Læs op Udskriv Kontrol er afløst af tillid På Bispebjerg Plejehjem er hierarkiet skiftet ud med teams. Omlægningen er ikke bare noget man gør, det tager tid og tempoet er forskelligt fra afdeling til afdeling. På afdeling B 3 er de nået et godt stykke vej. - Det er nærmest et kulturskift, siger social- og sundhedsassistent Lillian Damgaard Nielsen. Af Merete Astrup De grå betonbygninger er typiske for 70´ernes moderne byggeri. På den lige så grå januardag, hvor de få træer står i sin nøgenhed og ligner afpillede fastelavnsris, gør plejehjemsbygningerne ikke meget stads ud af sig. Inden døre fornægter byggeriets alder sig heller ikke. Her er lavt til loftet og gangene er smalle, men her er varme og hygge, og duften afslører, at det er tid til eftermiddagskaffe. Lillian Damgaard Nielsen byder velkommen og vi tager plads for enden af gangen på afdeling B 3, hvor et lille sofabord er omgivet af fire "bløde" stole. - Som du kan se, lever vi ikke op til lovens krav, om at hver beboer skal have sin egen lejlighed med køkken og badeværelse. Det kræver jo en større og dyr ombygning, så her bor de stadig i deres værelser, fortæller Lillian Damgaard Nielsen. Bispebjerg Plejehjem har som flere andre plejehjem i Københavns Kommune fået dispensation fra loven, indtil kommunen har råd! Til gengæld er arbejdsstrukturen på afdeling B 3 tidssvarende. - Vi arbejder i teams. Vi er to teams til 24 beboere. Hvert team er sammensat af en social- og sundhedsassistent og to social- og sundhedshjælpere. Så har vi tilknyttede aften- og nattevagterne. Vi har 12 beboere i hvert teams, og så har vi afdelingssygeplejersken, forklarer Lillian. Forskellige tempi Omlægningen til teams gælder for så vidt for hele plejehjemmet, men der er afdelinger, der er nået længere end andre, og nogle afdelinger er knap nok startet op. Det var et højt sygefravær og ønsket om at fastholde personalet, der i 2001 fik ledelse og ansatte til, at finde sammen om en anden måde, at gøre tingene på. - Vi så hurtigt, at det måtte handle om at give personalet mere ansvar og kompetence. Vi nedsatte en gruppe under Samarbejdsudvalget. Den skulle undersøge, hvad teams er, og hvordan de fungerer. Da vi nåede så langt, at vi besluttede, at vi ville arbejde i teams, var vi alle på tre dages kursus, så vi startede på det samme udgangspunkt, fortæller Lillian Damgaard Nielsen. En af forklaringerne på, at de er nået så langt på afd. B, er efter Lillians opfattelse, at det var en ny personalegruppe, der startede sammen. - Når man skal ændre arbejdsgange, er der mange vaner og rutiner, der skal brydes op, og det er nok nemmere, når alle på en afdeling er nye, siger Lillian. Egne spilleregler Hvert team har vedtaget sine spilleregler, som de er enige om. Og de skal overholdes for at for et team til at fungere. På afdeling B 3 er der et rødt team og et blåt team. Lillian hører til det blå team, sammen med social- og sundhedshjælperne Pia Christensen og Linda Hansen. - Vi har nogle holdninger, vi har vedtaget skal være vores i blå team og ud fra dem, har vi besluttet nogle spilleregler. - En vigtig spilleregel er, at vi tør tro på at vores kollega kan magte opgaverne. Så kan vi også lægge kontrollen fra os. Vi skal tro på, at en kollega selv beder om hjælp, hvis hun har brug for hjælp. Vi skal ikke rende og spørge om eller gætte os til, om en kollega har brug for hjælp. Vores udgangspunkt er, at vi i teamet kan klare tingene selv, og først når vi er i tvivl, inddrager vi vores afdelingssygeplejerske, forklarer Lilian. Det blå team og det røde team har ansvaret for hver 12 beboere, men det betyder ikke at de to teams lever isoleret. - Vi sørger for at orientere hinanden, og hvis der er brug for hjælp i det ene team dækker vi hinanden ind. Det nye er, at vi ikke alle sammen behøver at vide alt om alle 24 beboere. I mit team skal vi vide alt om vores 12 beboere, og vi skal varetage alt omkring vores 12 beboere og deres pårørende. Det er nemmere at forholde sig til færre beboere. Det nye er også, at vi er tre kolleger, der har ansvar, og ikke kun én leder, som det var tidligere, siger Lillian Damgaard Nielsen. Til gengæld syntes hun, det var svært at vænne sig til, at hun ikke skulle vide alt om de 24 beboere, der bor i afd. B 3. - Hvis en pårørende til en beboer i rødt team ringer, ordner jeg det ikke bare. Jeg tager imod beskeden og giver den videre til mine kolleger i rødt team, for det er dem der ved, hvordan beboeren har det. Så det er dem, der kan give et kvalificeret svar. Det skulle jeg også vænne mig til, siger fra Lillian. Tør mere - Vi har selv ansvaret for at tilrettelægge vores arbejdsdag, og vi har udvidet kompetenceområderne, så vi har fået nogle kortere beslutningsveje, hvilket medfører at tingene sker hurtigere. Det betyder selvfølgelig også, at vi har fået mere ansvar, som vi skal stå til regnskab for. I vores teams er det netop den grad af selvstændighed, der skaber tilfredshed, og i mit team kan jeg mærke at kollegerne tør mere og mere, fortæller Lillian Damgaard Nielsen. Hun gennemfører som social- og sundhedsassistent selv stuegang hos beboerne. Hun køber medicin ind, og hun har også den direkte kontakt til fysioterapeuten og andre, der skal involveres i en beboer. Nogle social- og sundhedshjælpere har fået kompetence til at dele den medicin ud, der er fyldt i doseringsæskerne. - De skal selvfølgelig tælle pillerne og passer antallet med doseringen, deler de den ud. Nogle hjælpere er også lært op til at dryppe øjne og give sårbehandling. siger Lillian Damgaard Nielsen, og tilføjer, at det giver nogle trin på lønnen. Teamarbejde kræver kommunikation og information. I Lillians team har de en teambog. - I den skriver vi ned, når noget forandrer sig. Det er også her, at vi kan læse om hver beboer, om hvem der er pårørende, og hvem der er kontaktperson. Hvis ikke vi har alt det på plads kan det ikke fungere. forklarer Lillian. Hun oplyser at en anden af spillereglerne er, at man selv har ansvar for at søge oplysninger, og man har selv ansvar for at læse referaterne fra møder. Tidligere var det kun afdelingslederen, der havde referater og læste op af det. - Det giver mere tilfredsstillelse selv at være engageret, mener Lillian Damgaard Nielsen. I blå team taler man ikke dårligt til eller om nogen. Det er også en del af spillereglerne. - Negativ og positiv feedback skal gives, og den skal gives åbent. Ferier og fridage planlægger de også selv i hvert team, og samordner det med hinanden. Det giver ingen problemer, og Lillian mener, at det hænger sammen med, at teamarbejdet giver et større arbejdsfællesskab. Pænt farvel Lillian Damgaard Nielsen, understreger at ikke alt er rosenrødt. Der er stadig ting der kikser. - Det er vigtigt at skrive, for vi skal gerne kunne genkende os selv, griner Lillian. Men hun overdriver ikke, når hun siger, at hun og hendes kolleger bliver bedre og bedre. Vi har også en ledelse, der er helt indstillet på og er en del af denne arbejdsstruktur. Lillian lægger ikke skjul på, at hun var nervøs, da de for ikke så længe siden skulle have ny leder på afdeling B 3. - Jeg lagde vægt på, at det skulle være en leder, der skulle holde hænderne på ryggen. Og vi har fået en rigtig god leder. De får også god feedback både fra beboerne og de pårørende. - Beboerne siger, at de er trygge. De kender os, og vi har i vores team også den spilleregel, at vi siger farvel til de beboere, vi er kontaktpersoner for, når vi går hjem om eftermiddagen. Vi fortæller samtidig, hvis vi har en fridag i morgen, og hvem der så er deres kontaktperson. Så behøver beboerne aldrig være bekymret for, hvem de skal henvende sig til, lyder det fra Lillian Damgaard Nielsen. Det behøver de heller ikke at være, når aftenvagten og nattevagten træder til. For de kan altid slå op i teambogen og orientere sig om beboerne.