Læs op Udskriv Jeg er vild med mit job Hun har meget nemt til smil, men hun får et alvorligt udtryk, når hun fortæller om den ulykkelige oplevelse, da hun kom i praktik første gang. af Merete Astrup - Jeg blev ked af det, hver gang, der var noget, jeg ikke havde forstået. Da hun første gang fik at vide, at hun skulle pynte og anrette beboernes smørrebrød, vidste hun ikke, at det betød, at hun skulle skære agurkeskiver og tomatbåde og drysse med karse. Hun viste heller ikke, at man kom smør på brødet under pålæg. - Jeg skulle lære at lave kaffe. Jeg har boet i en landsby, hvor vi aldrig har drukket kaffe, Jeg blev meget forvirret, fortæller Scovia Nabullime. Hun elskede imidlertid de gamle og hun kunne lide arbejdet. Så hun var ked af det, da praktikstedet "opgav hende". Hun bebrejder ikke praktikstedet. - For jeg var godt klar over, at jeg ikke kunne det, jeg skulle. Scovia er lykkelig over, at uddannelseskonsulent Susanne Elbæk gav hende en chance. - Da jeg mødte Pia, blev jeg så glad. Hun var så sød, og hun fortalte mig alt det, som jeg var nødt til at lære, hvis jeg ville være social- og sundhedshjælper. Jeg sagde til Pia, at hun skulle rette mig, hver gang jeg lavede fejl, jeg ville aldrig blive sur, lyder der fra Scovia, som i hele sit virke er meget åben for kritik. - Det er den måde man kan lære på, siger hun. I dag arbejde hun på det plejehjem hun var i praktik i, og hun er vild med sit arbejde, sine kolleger og beboerne. Hendes fritid bruger hun sammen med sine danske venner, som hun har mange af. - Jeg gør det samme som så mange andre danskere på min alder, kommer det fra Scovia, som i øvrigt besøgte sin familie i Uganda for første gang sidste sommer.