Læs op Udskriv $name Rasida har været i faget i mange år Rasida El Makrini har arbejdet indenfor faget flere år. Længe før Integrationsministeriets kampagne for social- og sundhedsuddannelserne. Hun har et godt råd, til kommende elever: Brug tid på at lære dansk. Af Merete Astrup Hun er en af dem, som der formentlig bliver flere af i sundhedssektoren i de kommende år. Rasida El Makrini er imidlertid en "gammel rotte". Hun blev uddannet social- og sundhedshjælper for syv år siden. Nu er hun midtvejs i sin uddannelse til social- og sundhedsassistent. Hun er glad for sit job og sin uddannelse. - Der er dog stor forskel på at gå i skole fra jeg tog hjælperuddannelsen og til nu. Social- og sundhedshjælperuddannelsen tog jeg under den gamle uddannelse, og assistent uddannelsen er under den nye uddannelse. Forskellen ligger især i, at man i den nye uddannelses skal tage ansvar for egen indlæring, fortæller Rasida. Hun synes både der er godt og skidt i det. - Det er meget fint, hvis man selv kan styre, men det er dårligt, hvis man ikke er god til at tilrettelægge sit eget forløb, forklarer Rasida. Det slår ingen skår i glæden ved uddannelsen, praktikken og selve arbejdet. De fleste år i faget har hun arbejdet på plejehjem. Sproget er vigtigt Rasida El Makrini er født og opvokset i Danmark. Hendes forældre udvandrede fra Tyrkiet, dengang Danmark annoncerede efter fremmed arbejdskraft. Hun har gået i dansk skole og har danske kammerater. Hun er integreret. Både hun og hendes søskende taler flydende dansk, mens det kniber lidt for moderen. -Nej, hun har aldrig rigtigt fået det lært. Hun forstår meget, siger Rasida. Selv har hun aldrig været i tvivl om, at det var nødvendigt at tale sproget, hvis hun ville videre efter skolen. - Min anbefaling til alle med anden etnisk baggrund end den danske er, at lære at beherske dansk, inden eller samtidig med at de søger job eller søger ind på social- og sundhedsskolen. Jeg vil næsten sige, at det er det vigtigste. Det er vigtigere end om man bærer tørklæde eller ej, siger Rasida, der for tiden selv er uden tørklæde. - Men det kan godt være, at jeg begynder at gå med tørklæde igen på et tidspunkt. Tilbage til de danske sprogkundskaber. - For det første betyder det meget, når man arbejder med gamle mennesker. Mange hører ikke så godt, og så bliver det endnu sværere for dem, hvis vi er svære at forstå. De bliver irriteret, og så opstår der en dårlig dialog. Så kan en hjælper være nok så sød og gøre sit arbejde nok så godt, irritationen overskygger. For det andet bliver der i ansættelsessamtaler lagt vægt på om ansøgerne taler godt dansk. Jeg har selv været med til at afvise en ansøger på baggrund af for dårligt dansk, fortæller Rasida. Til gengæld mener hun også, at man bør vejlede ansøgeren om, hvilke muligheder der findes for at forbedre sproget. - Det er jo ofte sådan, at en ansøger eller en elev kan være rigtig god til arbejdet i øvrigt. Så er det jo synd og ærgerligt, hvis hun giver op, fastslår Rasida. Endnu værre oplevede Rasida, at en tyrkisk rengøringsassistent på hendes arbejdsplads blev fyret med den begrundelse, at hun ikke talte dansk godt nok. - Da blev jeg harm, for hun talte jo ikke ringere dansk end, da hun blev ansat. I det mindste burde man have tilbudt hende, at hun kunne komme tilbage i stillingen, når hun havde forbedret sproget. Det ville også have motiveret hende til at gøre noget. Holdninger er rykket Rasida har selv prøvet at søge stillinger og blive afvist. I 1996 søgte hun 20 stillinger, og hun hørte kun fra to. Hun fik aldrig at vide, hvorfor hun blev afvist. - Først tænkte jeg om det skyldtes mit navn, eller om det var fordi jeg ung og nyuddannet. Senere fandt hun ud af, at navnet havde en vis indflydelse, Rasida mener, at dét har ændret sig indenfor social- og sundhedsområdet. I øvrigt generer det hende overhovedet ikke mere. Hun ved, at hun er god til sit job. Sådan reagerer hun også, hvis en bruger ikke vil modtage hendes hjælp. - Jeg har kun været ude for det en enkelt gang på et plejehjem. Jeg blev ked af det, men har efterfølgende gjort op. Det er ikke mit problem, hvis en bruger ikke vil modtage min hjælp. Rasida mener nu også, at de ældre både i hjemmeplejen og på plejehjem, som er dem hun kender bedst til, har rykket sig indenfor de sidste 10 år. - I dag synes jeg, at de ældre er oprigtigt nysgerrige. De vil så gerne vide noget om vores baggrund. Og så handler det jo også om, man selv er imødekommende. Det er ikke kun Rasida El Makrini, der er god sit job. De nye danskere har ry for at være bedre til at passe ældre mennesker. - Det skyldes vores kultur og religion, siger Rasida. Derfor er det også rigtigt godt, hvis flere med anden etnisk baggrund søger ind i uddannelsen og faget. - Men lær dansk, lyder det overbevisende fra Rasida El Makrini.