Læs op Udskriv $name Autolakken skiftes ud med omsorg Poul Wydojnik er netop startet på social- og sundhedsskolen. Han skiller sig lidt ud fra sine klassekammerater. Han er mand, han er 50 år og har indtil december 2002 blandet autolakfarver. Poul er en af jobklubbens solstrålehistorier. Af Merete Astrup Autolakblander er en uddøende race, så da Poul Wydojnik i december 2002, blev arbejdsløs måtte han søge job i en anden branche. Han forsøgte i starten at søge noget, der mindende om det, han kom fra, derfor søgte han en del lagerjobs. - Jeg fik mange afslag, og det begyndte at gå op for mig, at det var alderen, der var en hindring, fortæller han en fredag i jobklubben på Godthåbsvej. Poul havde efterhånden gået arbejdsløs så længe at han skulle i kontaktforløb, og hans cpr.nr. var blandt dem som Arbejdsformidlingen havde sendt til Foreningen Arbejdsmarkedsservice. Foreningen som en række fagforeninger i København står bag, her i blandt FOA, Social- og Sundhedsafdelingen. - Inden jeg startede i kontaktforløbet, havde jeg så småt pulset med tanken om et brancheskift. Jeg havde også søgt rengørings og portørjob i De Gamles By, men fik ikke noget. Så begyndte ideen med at blive social- og sundhedshjælper så småt at spire, og egentlig ligger det mig også lidt i blodet. Der er nogle familiemedlemmer, der arbejder i faget, og en af mine venner arbejder i De Gamles By. Det var egentlig ham, der opfordrede mig til at tage uddannelsen, fortæller Poul Wydojnik. Mr. Efter rådslagningen med familien hjemme, som tæller hans kone og to døtre, blev beslutningen taget. Far skulle søge social- og sundhedshjælperuddannelsen, også selvom det økonomisk holder lidt hårdt for i familien. - Men som ledig får jeg økonomisk hjælp. Jeg kan jo ikke få voksenløn. Efter de to dages generel introduktion, valgte Poul derfor jobklubben i SOSU. Desværre kom Poul for sent til skoleoptaget i januar, så i jobklubben opbyggede han sammen med Kisten Bille og Marianne Dransfeldt et forløb frem mod optaget i maj måned. Ansøgningspapirerne til Brøndby skolen var i hus, men hvad skulle månederne gå med indtil da. - I jobklubben foreslog de, at jeg kunne gå efter en praktikplads indtil, jeg skulle starte på skolen. Og de kender jo arbejdspladserne, så de havde nogle ideer om, hvilke man kunne ringe til. Og ganske rigtigt. Der var et plejehjem, der gerne ville have mig i de måneder indtil, jeg skulle starte. Den praktik har Poul Wydojnik været glad for. For selv om han ved en del om området, fordi mange i hans familie arbejdet i faget, så er det anderledes at stå i det selv. Han har også hørt, at det er i praktikken, at nogle elever springer fra uddannelsen. - Praktikken har ikke ændret på mit ønske om tage uddannelsen, tværtimod glæder jeg mig endnu mere til at starte. - Det er et pænt stykke tid siden, du har været på skolebænken er du nervøs? - Nej. Jeg synes derimod, det er spændende at tage en ny uddannelse i en høj alder. De boglige fag, engelsk, dansk og regning skal jeg måske lige give en ekstra opmærksomhed i starten. Men jeg fik 11 i engelsk, og regning har jeg brugt i mit fag som farveblander, hvor jeg blandt andet har udviklet farver med laboratorier. Jeg har været butiksbestyrer i 18 år, og været 12 år i min fagforeningsbestyrelse, så jeg har nogle forudsætninger for at klare mig. Der ud over er der nogen, der har fortalt mig, at man med alderen bliver bedre til at tage nye udfordringer, smiler Poul. Og han er stolt af, at han med sit brancheskift har bragt sig selv ud af arbejdsløsheden. - Jeg har valgt et erhverv, hvor chancen for arbejdsløshed er lille. - Og så kan du snakke med over familiefrokosten? - Ja, det bliver sjovt. Planen giver ro Poul Wydojnik føler det som en lettelse at have en plan for sin fremtid. Han glæder sig til at blive uafhængig af a-kassen. Han er selvfølgelig glad for den uddannelsesstøtte, han får fra a-kassen under uddannelsen, så han oppebærer hvad der svare til dagpengene. Men derefter er han uafhængig. - Det er følelsen af at være uafhængig. Selvom min kone og mine børn jeg har været forstående, og har hjulpet meget, så giver det flossede kanter at være arbejdsløs og uden planer. Man føler jo bare, at man går hjemme, selvom det er uforskyldt. Poul blev arbejdsløs som autoblander på grund af nedskæringer i firmaet. - Nu har jeg fået en ro over mig. Poul Wydojnik afslører, at han har planer om at læse videre til social- og sundhedsassistent senere. Men det bliver først efter, at han har været ude, og tjene nogle penge. Det er jo stadig det der, med voksenløn. Den halter stadig på social- og sundhedsassistent-uddannelsen.