Læs op Udskriv $name Hvad vil I med hjemmeplejen i København? Af næstformand Marianne Jensen Hvordan synes I selv det går ? Tiden er kommet, hvor vi er nødt til stille spørgsmålet til politikere i Sundheds- og omsorgsudvalget samt Sundhedsforvaltningen i København. Inden for ganske få uger har vi fået udmeldinger, der strider imod hinanden. Den ene kan dag kan vi læse at social- og sundhedshjælpere og hjemmehjælpere topper på listen af vold. Vi får også at vide, at det er oftest er hos demente borgere at det går galt. Nogle politikere mener, at det skyldes, at personalet ikke er uddannet godt nok. Vores svar er, at en social- og sundhedshjælper er uddannet til at klare demente borger, men vi er altid villige til at diskutere efteruddannelser. MEN, når vi i Københavns Kommune så ganske får uger senere, bliver præsenteret for et forslag fra venstrepolitikeren Lise Helweg om, at naboen, en ung niece eller en ven kan passe en borger, så knækker filmen. På den ene side er miseren, at vores medarbejdere ikke har uddannelse nok, på den anden side kan en tilfældig nabo gå ind og gøre det samme arbejde. Hvor vil i hen? Vi har ikke noget imod, at politikere har forskellige holdninger til, hvordan hjemmeplejen skal se ud. Derfor er de organiserede i deres respektive partier. Men vi er dybt bekymrede over, at enkelte politikere får lov at profilere sig selv, uden at have den fornødne viden om det område, de profilerer sig på. Vi er dybt bekymrede over, at Lise Helwegs forslag nærmest på en nat, bliver til en forsøgsordning, der skal træde i kraft allerede til sommer. Hvor er dialogen med personalet henne? Vi er nødt til at spørge, om I forestiller jer, at naboen også tager aften- og nattevagter? Vi har læst, at Lise Helweg begrunder sit forslag med at der "alligevel er mange af kommunens hjemmehjælpere, der i forvejen ikke er professionelle. Skudt forbi Helweg. Alle hjemmehjælpere og social- og sundhedshjælpere har en uddannelse. At kommunen ansætter ufaglært personale, skal de faglært ikke klandres for. Vi er også nødt til at spørge om, vores faggrupper skal have ansættelsesvilkår som daglejere, der møder op, og så må dagens tilbud vise om, der er noget arbejde til dem. Eller omvendt, at de må stå til rådighed med kort varsel, når naboen af en eller anden grund svigter borgeren. For kommunen skal ifølge forslaget være sikkerhedsnet. Det er også de kommunale skattekroner, der skal finansiere den pose penge, som den ældre får til frit, at vælge sin "hjemmehjælper". Et forhold som sundhedsborgmester Inger Marie Bruun- Vierø tog afstand fra her i infoa i maj måned 2002, godt fire måneder efter, at hun havde sat sig i borgmesterstolen. Vi citerer: " Det er dine og mine skattekroner, så vi har krav på at vide hvad fru Jensen bruger pengene til." Og videre: " Den ældre må aldrig blive arbejdsgiver." Men den ældre bliver arbejdsgiver, med det forslag der ligger. Der er ingen garantier for, at den nabo fru Jensen vælger, opfylder de krav om professionalisme som sundhedsborgmesteren også tidligere har gjort sig til talsmand for skal være i orden. Kort sagt: Vores arbejdsområde er for vigtigt et område, at overlade til enkelte politikeres profilering. Vi er bekymrede for de konsekvenser det får for personalet og de ældre. Vi er i tvivl om I selv ved, hvor I vil hen med ældreplejen. Det er muligt der findes noget på papir, men det vi oplever for tiden, det er udmeldinger i øst og vest, som munder ud i hovsa løsninger. Og sidst men ikke mindst - vi stille os gerne til rådighed i en dialog.