Læs op Udskriv $name Postnummer 3900 Nuuk De næste otte måneder skal social- og sundhedsassistent, Nina Ginnerup arbejde på Dronning Ingrids Hospital i Nuuk, Grønlands hovedstad. Inden hun rejste fik infoa en snak med hende, og hun har lovet at skrive rejsebreve. Af Merete Astrup Det er ikke hver dag at Dronning Ingrids Hospital ansætter danske social- og sundhedsassistenter. Det erfarede Nina Ginnerup, da hun undersøgte mulighederne for at komme til Grønland og arbejde. Der er ingen overenskomst, og lønnen er lavere end hun kan få i Danmark. Det skal man ikke lade sig afskrække af, for med skattefordele og andre særlige forhold, udligner forskellen sig. Men hvad fik egentlig Nina Ginnerup på tanken om at søge arbejde i Grønland. - Jeg skulle have otte måneder til at gå, indtil jeg skal starte på sygeplejeskolen i Herlev, kommer det helt naturligt med et smil fra Nina. Hun slår ud med armene og fortæller, at hun kom lidt for sent til andet semester på sygeplejeskolen, fordi hun skulle afslutte sine HF fag. - Derfor må jeg vente til september. Jeg kunne vælge at fortsætte at arbejde som social- og sundhedsassistent her. Men jeg har lyst til at bruge tiden på en anden måde, og så passer det ind i mit private liv. Jeg er 23 år, jeg har ikke mand og barn, så det skal være nu. Tanken er ikke nyfødt hos Nina. Hun har faktisk haft den lagret i et par år. - Jeg så en annonce i FOA Bladet dengang, hvor Dronning Ingrids Hospital søgte personale, men da havde jeg ikke tid til at rejse ud. For nogle måneder siden sendte Nina uopfordret ansøgninger til Grønland, Norge og Færøerne. Hun sendte en gruppemail, og hun fik alle de stillinger hun søgte. I Grønland kunne hun få den højeste løn, så den tog hun. God tid Så startede forberedelserne, og hun har undervejs været oppe og ringe. Ting tager tid i Grønland, som hun siger. Så hun har brugt meget tid både på at ringe og maile til hospitalet og til hjemmestyrets kontor her i Danmark. - Jeg er vant til at tingene sker nu og her. Sådan er det ikke deroppe. Jeg har først lige nu, fået afhentet mine 100 kg gods, og jer rejser om en lille uge. Jeg fik to dage til at pakke i, og 100 kg er altså meget. Godset skal med skib, og det tager mindst 14 dage. Men jeg ved ikke, hvor længe det skal ligge i Ålborg inden, det bliver sejlet videre. Der kan gå flere uger inden godset når frem. Det betyder, at jeg skal have alt fra arbejdstøj til sengelinned med i min rejsebagage. Vintertøj både fylder og vejer, og jeg må kun have 20 kg med. Nina smiler lidt. Hun gider ikke være irriteret, hun synes bare det er lidt komisk. Til gengæld ved hun hvilken afdeling, hun skal arbejde på på hospitalet. Hun fik selv lov at vælge, så hun valgte ortopædkirurgisk. - Jeg har sidst arbejdet i ortopædkirurgisk, så jeg har valgt mit gamle trygge speciale. Der bliver rigeligt med nye udfordringer, tror jeg. Hvis Nina får tilbudt at være ledsager i en helikopter, siger hun ikke nej. - I det materiale jeg har fået fra hospitalet, skriver man, at det er de fastansatte, der tager med, men i tilfælde kan det være andre, fortæller Nina Ginnerup. - Hvad forventer du i arbejdet? - Det ved jeg ikke. Umiddelbart tror jeg ikke, at der er de store forskelle på en ortopædkirurgisk afdeling her og på Dronning Ingrids Hospital. Det skulle måske lige være, hvis ting tager lige så lang tid, som jeg har oplevet under forberedelserne, lyder det fra Nina. Mødet med grønlænderne Hun håber ikke, at det bliver arbejde det hele. Nina glæder sig rigtig meget til at opleve den grønlandske natur. Hun håber at få tid til ture om ikke før, så når det bliver lidt lysere deroppe. - Når jeg kommer, er det jo mørkt det meste af døgnet, og til tider mange minusgrader. Derfor har jeg også taget en masse bøger og musik med. Jeg kan jo ikke lige ringe rundt til vennerne, siger Nina, som også glæder sig til mødet med den grønlandske befolkning. - Jeg er spændt på, hvordan jeg bliver modtaget. Efter hvad jeg har læst og hørt mig til, er det ikke alle steder, vi danskere er lige vellidt. Grønlænderne har fået en identitet, og de har deres hjemmestyre. Men grønlænderne har også mange problemer. Der er stadig alkoholproblemer, de mangler boliger og de mangler institutionspladser. Så der ulmer noget utilfredshed, når vi danskere kommer, og der står bolig og institutionsplads til rådighed for os. Vi får også højere løn end dem, fortæller Nina, som mener at de ligesom må leve med os. - Der er nogle uddannelser grønlænderne ikke tager, lægeuddannelsen f.eks., så er det vel meget godt, vi kommer. Men vi skal naturligvis behandle hinanden med gensidig respekt. Nina har nu tænkt sig at tage kontakt til det danske miljø. - Der er en danskerforening, og især i begyndelsen af mit ophold, tror jeg det er givtigt for mig at komme der og få gode råd. Ellers tager Nina tiden, som den kommer. Hun har fået betalt rejsen tur retur, ingen hjemrejse i løbet af de 8 måneder. Nina får en møbleret lejlighed til rådighed. Hun er dog ikke helt sikker på, om den er så moderne som, hun har fået at vide. - Vi får at se, siger hun optimistisk. Nina er ikke sådan at slå omkuld. - Jeg har ladet mig fortælle, at det er en rigtig god periode jeg er i Grønland på. Jeg kommer i den mørke tid, så oplever jeg den lyse tid, og når mørket så vender tilbage skal jeg rejse, siger Nina Ginnerup, som infoas læsere vil høre mere fra.