Læs op Udskriv $name 1. Maj Af Merete Astrup Vejret var med Arbejdernes Internationale kampdag. Sol, og en vind der lige nøjagtig fik de røde faner til at blafre, men uden at fanebærerne blæste med. Bøgen havde iklædt sig sit smukkeste lysegrønne, så der var ingen problemer med at få udsprungne grene i toppen af fanerne. I fagforeningen mødte små hundrede medlemmer med familier op til brunch, musik og taler. Med årene har fagforening fået eget husorkester. I hvert fald første maj. "Side by side" sang for fra Arbejdersangbogen. I blandt røde flag og ditto balloner, muntrede børnene sig. Festligt og hyggeligt er det. Men der er også dagen for nogle alvorsord. Karen Stæhr, formand for Social- og sundhedssektoren i FOA leverede nogle af dem. Og de tilflød den borgerlige regering. "Gennem fritvalgsordninger er regeringen langsom og systematisk ved at nedbryde velfærdssamfundet. Det frie valg er for den stærke, som i forvejen kan klare sig." Men Karen Stæhr dryssede også med kærlig hånd nogle alvorlige ord til "os selv" til dansk fagbevægelse. Hun advarede mod den vi- kultur, der har fundet indpas i samarbejdets hellige navn. "En vi kultur som påvirker os, således at identiteten kommer til at ligge hos virksomheden og ikke i solidaritet med kollegerne. (..) Men når bundlinjerne bliver røde, er det os der betaler prisen, og den er høj, nemlig tab af arbejde." Karen Stæhr, sagde at fagbevægelsen har brug for at komme tilbage til rødder og værdier, at man måske skulle studere de gamle ledere, der skabte fagbevægelsen, i stedet for at bruge for meget tid på, hvordan borgerlige økonomer og "kapitalistiske lakajer", mener man skal lede. . "Jeg tror at medlemmerne ind imellem er i tvivl om, vi er hos dem". Karen brugte tid, på social- og sundhedsuddannelserne, Hun henviste til regeringens forslag om at slække på kravene til social- og sundhedsuddannelserne med klar adresse til indvandrer og flygtninge. "Mens regeringen vil gøre op med boligghettoer, er de i gang med at etablere ghettoer i uddannelsessystemet". Til slut angreb hun Dansk Folkeparti : "som desværre har væsentlig indflydelse på denne regering, ønsker at bevare Danmark i et 50´er kolonihaveidyl. Men vi skal ikke være et lukket land. Solidaritet er international også det internationale bliver synlig i vores eget gadebillede." Fra fagforeningens 1. maj møde, fik personalet på Amager Hospital en hilsen.