Læs op Udskriv $name Afviser ghetto uddannelser Undervisningsminister Ulla Tørnæs (V) har planer om at slække på kravene til social- og sundhedsuddannelserne, så det bliver nemmere for flygtninge og indvandrere at gennemføre uddannelserne. Både skoler, FOA og politikere er imod. Af Merete Astrup I sin iver for at få nydanskere integreret på det danske arbejdsmarked, mener undervisningsministeren, at der skal slækkes på de boglige krav til social- og sundhedsuddannelserne. Fra politisk side møder planen modstand fra både S, R og DF. - Vi har brug et løft ikke en forringelse, lyder det fra blandt andre tidligere undervisningsminister Margrethe Vestager (R). Hun var undervisningsminister under den sidste reform af uddannelserne. Karen Stæhr, formand for social- og sundhedssektoren i FOA, er også på banen. Ghetto afløser ghetto Hun mener, at kravene skal være ens til eleverne uanset om, man er dansker eller af anden etnisk oprindelse, og dem der ikke kan honorere kravene, må man tilbyde nogle forskoleforløb. - Jeg frygter, at vi får et a og et b hold. I forvejen går mange nydanskere på social- og sundhedsuddannelserne, og det har vores fulde opbakning, for vi går ind for rummelighed. Men jeg frygter en Mjølnerpark effekt, hvor vi får et stort antal af flygtning og indvandrere og næsten ingen danskere. Hun finder det selvmodsigende, at regeringen vil boligghettoer til livs. fordi de forhindrer integration, og så samtidig forsøger at skabe andre ghettoer i uddannelserne. De søger Statikken viser da også, at der allerede er stor søgning blandt indvandrere til SOSU-uddannelserne. Ifølge Ugebrevet A4, var 11,8 procent i 2002 flygtninge, indvandrere eller efterkommere, og når tallene for 2003 og 2004 bliver gjort op forventes de at være steget markant. Til sammenligning har 8,2 procent af befolkningen som helhed en anden etnisk baggrund end dansk. Men der er store regionale forskelle på elev sammensætningen på landets skoler. Social- og Sundhedsskolen i København har i mange år været populær blandt nydanskere. Mellem 30 og 40 procent af de godt 500 elever, der hvert år begynder på uddannelserne har andre rødder end danske. Skoleleder, Inger Margrethe Jensen er også bekymret for undervisningsministerens planer. - Vi er meget indstillet på, at alle elever får en uddannelse, så de kan leve op til de krav om kvalitet der stilles ude på arbejdsmarkedet. Det kan godt bekymre mig, hvis regeringen i sin iver efter at få indvandrere ud på arbejdsmarkedet så hurtigt som muligt sætter dem i en skidt situation, er hun citeret for i Ugebrevet A4. For nylig skød Integrationsministeriet en kampagne i gang for at styrke uddannelsernes image og få flere indvandrere og flygtninge til at søge. "Fremtiden er klædt i hvidt". Det er okay, mener Karen Stæhr. Det kan være nødvendigt med en kampagne. - Men at designe en uddannelse, så den giver positiv særbehandling, til en bestemt befolkningsgruppe bryder jeg mig ikke om. Endelig lyder også det også fra kritikerne, at en discount uddannelse vil give en ringere ældrepleje.