Læs op Udskriv $name I en verden af elektroder og kurver Neurofysiologiassistenter - en ikke helt mundret titel for en udenforstående. Men de kan deres håndværk, når de sætter elektroder på patientens hoved og observerer kurverne på PC`eren. De er 17 af slagsen på amtssygehuset i Glostrup. Af Merete Astrup "Stille patienten sover". Teksten på de hvide skilte, der lig ger på gulvet, fortæller at inde bag døren ligger en patient til observation for søvnforstyrrelser. - Det er vigtigt, at patienten får lov til at sove i et bestemt tidsrum for, at vi kan registrere, om patienten har en bestemt type søvnlidelse, forklarer Vibeke Just Rasmussen, ledende neurofysiologiassistent på afdelingen i Glostrup, som har satellitter i Gentofte og Herlev. Vibeke er neurofysiologiassistent på 39. år og har været med helt fra starten af uddannelsen, og før uddannelsen. Vi træder ind på afdelingen eller, vi nærmere lister ind. Klinisk neurofysiologisk afdeling er en stille afdeling. Patienterne ligger med elektroder på hovederne, der måler svingninger i hjernen, for at undersøge om der er tale om epilepsi, og så er der dem, der ligger og sover. Søvnpatienter og epilepsipatienter er de to største grupper, de har på afdelingen. Men de undersøger og måler også for andre lidelser. Blandt andet kan de fra elektroder på patientens hoved måle de stimulationsrelaterede svar, som fremkaldes ved lys, lyd eller elektrisk stimulation eller de kan, på udvalgte patienter, undersøge den hastighed en nerve leder med. Desuden assisterer neurofysiologiassistenterne lægerne ved målinger af den elektriske aktivitet i muskler og nerver. Men tilbage til Vibeke Just Rasmussen og hendes kolleger. Langt fra arkæologi Anne Marie Johansen er en af dem. Hun repræsenterer den nye uddannelse og den yngre generation. Anne Marie, som oprindelig ville læse arkæologi, har været færdiguddannet i et år. Arkæologistudiet blev droppet fordi: - Jeg ikke har lyst til at være arbejdsløs, og jeg brændte ikke nok for det. Desuden har jeg altid haft lyst til at arbejde i hospitalsverdenen. Så da jeg læste om uddannelsen, tænkte jeg, det skal jeg bare være. Nu om dage tager man den teoretiske del af uddannelsen på Odense Tekniske Skole. Uddannelsen er en vekseluddannelse, dvs. veksler mellem praktiske og teoretiske forløb. Den varer to et halvt år. Sådan har det ikke altid været. Da uddannelsen startede i 1988 var det en EFG uddannelse (Erhvervsfaglig Grunduddannelse), og den foregik på Frederiksberg Tekniske Skole. Inden 1986, da uddannelsen blev godkendt, var Vibeke Just Rasmussen og hendes jævnaldrene kolleger autodidakte i jobbet. De havde alle en eller anden uddannelse bag sig. - Det var lægesekretærer, laboranter, sygeplejersker og sygehjælpere. Vi blev alle neurofysiologiassistenter, men vi blev aflønnet forskelligt, nemlig efter den uddannelse vi havde med os, fortæller Vibeke Just Rasmussen. Hun var medlem af den arbejdsgruppe, der blev nedsat af Sundhedsstyrelsen, med henblik på udarbejdelse af en formel uddannelse for neurofysiologiassistenter og således med til at forme den uddannelse som neurofysiologiassistenter har i dag, og hun er stadig med i arbejdet, hvor man nu forsøger at gøre uddannelsen 3 årig. - To et halvt år er for lidt tid, med de udfordringer vi har og gerne vil have. Uddannelse skal justeres, siger Vibeke Just Rasmussen. Det mener Anne Marie Johansen også. Kigger kurver Og hvad laver de så, Anne Marie og hendes kolleger? - Når patienter ankommer, så ved vi, hvad det er for undersøgelser, de skal igennem. Vi rigger udstyr til, sætter elektroder på patienten, imens fortæller vi patienten, hvad der skal ske. Det er ikke alle undersøgelser, der er lige behagelige, så vi bruger tid på at berolige og gøre dem trygge. Mange af de undersøgelser, vi foretager, varer flere timer, og det er lang tid at være sammen med en patient i et rum, fortæller Anne Marie. Derfor er det vigtigt at vi har god patientkontakt og kan yde omsorg, om end neurofysiologiassistentuddannelsen ikke er en plejeuddannelse. - I år har vi startet noget helt nyt op, hvor vi foretager døgnregistrering med video-EEG af patienter til observation i op til 4 døgn. Foruden os, er det kun Dianalund, Århus og Rigshospitalet, der tilbyder døgnregistrering, siger Vibeke Just Rasmussen. - Det drejer sig om epilepsipatienter, hvor det er vigtigt, at vi under patientens anfald samtidigt kan registrere, hvor den elektriske abnormiteter i hjernen findes. Det kan være patienten skal have tilpasset sin medicin, eller det kan dreje sig om at få registreret flere forskellige anfaldstyper, forklarer Vibeke Just Rasmussen. En uge er udgangspunktet, men som Anne Marie Johansen siger: - Hvis vi på færre dage har fået det antal anfald vi skal bruge, så stopper vi. Det er jo klaustrofobisk at være i det samme rum en hel uge. Om arbejdet med et sådant forløb, som er både et spændende og krævende, fortæller Anne Marie: - Nå jeg kommer mandag morgen, starter jeg hele udstyret op. Så skal jeg være her med patienten hver dag en hel uge. Patienten forlader ikke rummet hele ugen. Hver dag overvåger jeg patienten og læser kurverne på computeren. Det er i EEG'et, jeg kan se, når der er anfald, som jeg skal markere. Og jeg kan se om anfaldet er pseudo eller ægte. Videoen viser os, hvordan patienten reagerer, men ikke om anfaldet er falsk eller ægte. Når jeg går hjem kl. 16.00, overtager aften- og natsygeplejersken observationen af patienten.. Når jeg kommer igen næste morgen, læser jeg kurver for at se, hvor sygeplejersken eller patienten selv har markeret noget. Patienten udstyres med en knap, som han eller hun kan trykke på og markere, hvis de mærker at et anfald er på vej. Når ugen er gået, skriver jeg en rapport og den endelige bedømmelse og konklusion gennemgås i samarbejde med en af afdelingens læger. Så i vores job har vi også en del sekretærarbejde. Vibeke Just Rasmussen tilføjer, at det er vigtigt, at der skrives meget præcist. - Læse - og skrivefærdigheder skal være i orden i det her job, siger hun og fremfor alt er det vigtigt at neurofysiologiassistenten er sit ansvar bevidst og kan arbejde selvstændigt. Sygeplejersker om natten På Glostrup har man valgt at det er sygeplejersker, der tager aften og nattevagten, udover at der også er en fast sygeplejerske om dagen. Patienten er således under konstant observation. - Det holder vi meget fast på, og vi har et meget fint samarbejde med de sygeplejersker, der er i video-EEG teamet, forklarer Vibeke Just Rasmussen. - Hvilken forskel gør det? - Sker der patienten noget undervejs, som der skal sygeplejefaglig eller lægelig vurdering til, så er det bedst, at have den ekspertise så tæt på som muligt. Vi har en anden ekspertise, vi sørger for at udstyret fungerer, beskriver EEG kurverne og de forandringer, der optræder i relation til anfaldene. Vi skriver de daglige rapporter til brug for den endelige bedømmelse. Kort sagt vi leverer materialet. Der undersøges en patient med video-EEG om ugen, og det sker i lige uger. Sover om dagen Den anden store gruppe patienter, som Anne Marie, Vibeke og deres kolleger undersøger, er søvnpatienter. - Patienter med søvnforstyrrelser er en voksende gruppe, dels fordi man har fået bedre metoder og udstyr til at observere deres søvn, dels fordi der er kommet mere fokus på problemet. Og der er faktisk rigtig mange mennesker, der lider af søvnforstyrrelser i et sådant omfang, at de falder i søvn om dagen, siger Vibeke Just Rasmussen. Søvnpatienterne kommer også i neurofysiologernes kærlige hænder Langt de fleste patienter med søvnforstyrrelser undersøges ambulant. De instrueres og sendes hjem med et udstyr, således at de kan sove under de sædvanlige forhold. Næste morgen afleveres udstyret og kan derefter aflæses. Resultatet af sådan en undersøgelse kan indebære, at en patient indkaldes og skal have flere gentagne søvnregistrering i løbet af dagen. Andre patienter får den såkaldte CPAP behandling, som er et apparat, de får med hjem. Det skal de sove med om natten altid. Det giver dem luft, og det er som at give dem et nyt liv, som Vibeke Just siger. - For dem er det helt nyt, at de ikke falder i søvn i løbet af dagen. Og de oplever, hvad det vil sige at have energi. - Nogle søvnpatienter observerer vi i et eller to døgn under indlæggelse, hvor der samtidigt med det øvrige søvnudstyr registreres på video. Vi kan have to patienter i løbet af en uge i de ulige uger. Vi har et søvnteam og et video-EEG team, og vi holder tværfaglige konferencer med dem, der har været involveret i forløbet, så vi kan se, hvad vi eventuelt kunne have gjort anderledes. Vi gennemgår på samme konference den næste patient, vi skal modtage, fortæller Anne Marie Johansen. Mænd er velkomne Neurofysiologiassistenternes arbejder meget selvstændigt med egne ansvarsområder, og på samme tid har de en vigtig rolle i det tværfaglige arbejde. Udover det tværfaglige samarbejde på neurofysiologisk afdeling, arbejder afdelingen tæt sammen med neurologisk afdeling, som fysisk er placeret lige ved siden af, og neurokirurgisk afdeling, placeret etagen under os. - I er overvældende kvinder. I andre tekniske fag er der flest mænd. Har I noget bud på hvorfor? - Jeg tror, at det er fordi, vi arbejder på hospitaler, hvor vores job forbindes med omsorg og pleje, som jo er en kvindeverden stadigvæk, mener Anne Marie. - Og så arbejder vi i den offentlige sektor, hvor lønnen er lav, siger Vibeke Just Rasmussen. Hun fremhæver, at afdelingen i år har ansat to mandlige elever. - Og jeg lægger meget vægt på at vi får flere mænd, for vi vil gerne have brudt "hønsegårdsmentaliteten". Jeg tror på, at et arbejdsmiljø har godt af en mere ligelig kønsfordeling, siger den ledende neurofysiologiassistent. Og de burde søge ind - mændene. For ifølge Vibeke Just Rasmussen og Anne Marie Johansen er det et område, der er i rivende udvikling. - Jeg har været i branchen i snart 40 år sammenlagt, og der sker noget spændende hele tiden, og der kommer ikke til at ske mindre fremover, siger Vibeke Just Rasmussen. Faktaboks: Neurofysiologiassistenterne blev organiseret i FOA (tidl. DKA) i 1970erne. Det var den faglige organisation, der ville gøre noget for gruppen. Indtil da havde de været i "Foreningen for neurofysiologiassistenter i Danmark", der ikke havde forhandlingsret.