Læs op Udskriv $name Social- og sundhedsassistenter med pædagogisk funktion For at leve op til uddannelsens nye krav om personlig kompetence-udvikling, har Hjemmeplejen i Frederiksberg Kommune ansat seks social- og sundhedsassistenter med pædagogisk funktion. Af Merete Astrup I daglig tale hedder de pædagogiske assistenter. Det er nemmere. Kirsten Andersen er en af de seks, og hun siger: - Min titel er meget lang både at sige og skrive. Jeg er "Social- og sundhedsassistent med pædagogisk funktion." Derfor bruger vi den kortere udgave. Titler og titler. Kirsten og hendes fem kolleger er ansat til at sørge for, at de elever, der kommer i praktik i hjemmeplejen, får det bedste uddannelsesforløb. Kirsten Højlyng, uddannelseskonsulent i hjemmeplejen lægger heller ikke skjul på filosofien: - Jo bedre vi behandler eleverne, jo større chancer har vi for, at de vil søge stillinger hos os, når de er færdige med deres uddannelse. Det tror vi i hvert fald selv. Vi har ligesom andre steder i hovedstaden nogle rekrutterings problemer. Den feedback har de ikke fået endnu, for ordningen er så ny, og det første hold elever fra den nye uddannelse har kun været færdig i et år. Store krav - Vi oprettede de seks stillinger for knap to år siden, og vi ansatte to interne ansøgere og fire eksterne, fortæller Kisten Højlyng. Inspireret af erfaringerne fra hjemmesygeplejen, som har kliniske vejledere til de sygeplejestuderende, fandt uddannelseskonsulenten det helt naturligt at bruge social- og sundhedsassistenter til en lignende kvalitetssikring af praktikuddannelsen i hjemmeplejen. Kirsten Højlyng, som har været med til at revidere social- og sundhedsuddannelserne, så hurtigt, at hvis det individuelle uddannelsesforløb og den personlige kompetenceudvikling skal lykkes, måtte hele praktikken og vejledningen styrkes. - Det stiller helt anderledes krav til praktikvejledningen. Der skal særlige pædagogiske evner til at arbejde så individuelt med eleverne, som vi skal nu. Har tiden Kirsten Andersen har været pædagogisk assistent i et år, og kommer fra en gruppelederstilling i Københavns Kommune. Hvor hun i øvrigt tog sig af forsøgseleverne fra skolen i Fensmarksgade i København. (Skolen kørte forsøgshold inden den nye uddannelses trådte i kraft - red.) - Jeg har altid interesseret mig for eleverne, og jeg har haft elever, både da jeg var sygehjælper i hospitalsvæsenet og senere som gruppeleder i primærsektoren. Forskellen fra tidligere er, at min hovedopgave nu er eleverne. Jeg har ikke andre opgaver end dem, der handler om elever. - Så jeg har den tid, som eksempelvis praktikvejlederen ikke altid har, fordi hun har sine faste borgere at køre ud til, forklarer Kirsten Andersen. Det er et job med selvstændighed og stor kompetence, og det nyder Kirsten Andersen. Hendes kontaktflader er hendes fem kolleger, og hun er fast knyttet til to hjemmehjælpsgrupper i et af Frederiksbergs tre distrikter. Elevens talerør Alle elever får et introduktionsprogram over 14 dage, som de pædagogiske assistenter tilrettelægger. - Vi følger eleverne i samarbejde med praktikvejlederne, og efter de 14 dage ved vi, hvilket niveau den enkelte elev er på, og så lægger vi det videre forløb. Der er mange ting, der skal gå op i en højere enhed. Vi skal have passet til hvilke borgere, den enkelte elev egner sig til, både fagligt og personligt, sammenholdt med elevens egne overvejelser og ønsker. Det er ikke altid vi helt kan opfylde målet, for det er ikke sikkert, at vi har den borger, der passer bedst til den elev, siger Kirsten Andersen. Hun tænker ind i mellem, at det ville være rart med sådan et skab, hvor man lige kunne tage den rette person ud. Kirsten Andersen er først og fremmest elevens talerør, men hun er også praktikvejlederens rådgiver. - Vores opgave er at følge eleverne og observere dem. Vi kører med den enkelte elev ud i hjemmene, hvor vi ser dem i arbejde, og vi snakker med dem om, hvordan det går. Jeg kommer i mine grupper om morgenen og i frokost pausen, hvor jeg også snakker med eleverne og spørger ind til dem, og jeg observerer dem i de kollegiale sammenhænge. Vi skal finde deres stærke og svage sider med henblik på, at udvikle deres personlige kompetencer, forklarer Kirsten Andersen. Kirsten Højlyng tilføjer: - I det arbejde lægger vi også udfordringer til eleverne og forsøger at brede tingene ud, så de kommer længere end, de måske selv havde forventet. Vi vil også gerne gøre eleverne opmærksomme på, hvilke facetter der er i hjemmeplejen. - Nogle elever er selv fantastisk åbne over for at prøve nyt og udfordre sig selv. Andre har meget sværere ved det, eller også vil de slet ikke. Men det er de forskelligheder, der gør vores arbejde spændende, siger Kirsten Andersen. Eleverne kommer fra et bredt felt. Der er de helt unge, der kommer lige fra skolen, der er de ældre, som har erhvervserfaring i forvejen og der er elever med anden etnisk baggrund end dansk. Flere fagpersoner De pædagogiske assistenter holder mindst et ugentligt individuelt vejledningsmøde med deres elever, og eleverne skriver deres egen logbog. Kirsten Højlyng mener, at ordningen med de pædagogiske assistenter også giver eleverne den fordel, at de oplever flere faglige rollepersoner. - De har deres egen pædagogiske assistent, som er deres faste støtte, og de har deres praktikvejledere og de andre kollegaer, som rollemodeller i forskellige funktioner. - Vi gør også meget ud at få eleverne til at føle sig som en del af et fællesskab, og vi får faktisk at vide af eleverne, at de føler det sådan. Et af fællesskabets fordele er, at det er blevet legalt at snakke om personlige kompetencer, og det er legalt at give konstruktiv kritik. Det betyder, at vi kan gå ind og gøre noget hurtigt, siger Kirsten Andersen. Hun og hendes pædagogassistent kolleger har de udadvendte kontakter til social- og sundhedsskolen på Frederiksberg. - Det er os, der tager på skolen og fortæller eleverne om hjemmeplejen forud for praktikken, og eftersom det er en lille skole, kender vi efterhånden alle lærerne. Dem er vi også i kontakt med om den enkelte elev undervejs i praktikforløbet, fortæller Kisten Andersen. Der ud over er det Kirsten Andersens opgave at undervise i sine grupper. - Det kan være at lære at rense høreapparater. Og det er undervisning om emner, som presser sig på, fordi det er aktuelt, eller det er opdatering af faglige opgaver og kvalifikationer. De pædagogiske assistenter deltager ligeledes i undervisningen i de introduktionskurser, der bliver afholdt for uuddannede, der bliver ansat i hjemmeplejen. Det er et job, hvor en social- og sundhedsassistent får brug for sine kvalifikationer og kompetencer. - Da jeg blev færdig som social- og sundhedsassistent havde man ikke rigtigt fundet ud af, at placere os i sygehusvæsenet. Derfor søgte jeg job udenfor. Jeg var ikke interesseret i at komme fra min opskoling for at lave nøjagtig det samme som før, jeg tog uddannelsen. I dette her job, skal jeg bruge de kompetencer jeg har fået med fra min uddannelse, siger Kirsten Andersen. Hjemmeplejen i Frederiksberg Kommune er, efter hvad infoa erfarer, den eneste kommunale hjemmepleje i landet, der bruger social- og sundhedsassistenter i stillinger med pædagogiske funktioner. Der ud over arbejder social- og sundhedsassistenter i gruppelederstillinger og i stillinger med kliniske funktioner.