Læs op Udskriv $name En arbejdsplads med udfordringer Bo- og genoptræningsstedet Lions Kollegiet er en arbejdsplads, hvor social- og sundhedsassistenter kan få deres drømme om kompetencer, ansvar og ambitioner levet ud. Der stilles krav, og anerkendelsen til social- og sundhedsassistenterne kan aflæses på lønnen. Alligevel har Lions Kollegiet haft svært ved at rekruttere social- og sundhedsassistenter. Af Merete Astrup Rikke Larsen og Christel Clausen udstråler glæde, og iveren for at fortælle om deres arbejdsplads, hvor social- og sundhedsassistenter får lov at boltre sig, er næsten ustyrlig. Lions Kollegiet er et bosted for hjerneskadede handikappede, både sent skadede og den medfødte skade. Som det eneste sted af sin art i landet har Lions Kollegiet også sit eget genoptræningscenter. Det er en arbejdsplads med tværfaglige teams, og det kommer der rigtigt meget godt ud af. Christel Clausen og Rikke Larsen er to af de 56 social- og sundhedsassistenter, der arbejder på Lions Kollegiet. Deres kolleger er 49 socialpædagoger og 20 fysioterapeuter, der ud over dem tæller den tværfaglige personalegruppe med en socialrådgiver, tre neuropsykologer, en miljømedarbejder og en IT medarbejder samt chefteamet. En tilknyttet cand. pæd. er ressourceperson, og det er også hende, der sørger for at gøre love og bekendtgørelser forståelige for de andre. Fra afdeling til team Jytte er bostedets eneste sygeplejerske, og hun er ressourceperson for alle teams, som afdelingerne nu er omdøbt til. - Men det er svært at vænne sig til at, så ind i mellem siger vi alle sammen stadig afdelinger, fortæller Jakob Brinchs, der bor på Lions Kollegiet og er formand for Brugerrådet. Teams eller afdelinger er ikke bare ord. Det er meget mere, for i ordene ligger en helt ny holdning til de handikappede beboere. Fra sygdom til en så almindelig hverdag, som de kan få med deres handikap. - Her er deres hjem, her bestemmer de, og vi hjælper dem til en så normal hverdag som muligt, siger Rikke og Christel. - Det er ikke syge mennesker, der bor her, det er handikappede mennesker, og når de bliver syge, bliver de indlagt på et hospital ligesom alle andre, siger sygeplejersken. - Det vægter vi højt, og det er noget vi fra sundhedssektoren har lært af pædagogerne, siger Rikke. Netop den holdning afspejler sig også i personalesammensætningen, hvor socialpædagogerne og social- og sundhedsassistenter udgør de to største grupper, og de har et tæt dagligt samarbejde. Rikke Larsen er stedfortræder i sit team, og hendes leder er pædagog. I Christels team er det omvendt. - Vi er organiseret sådan, at lederen og stedfortræderen i et team kommer fra to faggrupper, forklarer Rikke. Bolig og træning På Lions Kollegiet bor 70 handikappede mænd og kvinder mellem 18 og 45 år. Der er selvstændige boformer, og der er bokollektiver. Boligerne er midlertidige, men der findes ikke mange bosteder eller plejehjem for yngre. Derfor bliver det midlertidige ophold af permanent varighed for mange beboere. Lions Kollegiet er en selvejende institution med driftsoverenskomst med Københavns Kommunes Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen (FAF). - Men vi modtager handikappede fra flere kommuner, fortæller Christel Clausen, og de bliver ligeledes boende her, fordi kommunerne ikke har plads til at tage dem hjem igen, når de er færdigbehandlet. Udover at bo bliver de handikappede også tilbudt genoptræning og behandling. Centret har et spritnyt genoptræningscenter, der blandt andet kan tilbyde de handikappede et stort varmt vandbassin. Vi har flest sen hjerneskadede, men vi har også beboere med cerebral parese. De to grupper har to forskellige behov i deres hverdag. - Når de kommer her med en sen hjerneskade, er dette sted som oftest deres første. De skal genoptrænes og rehabiliteres, og det tager kortere eller længer tid alt efter skaden. Men der er ingen genoptræning, der klares med et knips med fingeren. De tidligt hjerneskadede og yngre, der bor her, har typisk boet andre steder. Når de kommer her, er de "flyttet hjemmefra." De skal rustes til at klare sig gennem livet, forklarer Christel Clausen. Begge dele kan de på Lions Kollegiet. Foruden paletten af faglig ekspertise står hele det nye genoptræningscenter til rådighed. Rikke Larsen og Christel Clausen viser rundt. Vi ser varmt vand bassinet med tilhørende omklædningsrum og loftlifte, de hjælper personalet med at lifte brugerne fra deres kørestole over i en stol, der kan manøvrere i svømmehallen. Fitnessrummet er møbleret med alt, hvad der er behov for i både styrke- og konditræning. Al træning foregår under kyndig vejledning af fysioterapeuterne. Vi går videre ind i sanserummet. En stor vandseng tager sin del af rummet, og fra musikanlægget strømmer klassisk musik ud i rummet. I høje glassøjler løber og blinke lyset stille og blidt som i søen i Tivoli. På vejen rundt i den nye bygning slår vi forbi festlokalet og bowlingbanen. - Beboerne kan låne lokalerne, når de har gæster. Deres boliger er ikke så store, så de benytter ofte denne mulighed, fortæller de to social- og sundhedsassistenter. Jakob Brinck som er kørt med hele vejen i sin motoriseret kørestol tilføjer: -Det er en god mulighed, vi har, hvad enten vi har få gæster eller holder større fester. Og så holder vi interne fester og kombinerer det med bowling. Udvikling Turen fører os tilbage igen i den "gamle" bygning, som er hovedbygningen, hvor Rikke Larsen Christel Clausen redegør for deres arbejde på Lions Kollegiet. Der er ingen tvivl om at de to social- og sundhedsassistenter er glade for deres job. Og de er ræve stolte af deres fag. Det bliver man, mener de begge, når man får lov at bruge de kvalifikationer, man har, og løbende bliver opkvalificeret både fagligt og personligt. - Man går ikke i stå her, og man behøver ikke at søge andre steder hen for at udvikle sig, siger de. Rikke, som har været ansat i tre år, siger: - Det her er en arbejdsplads, hvor jeg får alle mine ambitioner opfyldt. Vi social- og sundhedsassistenter har en meget høj kompetence. Vi tager mange selvstændige beslutninger, og vi får lov til at udføre så mange opgaver både pædagogiske og sygeplejefaglige. Når vi observere noget hos en beboer, bliver vores observationer taget alvorligt. Vurderer de andre i det faglige team, at noget skal justeres i en beboers handleplan på baggrund af vores observationer, bliver der justeret. Vi henvender os direkte til neuropsykologerne, hvis vi finder det nødvendigt. Vi har ingen lange kommandoveje. Det betyder også, at vi har et stort ansvar, og det er helt naturligt for alle i de team, vi arbejder i. Vi er en værdsat faggruppe, siger hun. - Vi skal ikke bruge tid på at bevise, at vi er gode, fortsætter Christel. Opus På Lions Kollegiet har de udarbejdet et handleplanskoncept - et Opus, der bygger på værdierne dialog, ligeværdighed og respekt. Det er et koncept, der rækker langt videre end det obligatoriske i Københavns Kommune. - Det er ikke bare 50 sider trykte ark, det er et koncept vi bruger i alt, hvad vi gør, siger Christel Clausen. I konceptet ligger også, at hver beboer skal have en handleplan, og at handleplanen vurderes en gang om året og oftere ,hvis udviklingen hos den handikappede kræver det. Det er neuropsykologerne og den tilknyttede neurolog, der afgør behandlingen. Men det sker på baggrund af de tværfaglige teams erfaringer og observationer. - I og med vi arbejder i de tværfaglige teams, er vi alle sammen inde over, når vi skal lave handleplan for den enkelte beboer. Vi bruger hinandens styrke og hinandens faglighed. Vi lærer noget om pædagogik af pædagogerne, og vi lærer dem om sundhed og hygiejne, siger Christel. Hun er også et eksempel på, hvordan arbejdspladsen investerer i medarbejderne. Christel har uddannet sig til merkonom i ledelse. Den uddannelse fik hun, da hun skulle være leder i sit team. - Sådan foregår det. Når ledelsen ser et potentiale i en medarbejder, bliver man tilbudt relevant kursus eller uddannelse. Men det forventes også, at man er villig. Og det er man, når man får de opgaver, man får her. De interne kurser på Lions Kollegiet er obligatoriske. Alle uanset faggruppe skal deltage i ABC kurset, der som navnet indikerer, er et grundkursus, der stiller alle på den samme platform. - Vi kommer jo med vidt forskellige baggrunde. På kurset bliver der også lagt et niveau for fagligheden, som alle skal være på, siger Rikke. - Det kommer os til gode. Jo dygtigere de er, jo bedre kan de håndtere os, indsparker Jakob Brinck. Han har boet på Lions Kollegiet også før den nye holdning kom til at præge arbejdet. Altså den gang det handlede om sæbe og vand, og alt var lagt i skemaer. Derudover er der løbende interne obligatoriske faglige kurser. Hjerneskade modul 1 og 2, om epilepsi, om psykiatri, og hvad der ellers viser sig af behov, som alle bør vide noget om. Ingen medarbejdere får lov at beskæftige sig med noget, de ikke har lært noget om. De ansatte, der gå med beboere i svømmebassinet, har alle taget livredderuddannelsen. Kurser og uddannelse kører både med intern og ekstern ekspertise. - Så vi er dygtige, konstaterer Rikke. God løn Efter at have lyttet til Christels og Rikkes boblende begejstring for deres job og deres faglige stolthed, har spøgsmålet om løn længe trængt sig på. - Står lønnen mål med ledelsens forventninger og krav? - Social- og sundhedsassistenter får tre løntrin oven i grundlønnen fra ansættelsens start. Så er de på højde med pædagogerne, siger Jytte, og hun fortsætter: - Vi har en forstander, der har set, at det ikke kun er pædagogerne, der skal have. De to gruppers arbejde kan sidestilles, så derfor får social- og sundhedsassistenterne det samme. - Det er et skulderklap til vores faggruppe, siger de to af slagsen, som også tager del i de individuelle løntillæg, når de forhandles. Et andet spørgsmål trænger på: - Hvorfor har I haft svært ved at rekruttere social- og sundhedsassistenter på en arbejdsplads med så mange muligheder for personlig og faglig udvikling? Alle tre mener, at det må være fordi social- og sundhedsassistenter ikke kender stedet. - Men i det seneste stillingsopslag skrev vi for første gang, hvad lønnen er, så denne gang er der kommet flere ansøgninger, oplyser Jytte.