Læs op Udskriv $name En fremmed er en ven du ikke kender Aktivitetscentret Østervang har igennem et år kørt projektet "Ældre og indvandrere". Møder hvor kvinder med indvandrerbaggrund møder ældre danske kvinder, og det er der kommet nye venskaber ud af. Af Merete Astrup De gav hinanden et ordentligt knus de to kvinder. Fatma er kurder og Litten er dansker. Sammen med alle de andre skulle de spise, og under middagen sad de to kvinder og strøg hinanden venskabeligt og blidt på hånden. Overskriften er et flere år gammelt citat hentet fra kampagnen "Plads til alle", og den passer perfekt på de ni danske kvinder og de 15 indvandrerkvinder, der har mødt hinanden fire gange i løbet af 2003. Den 4.december var det sidste arrangement i projektforløbet. Kvinderne var samlet i Østervangs smukke sal, hvor der var dækket op med glas og servietter. Kvinderne samledes i julelysenes skær i december mørket. - Det bliver ikke et farvel, men et på gensyn, fortæller Jonna Baggers, social- og sundhedsassistent på Østervang, der sammen med kollegaen Lisbet la Cour, tog initiativet til projektet. Projektet slutter nu, men kvinderne er blevet så glade for hinanden at de fortsat gerne vil mødes. - Der er kommet venskaber ud af det for nogle af kvinderne. Og alle har fået et netværk som de hygger sig i og lærer af. Spændende mad Kvinderne har været samlet til en dansk middag på Østervang. De har været på Nationalmuseet og se udstillingen "Dansk Kvindeliv". De har besøgt Flynderupgård, en dansk bondegård, og i december var det så indvandrerkvinder, der stod for maden. Spændende fremmede retter var line op i en buffet, fra Pakistan, Kurdistan, Tyrkiet, Irak, Makedonien, og Libanon. Nogle af kvinderne præsenterer selv deres retter på dansk, mens andre må have sproghjælp og nogle er bare generte. Ved bordene går snakken, men de danske kvinder smager på krydrede ris i forskellige farver, grøntsager og kød rullet i friturestegt dej, hvinene søde sager og noget "gummilastisk noget", som Nina beskriver en ostelignende ting. Nina som sidder ved siden af Nesrin fra Irak, for sig en snak om krigen i Irak, Nina har en nevø, der er soldat i Basra. Fatma blander sig med sine kurdiske synspunkter på Irak. Ellers går snakken om børn, børnebørn og livet i Danmark. En ven Litten Nieezinsky ved en hel masse om Fatma og hendes børn. - Hun har fire voksne børn, som alle har fået en uddannelse i Danmark. To af børnene er dansk gift. Fatma har været i Danmark i 26 år, fortæller Litten infoas udsendte. Litten Nieezinsky var en af dem der efter det første møde håbede at komme til at kende indvandrerkvinderne lidt bedre, og det er lykkedes. For Gerda har mødet med indvandrerkvinderne betydet, at hun er mere opmærksom når hun hører eller læser noget om de pågældende lande. - Man får en anden interesse for, hvad der sker, fordi jeg tænker på hende eller den jeg kender, der kommer fra de lande. Flere af de danske kvinder der kommer i aktivitetscentret Østervang får besøg af social- og sundhedshjælpere med anden etnisk baggrund end dansk. Og det var egentlig den oprindelig baggrund for at starte projektet. For flere af indvandrerkvinderne betyder projektet at de har fået et netværk. I netværket har de fået muligheden for at snuse til dansk kultur og historie. De fleste af kvinderne er blandt de først indvandrere der kom til Danmark. De har levet isoleret og passet deres børn. Børnene er nu voksne og kvinderne har et behov for at komme ud. Kvinderne kommer i Gymnastikforeningen for etniske kvinder, og det er i samarbejde med lederen Susanne Potempa, at samarbejdet at møderne mellem kvinderne er kommet i gang. Susanne Potempa dansede mavedans efter middagen i Østervang. Kvinderne mødes som nævnt i det nye år selvom projektet er slut. Jonna Baggers siger at målet med projektet er lykkedes.