ugen, mens vi skal afvikle weekendvagter og helligdage, siger Sonja Thomsen. Bonus Vi vender tilbage til de runde smileys. Såvel som pårørende vælger de sure smileys fra, kører de også efter de glade. - Det er meget forståeligt, siger Connie Houman. Men det er jo også sådan, at vi selv skal sørge for at fylde de tomme boliger op på plejehjemmene. Kan vi ikke det, ryger der personale hoveder. Tilsvarende kan ansatte i hjemmeplejen ikke være sikker i deres job. - Vi har svært ved at lægge budget, for hvis vi ikke leverer ydelserne, får vi ingen BUM betyder at man ikke kan være sikker i sit job. - Hele dette konkurrence element er også med til at presse os. Vi er oppe mod hårde odds, når vi ikke har ressourcerne til at yde den kvalitet, som vi ved vi kan yde, siger Sonja Thomsen. - Uanset hvordan sundhedsborgmesteren og andre politikere vender og drejer det, så er en besparelse på 2 % om året på vores budgetter altså en besparelse på 2 %. Når omfanget af ikke plejerelateret opgaver er taget til, så tager vi tiden fra pleje og omsorg. De problemer løses ikke ved at lave den ene uvildige rapport efter den anden på de enkelte plejehjem, siger Lotte Vin Mehren og Connie Houman. Værdier I Valby har plejehjemmene og hjemmehjælpen dannet deres netværk for at trække på samme hammel. De er for så vidt enige i at man godt kan tilrettelægge arbejdet anderledes, men de er ikke enige i, at de skal gøre det alene. De mener at det kræver, at de ansvarlige politikere i kommunen sætter sig ind i forholdene og melder ud hvilken service, de vil tilbyde i ældreplejen. Da netværket i Valby sidst holdt møde besluttede de, at gå ud med deres oplevelser af at arbejde i Københavns Kommune. - Vi gør det for at bakke op om Fælledgården, for det er ikke et isoleret problem hos dem. I vores netværk har vi jævnligt vores arbejdsvilkår på dagsordenen. Vi kan konstatere at økonomiske nedskæringer gennem årene har mærket os. Københavns Kommune har et flot værdigrundlag. Problemet er bare, at man ikke lever op til det, siger de fire repræsentanter fra netværket i Valby.